Sundhedsfremme for ansatte - Kræftens Bekæmpelse

Kapitel 4 • Konklusion og anbefalinger
Vi har i projektet arbejdet med at undersøge, implementere og forankre indsatser
og en sundhedsfremmende politik for de ansatte på Frederiksberg Seminarium.
Formålet var at vejlede i forhold til sundhedsfremmende indsatser for de ansatte
på videregående uddannelser.
Målet var gennem projektfasen at ændre adfærden synligt hos de ansatte i
forbindelse med sundhedsfaktorerne rygning, motion, alkohol, sund mad, overvægt,
stress og psykisk arbejdsmiljø.
Vi valgte at tage udgangspunkt i observationer, spørgeskemaer og samtaler
med de ansatte og ledelsen uden en prædefineret model for sundhedsfremmende
arbejdsmiljøer. Formålet var at skabe sundhedsfremmende indsatser ud
fra de impliceredes erkendte behov.
Stress, motion og psykisk arbejdsmiljø viste sig at være centrale elementer
i de ansattes oplevelse af sundhed på arbejdspladsen.
For at fremme sundhed på arbejdspladsen må trivsel (herunder stress og
psykisk arbejdsmiljø) således kvalificeres og danne udgangspunkt for håndtering
af de sundhedsfremmende indsatser og implementeringer. Fundamentet for
dette er ledelsens reelle ønske om at skabe en sund arbejdsplads. Ledelsen bør i
forlængelse heraf anerkende og arbejde bevidst på at skabe mening og relevans i
implementeringen. I implementeringsprocessen er det vigtigt at have fokus på, at
ledelsen og et sundhedsudvalg med repræsentanter fra de forskellige faggrupper
informerer medarbejderne løbende om projektets formål, mål, tiltag og resultater.
Informationen skal både ske mundtligt på indkaldte møder samt skriftligt.
Den mundtlige formidling skal være med til at sætte ansigter både på de centrale
og lokale ansvarshavende, ligesom de ansvarshavende kan få lejlighed til at besvare
spørgsmål. Det er vigtigt, at den mundtlige formidling bliver understøttet
af en skriftlig. Det er vigtigt, at der er troværdighed og åbenhed i forhold til medarbejderne,
og at disse inddrages som medspillere. Dette kan bl.a. ske gennem
spørgeskemaer, interview og opsatte idé-bokse eller et idéforum på intranettet.
Centralt for processens succes er følgelig at gøre projektet socialt og involverende.
Arbejdet er ikke uproblematisk, hvilket bl.a. finder sin forklaring i
skismaet mellem interne forandringsmuligheder (dvs. prioriteringer fra ledelsens
side) og eksterne forandringsmuligheder (dvs. rammegivende forandringshindringer
udefra). De ydre rammer synes ikke altid at understøtte et sundhedsfremmende
miljø, idet krav og politiske fleksibilitetsforventninger til de videregående
uddannelsesinstitutioner ofte er store.
På trods af disse forhold er det vigtigt, at ledelsen sammen med de ansatte
arbejder optimalt på at skabe kontingens mellem de ansattes erkendte behov og
institutionens mulige økonomiske rammer.
4
39