Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk
Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk
Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
han blevet undersøgt for..”<br />
Midt i sætningen afbryder jeg kusinen brat:<br />
“Ja, ja – to gange endda og der var ikke noget!”<br />
Tanken er så fjern (eller var den?) og så utænkelig, at den allerede er forsvun<strong>det</strong><br />
ud af min bevidsthed, hurtigere end or<strong>det</strong> ‘sukkersyge’ kan udtales.<br />
Yderligere 14 dage <strong>går</strong> på bedste beskub med uheld og held ind imellem,<br />
og den pragtfulde nærmest ‘indian summer’ fortsætter. Måske <strong>det</strong> <strong>går</strong> <strong>over</strong><br />
sammen med varmen?<br />
Så en nat spinder <strong>det</strong> helt ud af kontrol, og han gennemvæder sengen to<br />
gange – nu fornemmer vi, at noget i hans system er brudt totalt sammen.<br />
Om <strong>mor</strong>genen ringer jeg – igen – til lægen og forklarer dem sagens alvor<br />
– igen – og forlanger, at de skal tjekke for ALT, når jeg om lidt – igen – kommer<br />
med en steril urinprøve.<br />
To timer senere ringer lægesekretæren og beder os komme så hurtigt som<br />
muligt for en blodprøvetagning.<br />
Victors lille bloddråbe fra fi ngeren bliver suget op af strimlen, og nedtællingen<br />
er startet. Jeg holder vejret og følger sekunderne på lægens blodsukkermåler.<br />
Det lysende tal står nu og blinker med neonrødt: 31.<br />
På <strong>det</strong> tidspunkt aner jeg ikke, hvad <strong>det</strong> betyder, men lægen forklarer om<br />
sukkersyge og ‘normale tal’ på en 7–8 stykker. Dernæst beder han os køre på<br />
hospitalet med <strong>det</strong> samme.<br />
“Er du helt sikker på, at <strong>det</strong> er <strong>det</strong>?” spørger jeg med bævende stemme og<br />
und<strong>går</strong> at nævne sygdommens navn med en naiv og idiotisk forhåbning om,<br />
at <strong>det</strong> kunne gøre <strong>det</strong> usket. Lægen ryster beklagende på hove<strong>det</strong>, og i <strong>det</strong><br />
øjeblik springer bomben; jeg bliver suget ud af rummet og den verden, jeg<br />
kender.<br />
Jeg er der ikke, men jeg handler – pr. refl eks og nærmest robotagtigt.<br />
Heldigvis fatter Victor endnu ikke sagens alvor, da jeg genner ham ud i<br />
venteværelset, mens jeg telefonerer til far Niels. Jeg er ulykkelig <strong>over</strong>, at jeg<br />
med en telefonopringning skal <strong>over</strong>bringe ham denne nyhed, der lige nu har<br />
ændret vores liv for altid.<br />
Lægen rækker mig en serviet; jeg kan ikke mærke <strong>det</strong>, men tårer og snot løber<br />
ud af mig, mens jeg hikstende får aftalt <strong>det</strong> videre forløb med min mand, der<br />
10<br />
Opdagelsen