Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk

More documents

Recommendations

Info

28 Fødselsdag Victors otteårs fødselsdag skulle have været en festdag, men en stor sort sky hænger nu tungt i horisonten og skygger for den oprigtige glæde – for mig, der i manisk tilstand kører rundt til samtlige bagere i byen for at høre om mulighederne for lækre alternativer til fødselsdagsboller, lagkage og kagemand. Jeg fi nder hurtigt ud af, at det ikke er muligt at få noget som helst til at smage af noget som helst uden det famøse sukker. Med andre ord bliver det en fl ad/fad omgang, hvis vi skal køre efter de nye diætistiske forskrifter. Niels og jeg bliver derfor enige om et kompromis; det er jo også muligt at begrænse sig. Det kunne jo være, at alle kunne lære noget og begynde at spise lidt sundere sådan generelt. Man behøver jo ikke proppe sig med overfl ødige kulhydrater og fedt, selvom man ikke har diabetes. Så får jeg den knaldgode idé at lave lykkeposer i stedet for slikposer, som jo efterhånden er blevet en traditionel og en forventet bestanddel til børnefødselsdage. Vi spenderer en formue i Tiger-butikken, men til gengæld vækker både drenge- og pigelykkeposerne virkelig lykke – så det var alle pengene værd, og Victor var opstemt. Fødselsdagen bliver ikke meget anderledes end normalt, og både børn og voksne guffer de lækre grove boller i sig med største fornøjelse. Kagemanden kommer vi ikke udenom, men der er rationering; jeg synes, det i solidaritetens navn er rimeligt at præcisere, at der er ét stykke til hver. Så har jeg også fundet – oh, vores redning – ISIS, som er en sukkerfri is, der virkelig SMAGER som bedstemors hjemmelavede fl ødeis. Den bliver portionsanrettet med forskellige frugtstykker og en lille parasol på toppen. Uhm, det er bare guf. Ungernes øjne skinner, mens de skyller isen ned med Pepsi-max, som er en sukkerfri og ‘cool’ cola, som mange unge mennesker nu om dage skyller i sig. Victor klarer dagens ekstra kulhydrater med et lille enkelt skud af den hurtigvirkende insulin. Det blev alligevel ‘en helt almindelig fødselsdag’ uden afsavn, og oven i købet med nye berigelser og hvem ved – måske vi har givet andre gode ideer til fremtidige fødselsdage? Efter den dag er vi lidt ovenpå. Vi har bevist, at vi vil, og at vi kan styre det. Det er nemlig præcis dét, det handler om: Det er os, der skal styre diabetesen og ikke diabetesen, der skal styre os. Det var så familien. Nu gælder det drengene i klassen, som skal have en invitation. Jeg får lavet en smart indbydelse og skrevet navne og adresser på kuverten, hvorpå der også er klistret en masse små fl ag. Ni hvide kuverter bliver man-
dag morgen lagt i Victors rygsæk for videre distribution i klassen. Victor tøver på vej ud ad døren, og jeg kan mærke, at han har noget på hjerte. ”Mor, hvad nu hvis jeg bliver træt?” Pointen er fattet. Drengen er hammertræt og kan virkelig ikke overskue endnu en fødselsdag. “Vi kan jo altid holde fødselsdag; det bestemmer vi selv. Skal vi vente, Victor? ” Han nikker, og uden mere snak fi sker jeg kuverterne op af hans skoletaske og lægger dem væk. Endnu engang beundrer jeg Victors evne til at fi nde sin egen begrænsning og give udtryk for det. Godt, han selv kan sige fra, når hans forældre ikke engang har kunnet vurdere det. Det bekræfter også, at vi langt fra er igennem fase 1, og lige nu fornemmer jeg, at der er lang vej endnu, før Victor er i sine normale omdrejninger. Helt igennem det kommer vi selvfølgelig ikke, idet det jo p.t. betegnes som en kronisk sygdom. Vi ved, at det i hvert fald er en sygdom, som vi foreløbig er nødt til at lære at leve med. Det er jo voldsomme ting, der sker i hans lille krop, som nu er ved at blive stabiliseret. Han er tilmed i voksealderen, og hans system undergår konstant mange ændringer og tilpasninger. Det tror da pokker, at han er træt. Træt er nok ikke engang helt dækkende, for hvilket barn vil ellers frivilligt afl yse sin egen otteårs fødselsdag? Fra nu af tager vi en dag ad gangen og forsøger at skabe en hverdag så rolig og harmonisk som overhovedet muligt. Stress kan desuden også få blodsukkeret til at stige, har vi erfaret, så faktum er nok snarere, at vi tager en time ad gangen. Lægeskift En ting, som vi ikke rigtigt kan få ud af vores system, er det svigt, vi oplevede hos Victors praktiserende læge, hvor vi personligt tre gange afl everede en urinprøve – og faktisk indirekte fortalte, hvad han fejlede, idet symptomerne på diabetes til overfl od var til stede. Alle alarmklokkerne burde allerede første gang have bimlet, og Victor kunne have været sparet for de sidste tre ugers ydmygelser med sengetisseri, ekstrem træthed m.m. Niels er ikke bange for konfrontationer, så han kontakter lægen og meddeler ham, at vi fl ytter Victor fra hans konsultation, idet vi ikke mere føler 29
Page 1: Hvornår går det over, mor? - når
Page 4 and 5: 4 Merete Breth: Hvornår går det o
Page 7 and 8: Hvornår går det over, mor ? - nå
Page 9 and 10: “Ja, og så skal du nok bare have
Page 11 and 12: efi nder sig en times kørsel herfr
Page 13 and 14: Tilbage i min virkelighed ser jeg e
Page 15 and 16: Om morgenen er Victor lettet og ove
Page 17 and 18: tisk fi ndes et computerrum, hvor d
Page 19 and 20: Herfra kan vi se mormors hus ude i
Page 21 and 22: som vi bærer i os fra urtiden, hvo
Page 23 and 24: Når man har diabetes, er det meget
Page 25 and 26: komme tredje gang og bede om mere m
Page 27: Følelserne. Alene på den nye plan
Page 31 and 32: Victor ser spørgende på mig, og l
Page 33 and 34: Det er første gang, at vi skal på
Page 35 and 36: Lejrtur med klassen Victor befi nde
Page 37 and 38: (et godt bevis på, at selvom man i
Page 39 and 40: Victor brokker sig næsten hver gan
Page 41 and 42: af øvelsen ved at spise godt, sund
Page 43 and 44: Om aftenen, når solen er sunket i
Page 45 and 46: Sidste år er længe siden Jeg opda
Page 47 and 48: Jeg er sjælden “Jeg er faktisk s

Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?