Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk

Selvfølgelig er det ikke gået op for ham, at det er en sygdom, der p.t. siges at
vare for altid.
I hans verden fejler man noget, som man kan tage nogle piller for. Penicillin
f.eks., som han har fået et par gange, og det var så dét. Overstået, glemt,
videre...
Shit.
Min frustration er total, og jeg rabler en masse fra mig, som han sikkert slet
ikke kan forholde sig til – endsige fi nde hoved eller hale i.
“Hør engang – Philip har lige ringet fra Malta, hvor han har talt med nogle
rigtig dygtige læger, der har fortalt ham, at man forsker helt vildt i at kurere
diabetes, og det varer nok ikke længe, inden ……..”
Refererer, hvad min venindes mand, Philip, i går ringede og informerede os
om fra Malta. Han er selv p.t. af anden årsag i behandling på et af de bedste
hospitaler i Europa, hvor der samtidig forskes en del – især i diabetes, da
koncentrationen af denne sygdom er ekstra stor i netop dette område. Bulletinen
fra Malta var yderst positiv, og vi får nu noget at klamre os til, for håbet
har vi i hvert fald lov at have. Desuden er vi helt enige om – Niels og jeg
– at det ikke er fair at fortælle vores søn, at hans nye sygdom p.t. betegnes
som livsvarig. Vi bekræfter hinanden i, at ingen jo vitterligt ved, hvor tæt på
løsningen forskerne er. Ikke engang forskerne selv.
Vi mener ikke, at det er en løgn, når vi siger, at vi ikke ved, hvor længe det
vil vare eller hvornår det vil ‘gå over’.
Nøjagtig en uge efter, at vi blev indlagt, rykker specialstyrken fra sygehuset
– i form af Inge – ud på skolen for sammen med os at informere om Victors
sygdom. Vi er imponerede over netværket, der rækker langt ud over sygehusets
mure og følger os et langt stykke hen ad den nye og ukendte vej.
Jeg husker da også, at far Niels omkring dette tidspunkt sammenbidt bemærker:
“Ja, man må da sige, at vi nu får fuld valuta for vores skattepenge…”
Victors dansklærer og SFO-lederen er til stede ved dette informationsmøde
i klasseværelset efter skoletid, og det er tydeligt, at de for Victors skyld gør
sig umage for ikke at virke for bekymrede, og det er jeg virkelig taknemmelig
for.
Klasselæreren understreger, at Victor er savnet i klassen, og at hans små
kammerater spørger til ham.
22
I gang med det nye liv / I skole og på job igen