Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk

som vi bærer i os fra urtiden, hvor kroppen i en stress-situation produ cerer
adrenalin, således at man kan reagere helt automatisk og spontant.
Nej, vi har fået en opgave; præcis sådan griber Niels det an.
Konstaterer jeg og håber, at vi snart vågner op fra denne mareridtsagtige
drøm.
For Victors sygdom kan vi ikke fl ygte fra – og det er netop der, min store
angst og frustration ligger.
Victor skal tjekke blodsukker om natten de første to uger, og den vagt har
far Niels straks påtaget sig. Som gammel brandmand er man vel vant til
at blive afbrudt i sin dybe nattesøvn – og vel at mærke hurtigt kunne genoptage
den.
Næste morgen – vi vågner til den første dag i vores nye liv hjemme i lejligheden.
Jeg farer straks som det første hen og tjekker ‘dagbogen’, som er det
lille hæfte, vi har fået udleveret til at notere Victors blodsukkertal og insulin-
doseringer. Profi ler, kalder man det.
Jeg vækker Victor, og sammen måler vi hans blodsukker, konfererer med
far Niels og Inge pr. telefon om, hvor meget han skal have her til morgen.
Victor har tændt for sit tv og ser morgen-cartoon som et rigtigt lille luksusdyr
i sin trygge rede. Han ser lidt forundret ud, da jeg kommer med sprøjten
– højt hævet som et faretruende våben klar til hug. Insulinen er et blandingsprodukt,
ligesom James Bonds yndlingsdrink, der skal være ‘stirred
– not shaken’.
Pludselig oplever jeg det hele med Victors øjne; møder i samme sekund hans
kloge, blå barneøjne og ved, hvad der nu vil komme. Jeg krymper mig – klar
til slaget.
– Mor, hvornår går det egentlig over?
Den sad, den sved og den gjorde ondt lige dér, hvor man er allermest øm og
forslået i forvejen.
21