Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk
Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk
Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Når man har diabetes, er <strong>det</strong> meget vigtigt at spise regelmæssigt og mange<br />
små måltider for at holde blodsukkeret på et jævnt niveau.<br />
Det betyder, at der skal laves fl ere små madpakker, som Victor skal have<br />
med i skoletasken og ikke mindst huske at spise på klokkeslæt. Skoletasken<br />
er derfor blevet for lille til alle de ekstra ting; der skal jo også være plads<br />
til blodsukker-måleapparatet. Så rent praktisk betyder <strong>det</strong>, at vi må ud og<br />
fi nde en ny og større skoletaske med et passende antal rum til de forskellige<br />
madkasser og -poser.<br />
Jeg er bange for at slippe ham løs, kan jeg mærke, og spørger Niels, om han<br />
ikke synes, at <strong>det</strong> ville være en god idé med en mobiltelefon til Victor. Så vi<br />
kan ringe og minde ham om spisetiderne. Victor synes, <strong>det</strong> er en vildt god<br />
idé, og inden længe bliver han den lykkelige ejer af en mobiltelefon – med<br />
spil oven i købet. Vi fi nder ud af, at man kan stille et ur i mobilen, som kan<br />
huske ham på frokostpakken, og <strong>det</strong> er for en tid en god løsning.<br />
En lille mand med et stort ansvar og en lige så stor skoletaske på ryggen,<br />
som vi er nødt til at skubbe videre i livet, uden at han føler, at en stor ulykke<br />
har ramt ham.<br />
Det kan godt være svært, når <strong>mor</strong>en p.t. føler sådan, men heldigvis er Victor<br />
af natur en glad og positiv dreng, og bærende sit nye åg klør han på, som om<br />
han bare har været på en lille ferie.<br />
De tidlige <strong>mor</strong>gener hjemme i køkkenet, efter far Niels er taget af sted på<br />
arbejde, og indtil Victor vågner, er for mig de værste. Panik og forladthed fylder<br />
mig og gør mine handlinger <strong>over</strong>drevne og automatiske. Jeg er angst for<br />
ikke at give min søn <strong>det</strong> rigtige med <strong>det</strong> rigtige antal kulhydrater pr. måltid.<br />
Blandt de mange nye lapper på køleskabslågen hænger også sygehusets<br />
diætplan, som jeg bogstaveligt klamrer mig til. Den er udarbej<strong>det</strong> efter vores<br />
oplysninger om, hvad Victor normalt spiser i løbet af en dag, men justeret<br />
og nøje afmålt i forhold til antal kulhydrater pr. måltid og pr. dag. Der er jo<br />
også ombytningslisterne, og hvad er <strong>det</strong> nu lige, at forhol<strong>det</strong> er imellem kulhydrater,<br />
kalorier og kilojoule?<br />
Jeg studerer varedeklarationer, til jeg er gasblå i hove<strong>det</strong> af frustration og<br />
arrigskab <strong>over</strong>, at jeg ikke bare kan gennemskue, hvordan <strong>det</strong> hele hænger<br />
sammen. Jeg <strong>går</strong> på nettet og fi nder opskrifter og andre for mig aktuelle<br />
sider – også world wide, hvor man kan fi nde en masse informationer om diabetes.<br />
Historier, som børn selv fortæller fra mange steder i verden. Kan også<br />
se, at jeg ikke er den eneste, der er forvirret og fortvivlet. Især forældre til<br />
børn i USA har store problemer med kosten, men <strong>det</strong> undrer mig til gengæld<br />
ikke. Interessant – og jeg fordyber mig i de forskellige beretninger.<br />
23