Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk

af øvelsen ved at spise godt, sundt og varieret og derved holde Victors blodsukkertal
på et pænt niveau.
På rejse med diabetes
Så oprinder endelig sidste skoledag før sommerferien, som vi med længsel
har set frem til. Vores feriemål er den lille ø Gozo ved Malta, hvor min veninde
Elsebeth bor det halve af året. Sådan et liv som vi alle drømmer om
– især på de sure og grå vintermorgener…
Men det er ikke uden bekymring om, hvordan det nu skal gå med mad,
transport af insulin og nåle m.m.
Lægen var ved vores sidste kontrolbesøg så forudseende at skrive en attest
til Victor, så vi uden problemer kan ind- og udføre insulin gennem tolden.
Jeg har også fat i vores kontaktfamilie i Ry og får nogle gode råd. De har
selvfølgelig været igennem de samme overvejelser før deres første udlandsrejse
med Jacob og hans diabetes, men fundet ud af, at det faktisk er ganske
uproblematisk. Helle forsikrer mig om, at Victor sagtens kan overleve på
anden mad, og forbereder os på, at Victor sikkert – hvis han ellers er så aktiv
som han plejer i poolen m.m. i sin ferie – hurtigt vil brænde overfl ødige
kulhydrater af. Således opmuntrede pakker vi nu kun fi re hele rugbrød i
kufferten (de skal jo da ikke slæbes med hjem igen). Vi køber en ståltermokande
til transport af Victors insulin, da det er følsomt over for varme over
30 grader, og vi ved, at temperaturen nærmer sig de 40 der, hvor vi skal hen.
Insulin er jo levende, så det bliver simpelthen slået ihjel og vil i så fald være
virkningsløst. Uha – en tanke. Jeg husker også at tegne en rejseforsikring og
sikrer mig, at Victor nu også er dækket. Det er han – i og med at han ikke
har været indlagt inden for de sidste to måneder på grund af sin diabetes
– og i øvrigt er velreguleret. Vi pakker naturligvis insulin og øvrigt udstyr
i håndbagagen, så vi altid har det på os. Man ved jo aldrig, hvad der kan
ske af uforudsete ting. Vi pakker også ekstra, små madpakker og lidt frugt i
håndbagagen for en sikkerheds skyld.
I fl yet undrer det mig pludselig, at folk bestiller diabetesmenu. Gen nem
mine år i rejsebranchen har jeg ofte taget imod bestillinger på diabetesmad
og forestillet mig, at det er noget helt, helt specielt og ganske særligt.
Jeg ved nu, at der jo ikke er noget, der hedder diabetesmad i den forstand.
Victor får serveret en fl ymenu ganske som vi andre, og der er faktisk ikke
noget, han ikke må eller kan spise.
41