Hvornår går det over, mor? - Novo Nordisk

Det er første gang, at vi skal på rejse med Victors diabetes, og jeg har været
noget nervøs ved at skulle slippe de daglige rutiner – og hvordan skal det nu
gå, når vi skal spise ude? Kan vi nu få det rigtige? Og har de husket at købe
groft brød? Og hvordan med desserten – har de mon tænkt på Victor og husket
den sukkerfri is ???
Og hvad nu, hvis vi skal have fat i sygehuset – så er vi jo pludselig langt
væk hjemmefra.
Jeg har arrangeret med farmor, at Victor og jeg skal sove i samme værelse,
da jeg gerne stadig vil være tæt på ham. Jeg er stadig bange for, at han skal
gå så lavt om natten, så han går i kramper og mister bevidstheden. Farmor
er selvfølgelig meget forstående, men også meget bekymret. “Havde det bare
været en af os gamle, det er jo ikke særlig retfærdigt, at ens otteårige barnebarn
skal rammes af sådan noget.”
Til min store skræk opdager vi på togrejsen, at vi har fået udleveret de forkerte
nåle på apoteket (de er tykkere end dem, vi normalt bruger), og det går
bare ikke. Via mobilen får jeg fat i apoteket, der lover at få sendt en kasse
til et apotek i nærheden. Dernæst adviserer vi farmor, der sender farfar på
apoteket i nabolaget. Han måtte turen to gange, idet de ikke var nået frem
til den lovede tid. Sikke et cirkus, men vi nåede at få de rigtige nåle, inden
det blev tid for Victors afteninsulin.
Det ender med, at vi har nogle rigtigt gode dage, hvor vi fejrer fars svendegilde
og holder ‘for-jul’ med familien. Tante Lene har bare tænkt på det hele
med hensyn til Victors diabetes, og fætter Michael guffer lige så lystigt den
sukkerfri is i sig. Og det vi ellers mangler, kan vi selvfølgelig købe i Super-
Brugsen. Det er jo trods alt kun Sjælland…
Farmor står til albuerne i de to ænder, som ingen af svigerdøtrene selvfølgelig
kan fi nde ud af at gøre i stand. Vi ser dog interesserede på, mens vi nyder
et glas rødvin med de andre voksne, og de to fætre spiller computerspil
ovenpå.
Som mange andre steder ude i de små danske hjem er der dømt julehygge.
For en stund formår vi faktisk at ‘glemme’ Victors diabetes.
Forår – nye tider
Da vi dagen efter den hyggelige familie-seance tager afsked for at drage hjem
til Århus, er vi heldigvis uvidende om, at det er et farvel til farmor for evigt.
Ingen er da klar over, at farmor er alvorligt syg – endsige hende selv – og tre
måneder senere er hun ikke mere.
33