4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

seminære institutter og fag, med henblik på fremtidens udvikling af de
mellemlange professioner.
3. Forskningsbasering og/eller udviklingsbasering?
A) Set fra forskningens synsvinkel:
Den gængse opfattelse, overvejende hentet fra den klassiske fysik, kemi
og biologi, at videnskaben gennem forskning producerer indholdet for
uddannelsens formidling, hvis effekter på sin side er afhængig af modtagernes
forudsætninger og kapacitet, er under pres fra flere af uddannelsesfeltets
kræfter. Videnskabelig produktion på det naturvidenskabelige
område som et ideal, foregår gennem eksperimenter i lukkede laboratorier
hvor miljø og faktorer kan kontrolleres. Efter mange års afprøvninger,
præciseringer og kontrollerede forsøg opnås en delvis anvendbar viden,
som af andre instanser, herunder private virksomheder, kan omsættes til
markedsrelevante produkter og dér videreudvikles i forhold til behov, efterspørgsel
og produktudvikling.
Overføres denne videnskabens idealforestilling eller dens selvimaginering
til det social-humane område, opstår der visse strukturelle vanskeligheder,
der muligvis kan bearbejdes og konstruktivt omsættes, hvis der i
tilstrækkeligt grad indarbejdes hensyn til form og vilkår for vidensproduktion.
I første omgang må der stilles spørgsmålstegn ved selve grundtanken
eller homologien om at, det er den nyere pædagogiske videnskab,
der producere den nyeste anvendbare viden på det pædagogiske område.
Muligvis kan man strække sig til at der forskningsmæssigt produceres eller
formidles nye begreber til at forstå de professionelles forestillingskategorier
om deres virksomhed. Men længere ind i f.eks. familiernes opdragelser
eller skolebørns gøren og laden, er det vanskeligt at spore produktive effekter
af nyere forskning, der primært må nøjes med at registrere og dermed
give grundlaget for senere social og politisk korrektion. Og tillige
ikke i den tid dataerne er indsamlet, men i den tid som endnu ikke er realiseret.
Det er som med sundhedsviden: spørgsmålet er om det er lægekunsten
der producerer bedre sundhedsresultater eller om det er udviklingen
i de sociale vilkår!
Men går man bagud i denne den pædagogiske forsknings fremstillingsforløb
og produktionsvilkår, så opdager man at den indsamler sine data i
den selvsamme pædagogiske virkelighed, hvor nydannelserne allerede er på vej
og i sin støbeske. Hermed står vi overfor noget der til forveksling ligner
”hønen eller ægget”- figuren. Den pædagogiske forskning består i at ind-
10 Nummer 1