4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

More documents

Recommendations

Info

dokumenterer og synliggør vi kvaliteten af vores arbejde? Hvad skal vi gøre, og hvem skal bestemme det? Det er svært at afgøre, bl.a. fordi disse lokale uddannelses-forhandlinger skal foregå på tværs af traditionelle faglige forståelser og derfor også ofte på tværs af (inkommensurable) videnskabsteoretiske paradigmer. Hvad der accepteres som viden, relevante metoder og acceptable professionelle standarder i det ene fag, kan godt være snak og nonsens i det andet. (Hvilket bl.a. er den historiske begrundelse for adskillelsen af universiteternes forskellige fakulteter). Det er ikke nyt. Det har altid været en opgave for elever og studerende at få fagene - og for de praksisrettede uddannelsers vedkommende også ”teori og praksis” - til at hænge sammen eller acceptere at det ikke hænger sammen. Det nye i dag er, at lærerne på uddannelserne selv stilles over for/stiller sig selv over for kravet om at kunne definere en fælles forståelsesramme. Et fælles billede af, hvad en professionsuddannelse er eller skal være. Det er en kompliceret sag, der ikke nødvendigvis bliver mindre kompliceret, hvis/når uddannelserne i et forsøg at finde fælles fodslaw prøver at orientere sig mod ”et fælles tredje”, nemlig ”den professionelle praksis” ude i ”den rigtige verden”. For også dér er der mange interessenter på spil, mange forskellige professionsdiskurser og mange forskellige definitioner af sandt og falskt, rigtigt og forkert, godt og dårligt. De aktuelle faglige forhandlinger er med andre ord en stor udfordring for uddannelsernes og de ansatte på CVU’erne. Øvelsen rummer mange spændinger og (derfor) også mange muligheder for faglig og uddannelsesmæssig dynamik og udvikling. Ikke mindst fordi konfrontationen med ”det anderledes” eller ”det ukendte” appellerer til faglig selvbevidsthed, selvbesindelse og selvrevision og rummer muligheder for nye samarbejdsrelationer inden for institutionerne, på tværs af CVU’erne og mellem uddannelserne og repræsentanter for praksisfelterne. Men der er heller ingen grund til at lægge skjul på, at øvelsen også er vanskelig, og at forløbet nødvendigvis vil komme til at repræsentere de lokale magtrelationer – af såvel personlig som faglig art. Eller omvendt: konstruktionen af den nye faglighed og den nye professionsrettethed vil få konsekvenser for magtrelationerne i CVU’erne fremover. Helt kontant: Skal psykologi eller kulturfag være bærende i pædagoguddannelsen – og hvad sker der med det kreative, mens disse ”teorifag” slås? Styrker skriftlighed i læreruddannelsen lærernes professionalisme eller svækker den opmærksomheden på betydningen af lærerens evne til 24 Nummer 1
håndtere personlige udfordringer? Hvordan kan man validere resultaterne fra et projekt om omsorgens betydning for sygeplejen, når de ”bløde data” om, hvad de studerende og patienterne måtte føle og mene, ikke kan tillægges nogen form for repræsentativitet inden for den naturvidenskabelig videnstradition, de studerende møder i en række andre fag? Osv. Osv.. Alle disse lokale forhandlinger foregår i en kontekst, hvor effektiviserings- og udviklingskrav krydses. Ressourcerne er ikke blevet flere. Tværtimod er institutionerne i dag i endnu højere grad ansvarlige for selv at administrere begrænsede ressourcer, men skal samtidig nødvendigvis udvikle sig – og profilere sig gennem udviklingsarbejde for at positionere sig på uddannelsesmarkedet, sikre sig kunder i butikken og penge i kassen. I dag er vi jo alle blevet købmænd for Vorherre. I en situation hvor 12 mennesker skal placeres på 10 stole – og nogle muligvis have 2 stole, så de kan få fødderne op – så er risikoen for slagsmål overhængende. Derfor er det en øvelse, der kalder på respekt for forskellighed, civiliseret selvdisciplin og demokratisk sindelag. Moderniseringens krydspres mellem effektiviseringskrav og udviklingspres har som bekendt en tendens til at producere et A-hold og et B-hold. Moderniseringens vindere og – tabere. I forbindelse med etableringen af bacheloruddannelserne er det let af forestille sig, hvordan et A-hold prioriteres timemæssigt og med forsøgs- og udviklingsarbejde, mens et Bhold komme til at skulle ”høvle flere timer af” og finde ud at ”prioritere” deres fag. Men det er nok for tidligt at udpege særlige personer og særlige fag(elementer) som vindere eller tabere. Resultatet er ikke givet på forhånd. Det bliver netop op til de decentrale forhandlinger, de lokale styrkepositioner og alliancedannelser. Og netop derfor er der også muligheder for at gribe processerne an på forskellig vis – i en mere eller mindre demokratisk og konstruktiv ånd. Nye krav til de professionelle Men hvorfor skal vi overhoveder ville det her? Hvorfor er CVU’erne og professionsbacheloruddannelserne overhovedet en god idé, når den måde, de implementeres på – som det hedder nu om dage – i den grad ”skubber problemerne ned i systemet” og opfordrer til konflikter og ufred på uddannelserne og inden for CVU’erne?. Man kunne jo også bare lade være! Hvis det kunne lade sig gøre. Eller i det mindste bare sætte sig ned og modarbejde, hvor det kan lade sig gøre. Ja, det kan man jo godt, så her vil jeg argumentere for det modsatte. At professionsbacheloruddannel- FOFU-NYT 2002 25
Page 1 and 2: FOFU-NYT NR. 1 - 2002 Indhold Kære
Page 3 and 4: KÆRE FOFU-MEDLEM Af Betina Dybbroe
Page 5 and 6: CVUer - ET MELLEMLANGT VIDENSGRUNDL
Page 7 and 8: hæfter sig på en forsimplet model
Page 9 and 10: Her går udvikleren ind i feltet og
Page 11 and 12: samle beretninger og registreringer
Page 13 and 14: de, som forskningsarbejdet ikke kan
Page 15 and 16: Det er her vigtigt at forstå at CV
Page 17 and 18: Den centrale opgave er derfor ikke
Page 19 and 20: Uddannelse nr. 3, marts 200 tema: F
Page 21 and 22: Moderniseringen af den offentlige s
Page 23: I næste fase har afgørelsen om, h
Page 27 and 28: ler med ind i de gensidige forhandl
Page 29 and 30: ANMELDELSE Henrik Kaare Nielsen:
Page 31 and 32: diskursive fortielse og opbygning a
Page 33 and 34: andring og løbende læreprocesser
Page 35 and 36: samfunds kritiske refleksion og dia

4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?