4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

More documents

Recommendations

Info

mere i metodisk forstand. Den øgede faglighed hænger tydeligvis sammen med øget viden om forskningsmetodernes muligheder og begrænsninger: kvantitative og kvalitative metoder, kliniske forsøg, kontrollerede laboratorieforsøg m.v., reliabilitet (pålidelighed) og validitet (gyldighed). Det der honoreres er evnen til at være vidende inden for et fagområde med dertil knyttede videnskabsteoretiske overvejelser, forbehold og videnskabelig vilkårssætten. Det er dog ikke professionsuddannelsen opgave at reproducere, kalkere eller imitere mini-udgaver af forskningsmetoder. Det er professionsuddannelsen opgave, ud fra sit fags praksis, systematisk at arbejde med professionens metoder, som grundlag for den udviklingsbaserede undervisning. Fejlen er at man ukritisk gør forskningens metoder til indhold for professionens uddannelse, fordi forskningen står mere magtfuldt i videnshierarkiet, i stedet for at gøre professionens arbejdsmetoder til indholdet for professionsuddannelsen. En MVU-profession bliver ikke nødvendigvis bedre kvalificeret i forhold til sit felt, fordi man systematisk underviser den i videnskabelig metode, videnskabsteori eller forskningsmetoder. Den bliver muligvis bedre til at gå videre op i uddannelseshierarkiet. Nej, den bliver bedre når man arbejder systematisk med professionens metoder og lader denne didaktiske systematik være præget af og bestemt af professionens erfaringshistorie og dens videns tilblivelseshistorie – ikke af forskningens! Grundlaget for professionsuddannelsen er altså hvordan uddannelsen bidrager til en kvalificering af den refleksive viden om de anvendte lærerfaglige, pædagogfaglige eller sygeplejefaglige metoder, således som professionen gør brug af dem - en refleksiv praksisbaseret metodeviden. En sådan vidensdannelse skal ikke nødvendigvis over omvejen til forskningen, fordi forskningen jo beskæftiger sig med virkningerne af professionens udførte metodiske operationer. Derimod er det selvfølgelig væsentligt at professionsuddannelsen gennem forskningstilknytningen får viden om hvordan de arbejdsmæssige og pædagogiske metoder, handlinger og anvendte holdninger virker i feltet. Men forskningen er ikke alene omdrejningspunktet for professionsbaseringen! For forskningens vidensproduktion er det selvfølgelig væsentligt at vide hvordan de forskellige videnskabsmetoder virker og dertil kan filosofien, epistemologien og videnskabssociologien bidrage. Men for professionsudøvelsen er spørgsmålet under hvilke betingelser de erhvervsmæssige metoder fungerer - heri er der et professionsbestemt uddannelsesarbej- 12 Nummer 1
de, som forskningsarbejdet ikke kan eller skal erstatte, men som forskningen gennem dialog og konfrontation kan supplere og udfordre. Forskningen må ikke erstatte den del af vidensgrundlaget som den skal i dialog med eller blot gøre den til et stykke empiri, der skal genstandsgøres og undersøges. Mere teoretisk formuleret kan man sige at dér hvor forskningsbaseringen går efter lovmæssigheder, der i sidste instans er udtryk for en forestilling om tidsafgrænset nødvendighed i menneske-arbejde, dér går udviklingsbaseringen efter gennemførbare muligheder i den nære fremtid. Det springende punkt er spørgsmålet om forholdet mellem nødvendigheder og muligheder – kontingensproblemet. På vejen gennem ”livsjunglen” er der nødvendigheder mennesker må respektere og tage hensyn til i det omfang de kan. Men i det omfang der ikke findes forud nedtrampede stier som menneskene af sædvane eller historie kan følge, dér må man arbejde sig frem. Det er denne arbejden sig frem der, retrospektivt af deltagerne, kan undersøges og eksperimenteres med af deltagerne selv og deres egne sporhunde, med henblik på proaktivt at danne erfaring om hvilke veje der kan betrædes. Samtidig med at den fremmede antropolog (forskeren) iagttager, samler ind, beskriver og spørg – hvad laver du? Men det som deltageren laver er ikke det samme som det hun svarer, når hun bliver spurgt af den fremmede – deltageren konstruerer en historie, der passer til den fremmedes spørgsmål – i sprog, tone og fremvisning. Det hun derimod gør når hun ikke bliver spurgt er hendes praksis, bundet op af nødvendigheder, kendte som ukendte, hendes væremåde og tilbøjeligheder samt hendes forsøg på at betræde nye veje sammen med andre og de symbolske dannelser der kommer heraf. MVUernes vidensdannelse er og skal altså være et ”subjekt” i en konkurrerende og samarbejdende relation med forskningens. Den del forskningen skal i konkurrerende dialog med, må ikke lade sig erstatte af forskning. Men fristelsen er stor for at adskille de kritiske sider til forskningen og de tekniske sider til CVUerne, så spares man for besværet med at opbygge et andet vidensgrundlag end de allerede kendte. Der er f.eks. en tendens til at de dygtigste konstruktører af CVUernes vidensgrundlag, meget hurtigt bliver rekrutteret af det universitære system, hvorved kræfterne suges ud af CVUernes vidensgrundlag og arbejdsdelingen mellem det kritiske og det tekniske kan fortsætte ufortrødent. CVUerne skal op imod forskning og op imod profession skabe vilkårene for sin egen vidensproduktion, herunder at gøre dette med et kritisk per- FOFU-NYT 2002 13
Page 1 and 2: FOFU-NYT NR. 1 - 2002 Indhold Kære
Page 3 and 4: KÆRE FOFU-MEDLEM Af Betina Dybbroe
Page 5 and 6: CVUer - ET MELLEMLANGT VIDENSGRUNDL
Page 7 and 8: hæfter sig på en forsimplet model
Page 9 and 10: Her går udvikleren ind i feltet og
Page 11: samle beretninger og registreringer
Page 15 and 16: Det er her vigtigt at forstå at CV
Page 17 and 18: Den centrale opgave er derfor ikke
Page 19 and 20: Uddannelse nr. 3, marts 200 tema: F
Page 21 and 22: Moderniseringen af den offentlige s
Page 23 and 24: I næste fase har afgørelsen om, h
Page 25 and 26: håndtere personlige udfordringer?
Page 27 and 28: ler med ind i de gensidige forhandl
Page 29 and 30: ANMELDELSE Henrik Kaare Nielsen:
Page 31 and 32: diskursive fortielse og opbygning a
Page 33 and 34: andring og løbende læreprocesser
Page 35 and 36: samfunds kritiske refleksion og dia

4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?