4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

More documents

Recommendations

Info

spektiv for øje – dette vil jeg nu tillade mig at kalde en præaktiv udviklingsvirksomhed (og ikke kun translatørvirksomhed), der på professionens grund centrerer sig om nøglebegreberne: det eksperimenterende – det metodiske – det aktiverende Den del af den kritiske begrebsproduktion der omhandler professionens fremgangsmåder og som ligger forud og bagefter videnskabelige undersøgelser af professionens indsats i feltet og de samlede virkninger af den politiske indsats, skal bygge på de udviklingsarbejder og det uddannelsesarbejde som CVUerne i fremtiden producerer. Dette vidensgrundlag er ikke kun retrospektivt, men det er retrospektiv på egen virksomhed for at blive præaktivt og det præaktive er præaktivt for at blive aktivt og udviklende i forhold til egen virksomhed – det er selve omsætningen af viden og selve omstillingen af kompetence der er på dagsordenen. På denne måde bliver begreberne forskningsmetoder og professionsmetoder det afgørende omdrejningspunkt for begge parter, men på hvert sit niveau - to adskilte sider af samme sag placeret i hvert sit vidensdomæne, uden at den ene er mere eller mindre end den anden, eftersom professionen ikke er miniuddannelser til forskere eller forskningsuddannelsen ikke er en maxiudgave af professionen. 4. Læring og praksis A) Set fra læringens synsvinkel: Professionsuddannelsernes særkende – også i forhold til universitetsuddannelser – er blandt andet at de er vekseluddannelser mellem teori- og praktikperioder. Den herskende forestilling, som der her skal tages afsæt i er, at først læres noget teori på uddannelsesstedet (fag og didaktik), dernæst afprøves denne teori i det praktiske felt (praktik), hvorefter den studerende vender tilbage til uddannelsesstedet og beretter om sine uddannelsesmæssige fremskridt (praktikrapportering). Igen reproduceres et videnshierarki som foranstående eller over den praktiske fungerende virkelighed, der efterlades som praktiserbare reminiscenser af teoribøgernes principper for pædagogisk handlen, jvf. de utallige eksamensopgaver der ganske krampagtigt forsøger at hæfte det seneste forbillede fra Giddens til Bourdieu på de individuelle praktiske oplevelser, som den studerende møjsommeligt måtte have erfaret i professionens virkelighed. 14 Nummer 1
Det er her vigtigt at forstå at CVU-konstruktionen er tiltænkt en egensindighed i vidensproduktionen. Med centertanken og professionsgraden er der skabt organisatorisk grundlag for professionernes faglige selvstændiggørelse i forhold til universiteternes akademiske fag og samtidig som modstykke og sideløbende hermed en selvstændiggørelse af praksislæring, som eksempelvis mesterlære, læring i praksis eller ”practitioner learning”. Derved imødekommer man et behov for en selvstændiggjort teoridannelse i tilknytning til professionernes uddannelser og på den anden side behovet for en egentlig oplæringsvirksomhed i tilknytning til det praktiske felt. I samme moment som professionens teoridannelse tilkendes en selvstændighed, tilkendes praktikken en selvstændighed i oplæring med eget uddannelsesmål. Kombineret med en række samfundsmæssige ændringer såsom markedsdannelse, livslang læring og IT-værktøjer, forrykkes forholdet mellem professionsbachelor-lektoren som figur overfor den professionsbachelor-studerende som figur. Begge parter bliver på én og samme gang studerende i forhold til såvel fag som praktik, men på hvert sit niveau. Som følge af bl.a. den væsentlig øget halveringstid for viden og umuligheden af at være i besiddelse af et helst fags viden, øges kravet til lektorfiguren som studerende i forhold til sit fag. Tilbagevendende opdatering og livslang læring, bliver et grundvilkår for enhver lektor – og for enhver studerende. Og modsat, som følge af praktikkens selvstændiggørelse som læring i praksis, øges kravet til lærerens viden om og erfaring med professionens vilkår, muligheder og perspektiver, som forudsætning for at kunne imødekomme den studerendes relevanskrav til undervisning, opgaver og vejledning. Den professionscentrerede fagdidaktik kan ikke mere nøjes med generaliseringer fra udviklings-, social- og indlæringspsykologien (den hvor læring ses som afhængig af den studerendes evne til at tilegne sig stof, styret af opvækst, nuværende sociale og emotionelle situation samt intellektuelle kapaciteter). Den tvinges til at suge professionsudøvelsens vilkår, muligheder og perspektiver ind i studiearbejdet, på en sådan måde at lektoren må matche den studerendes praksislæring, ud fra et refleksionsperspektiv – dvs. at kunne stille spørgsmål til eftertænksomheden hos den studerende på en sådan måde at dennes viden om egen praksis øges, hvorved læreren/vejlederens viden om samme og egen praksis også øges. Det afgørende punkt for lektorens læring er dér hvor denne læringens praktikdialog springer over i konsolidering/udvikling af lærerens faglighed og forståelse af sit fags relevans for professionens udøvelse. Og endvidere derigennem til en prioritering af sin egen efter- og videreuddan- FOFU-NYT 2002 15
Page 1 and 2: FOFU-NYT NR. 1 - 2002 Indhold Kære
Page 3 and 4: KÆRE FOFU-MEDLEM Af Betina Dybbroe
Page 5 and 6: CVUer - ET MELLEMLANGT VIDENSGRUNDL
Page 7 and 8: hæfter sig på en forsimplet model
Page 9 and 10: Her går udvikleren ind i feltet og
Page 11 and 12: samle beretninger og registreringer
Page 13: de, som forskningsarbejdet ikke kan
Page 17 and 18: Den centrale opgave er derfor ikke
Page 19 and 20: Uddannelse nr. 3, marts 200 tema: F
Page 21 and 22: Moderniseringen af den offentlige s
Page 23 and 24: I næste fase har afgørelsen om, h
Page 25 and 26: håndtere personlige udfordringer?
Page 27 and 28: ler med ind i de gensidige forhandl
Page 29 and 30: ANMELDELSE Henrik Kaare Nielsen:
Page 31 and 32: diskursive fortielse og opbygning a
Page 33 and 34: andring og løbende læreprocesser
Page 35 and 36: samfunds kritiske refleksion og dia

4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?