4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

More documents

Recommendations

Info

cesser hvis indre og ydre styrkeforhold skal være i optimal balance for at vidensproduktion, formidling og læring, kan blive optimalt brugbare i et fags praktiseren. Dette kan også beskrives som en trekant af relationer mellem 3 arbejdsproceser eller udøvelser: Forskningsarbejdet, Udviklingsarbejdet og Læringsarbejdet: (se trekanten) 2. CVU - arbejdets trekant I det følgende uddybes den viste trekant med henblik på især spørgsmålet om forholdet mellem universiteternes forskningsbaserede virksomhed og CVUernes udviklingsbaserede virksomhed. a) Forskningsarbejde: På den ene side må udøvere på alle 3 niveauer (forskning, uddannelse og praksis) tilføres forskningsbaseret viden om den samlede virkning af samfundets virksomhed, på det pågældende felt. Objektiverende virkningsstudier med vægt på registrering, observation og data kombineret med historiske forløbsundersøgelser, giver forskeren grundlag for at stille kritiske hvorfor-spørgsmål til feltets virkningsmåder. Resultater af forskningsarbejdet anvendes til at kvalificere diskussioner af samfundets tildeling af resurser, institutionelle regler, indretning af uddannelser, og medarbejdernes indsats, på baggrund af ændringer i professionsbrugerens behov, vilkår og fremtid. Her står forskningen i direkte relation til praksisfeltet og undersøger denne med henblik på produktion af forklaringer uden at målet er undervisning eller uddannelse af professionens udøvere. Hovedsigtet er generaliseret erkendelse af symbolske og reale sammenhænge i og mellem felterne, som følge af socialt nødvendige og kvasi-kausale forhold. b) Udviklingsarbejde På den anden side må fagets udøvere til stadighed forbedre deres arbejdsredskaber gennem praksisnær eksperimenteren og læring, hvor udvikleren både er iagttager og medskabende deltager, vejleder og konfrontatør i en institutionel udviklingsproces, med professionens praktiseren som omdrejningspukt. Deltagende udviklingsarbejde med vægt på dialog, projektforløb, supervision og evaluering, giver udvikleren grundlag for at stille metodesøgende hvordan-spørgsmål der kan udvikle aktørens værktøjer i arbejdet under de givende vilkår. Den fælles viden som udøver og udvikler producerer, kvalificere dem til faglig diskussion af den professionelle udøvelse, overvejende set fra professionens synspunkt. 8 Nummer 1
Her går udvikleren ind i feltet og medvirker til produktion af anvendt viden og know-how på feltets vilkår, som lokal erkendelse der kan bruges af deltagerne til at udvikle mål, midler og metoder i professionens udøvelse. Hovedsigtet er potentielt ved at se nye muligheder under samme vilkår, gennem ændret syn på arbejds- og serviceprocesser, set ud fra brugernes behov, vilkår og fremtid. c) Læringsarbejde. På den tredje side skal centrets studerende gennem uddannelserne, tilegne sig professionens faglige kundskaber, kunnen, identitet og ethos gennem relevante læringsrum, der sammenfører fagets historie, dets nuværende professionelle stade med fremtidens muligheder og krav. Én side af disse læringsrum er samspillet mellem seminariernes reflekterende undervisning og praktikstedernes praksisnære læring. Dette lærende møde mellem undervisning og praksis er i første omgang centreret omkring uddannelsernes praktikperioder. I anden omgang må centrets uddannelser eksperimentere bevidst med undervisningsformer, læringsformer og f.eks. ældre studerendes deltagelse i professionsrelevant udviklingsarbejde, bl.a. i relation til bacheloropgaven, der lægger en faglig grund for en forandrings- og udviklingsorienteret indstilling til den fremtidige udøvelse af professionen. - - - - - - CVUer skal tage aktiv del i produktion af viden om professioner, deres virkninger, deres udøvelse, deres uddannelse og samspillet herimellem. Det er derfor afgørende at forskningen knyttes til såvel professionens som uddannelsens vilkår, muligheder og udvikling. Det vil ikke være tilfredsstillende alene at knytte forskning til uddannelse. Krumtappen i forskningstilknytningen er primært relationen mellem professionsudøvelse og uddannelse og sekundært mellem uddannelse og forskning. Det er i dette forhold at det nye og produktive vidensgrundlag ved professions-baseringen udvikles til gavn for børn, unge og voksne brugere af CVUer og seminariers kandidater. Som grundlag for forskningstilknytningen kunne der derfor investeres i professionsforskning kombineret med uddannelsesforskning gennem f.eks. et nationalt ”Center for professions-forskning” – et ”learning lab” på mvu-plan, hvor samspillet mellem dygtige praktikere, dygtige undervisere og motiverede professionsforskere kan fungere på et nyt, fælles og gerne kritisk vidensgrundlag. Her skal erhverv, uddannelse og vidensproduktion samtænkes, uafhængigt af eksisterende universitære eller FOFU-NYT 2002 9
Page 1 and 2: FOFU-NYT NR. 1 - 2002 Indhold Kære
Page 3 and 4: KÆRE FOFU-MEDLEM Af Betina Dybbroe
Page 5 and 6: CVUer - ET MELLEMLANGT VIDENSGRUNDL
Page 7: hæfter sig på en forsimplet model
Page 11 and 12: samle beretninger og registreringer
Page 13 and 14: de, som forskningsarbejdet ikke kan
Page 15 and 16: Det er her vigtigt at forstå at CV
Page 17 and 18: Den centrale opgave er derfor ikke
Page 19 and 20: Uddannelse nr. 3, marts 200 tema: F
Page 21 and 22: Moderniseringen af den offentlige s
Page 23 and 24: I næste fase har afgørelsen om, h
Page 25 and 26: håndtere personlige udfordringer?
Page 27 and 28: ler med ind i de gensidige forhandl
Page 29 and 30: ANMELDELSE Henrik Kaare Nielsen:
Page 31 and 32: diskursive fortielse og opbygning a
Page 33 and 34: andring og løbende læreprocesser
Page 35 and 36: samfunds kritiske refleksion og dia

4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?