4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

More documents

Recommendations

Info

2. Udviklingsbasering, der baserer undervisningen på egne forsøgs- og udviklingsarbejder, 3. Forskningstilknytning, der inddrager viden om forskningsresultater fra uddannelsernes fagområde, 4. Praksis og teori, der skaber sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse, og 5. Viden færdigheder og værdier, der udveksles mellem uddannelse og profession. Disse begreber er ikke udfyldte af Undervisningsministeriet endnu og den praktiske udmøntning kan derfor foregå på mange forskellige måder. Vi er i praksis i gang med at udfylde begreberne. Grundlaget for de følgende overvejelser er CVU-MVU-lovkomplekset L 186 og L187 og bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor (nr. 113 af 19.02.2001), Professionsbacheloruddannelsen - katalog over kriterier 2001 UVM, intentionerne i flerårsaftalen m.m.m. Hensigten er at beskrive nogle teoretiske og praktiske overvejelser over forskningstilknytning og udviklingsopgaver og at indkredse mål, midler, metoder og forudsætninger for centrale felter, processer og resultater i arbejdet med at iværksætte en udviklingsstrategi for forholdet mellem CVUer og Universiteter. Med udgangspunkt i lovkompleksets forståelse af samspillet mellem seminarier, centre og universiteter kan hver part beskrive samarbejdsfladerne ud fra hver sin dominerende position og synsvinkel. Det drejer sig derfor om at forstå begrebet tilknytning inde i mellem positionerne og give det mening i forhold til vidensdannelse i såvel dets praktiseren, dets uddannen, som dets videnskaben. Universiteter kan beskrive sagen som et spørgsmål om forskningstilknytning, med vægten lagt altovervejende på forskning. Herved bliver centrene redskaber for universiteters formidling af forskning med en dagsorden sat af universiteter. Tilknytningen risikere at blive et over- underordningsforhold, hvor videnskabelig dokumenteret viden i et fag eller et fagområde bliver tyngdepunktet for samspillet. Sagt på en forsimplet måde: Da forskeren er den mest vidende, bør alle andre indrette sig derefter. Modsat kan seminarier vægte at beskrive sagen ud fra en professions opleven. Den type af forsimplet stikordsbaseret know-how-viden der 6 Nummer 1
hæfter sig på en forsimplet model af erhvervets udøvelse og som i sin konstante mangelfuldhed primært lægger grunden til de næste socialhumane kogebøger. Modsat igen og som et endnu ikke udfyldt fremtidsscenarie, kan CVUer med flere samvirkende uddannelser beskrive sagen ud fra professioners udøvelse på tværs af fag, undervisning, opgavefunktion eller erhvervsindhold. En generaliseret professionsbaseret mellemstation, som på en instrumentel måde kan producere potent uddannelsesteknologi, der kan anvendes uanset fag, læring eller opgave. Herved åbnes universiteter for en videnskabeliggørelse af professioners praktiske og teoretiske teknologidannelse, der kan true universiteternes livsnødvendige levegrundlag for den såkaldte frie og kritiske forskning. Sektorforskning sniger sig ind som programforskning og omdanner den kritiske grundforskning til anvendt videnskab. Tilknytning risikere at blive låst fast til hvad der alene er positivt for professionens udvikling og tyngdepunktet bliver et redskab i professionernes fagpolitiske kamp om status og resurser uden hensyn til samfund og borgere. I det følgende skal tilknytning forstås som en proaktiv translatør (en oversætter), det mellemspil CVUerne skal etablere for at sikre at professionens endimensionale selvtilstrækkelige praksisforståelse ikke kommer til at styre forskningstilknytningen og omvendt: Sikre at videnskabens kritiske erkendelsesfunktion, der primært skaber indsigt i nødvendigheder, kan anvendes til andet end verdensfjern selvfilosoferen. Systematisk udvikling af en professions kompetencepotentialer skabes derfor gennem det dynamiske samspil mellem praksis-læring, fagsundervisning og videns-forskning. I denne trekant kan man blænde op for relationen mellem to af elementerne og dæmpe belysningen af den tredje, selvom denne tredje også optræder i feltet. På den måde kan man danne en rækker af parforhold som kan styre beskrivelsen af udviklingen og sættes på følgende formel: T/P = V/F + U/P + U/L, eller En professions Teori-Praksis-forhold er lig med summen af 3 relationer: en mellem Videnskab og Felt, en mellem Udvikling og Praksis og en mellem Uddannelse og Læring. Eller sagt på en anden måde: det faglige refleksionsforhold i enhver profession indeholder 3 relationelle arbejdspro- FOFU-NYT 2002 7
Page 1 and 2: FOFU-NYT NR. 1 - 2002 Indhold Kære
Page 3 and 4: KÆRE FOFU-MEDLEM Af Betina Dybbroe
Page 5: CVUer - ET MELLEMLANGT VIDENSGRUNDL
Page 9 and 10: Her går udvikleren ind i feltet og
Page 11 and 12: samle beretninger og registreringer
Page 13 and 14: de, som forskningsarbejdet ikke kan
Page 15 and 16: Det er her vigtigt at forstå at CV
Page 17 and 18: Den centrale opgave er derfor ikke
Page 19 and 20: Uddannelse nr. 3, marts 200 tema: F
Page 21 and 22: Moderniseringen af den offentlige s
Page 23 and 24: I næste fase har afgørelsen om, h
Page 25 and 26: håndtere personlige udfordringer?
Page 27 and 28: ler med ind i de gensidige forhandl
Page 29 and 30: ANMELDELSE Henrik Kaare Nielsen:
Page 31 and 32: diskursive fortielse og opbygning a
Page 33 and 34: andring og løbende læreprocesser
Page 35 and 36: samfunds kritiske refleksion og dia

4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?