4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

ler med ind i de gensidige forhandlinger om, hvordan arbejdet med mennesker
bedst tilrettelægges og udføres i fremtiden. Det kræver formuleret
faglig viden, herunder viden om, hvordan man skaber ny viden i nye situationer,
og de kræver evnen og viljen til at forklare sig – og om nødvendigt
forsvare sig – i kontakt og konfrontation med mange forskellige interessenter,
ikke kun brugere og forvaltere, men også pårørende, brugerorganiseringer,
politikere, medier mm.
I den sammenhæng spiller uddannelserne en central rolle. Uddannelserne
skal være det rum, hvor de nye professionelle har muligheden for at
tilegne sig eksisterende viden og deltage i skabelsen af ny viden, og hvor
de skal træne sig i at argumentere for deres synspunkter – og lytte til andres.
Så de er rustet – ikke kun til lige præcis at klare dagen og vejen i et
lønarbejde med mennesker – men til permanent at udvikle og udfordre
kvaliteten i et menneskearbejde, hvis vilkår vi ikke kender endnu, men
hvis karakter bl.a. vil komme til at afhænge af, i hvilken grad de professionelle
har styrke til også at gøre deres viden gyldig og deres standarder
gældende.
Så i den forstand er der ingen vej uden om. Professionsbachelor-titlen
understrege, at de studerende er studerende, at de uddanner sig i et studiemiljø,
der er beskæftiget med at skabe viden om det professionsfelt, de
orienterer sig i mod, og at de selv er en del af denne videnskabelsesproces.
Ikke kun under studiet, men også bagefter. I den forbindelse er et bachelorprojekt
en udmærket idé, men ikke tilstrækkeligt. En vigtig forudsætning
kunne også være lærerens egen deltagelse i mere systematiseret
videnskabelse om professionsfelterne, f.eks. i form af deltagelse i forsøgs-
og udviklingsarbejde, gerne sammen med deres studerende. Og den idé
har jo bl.a. været en del af tankerne bag CVU-konstruktionerne. (Og så
har jeg ikke sagt et ord om forskningstilknytning). Ligesom bestræbelserne
på at nydefinering fag- og fagelementer inden for en fælles mere professionsrettet
uddannelsestænkning ideelt set burde kunne bidrage til
klargøre uddannelsernes faglige og professionelle begrundelser og få dem
bragt i spil blandt de studerende – så de kan klæde sig på til fremtidige
kvalitetsforhandlinger.
Europæiske uddannelser
Endelig er der også hensynet til den internationale udvikling, som det
hedder. Uanset holdninger eller ikke-holdninger til det europæiske projekt
– den slags kan jo også forandre sig i lyset af den danske udvikling –
FOFU-NYT 2002 27