4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Moderniseringen af den offentlige sektor i Danmark
Jeg har i anden sammenhæng beskæftiget mig mere generelt med de forandringsprocesser
i den offentlige sektor, som vi under et betegner som
”modernisering” 1
, og som bl.a. kan forstås som et samspil af flere forskellige
rationaler. Et økonomisk; spørgsmålet om overgang til helt eller delvist
markedsbasering af driften af de ”offentlige” organisationer. Et politisk;
spørgsmålet om decentralisering og nye former for centralisering af
beslutningsprocesserne i den offentlige forvaltning og et kulturelt; ønsket
om et højere grad af brugerorientering og udvikling af kvaliteten af de offentlige
ydelser. Jeg har bl.a. beskrevet, hvordan specielt den danske moderniserings-
eller omstillingsproces i 90erne under den tidligere socialdemokratisk/radikale
regering – i modsætning til udviklingen i de øvrige
skandinaviske velfærdsstater – har haft karakter af en såkaldt forhandlet
modernisering, hvor de konkrete forandringer er blevet ”handlet på plads”
mellem mange forskellige interessenter hele vejen ”ned” gennem samfundsstrukturen
fra folketing over stat, amter og kommuner til de enkelte
organisationer og deres direkte og indirekte brugere og evt. eksterne bevillingsgivere.
Jeg har også nævnt, at netop den særlige danske modernisering
i 90erne – i modsætning til de principerklæringer, som knyttede sig
til firkløverregeringens første moderniseringsprogram i 83, og i modsætning
til internationale antagelser, som de f.eks. er kommet til udtryk i
OECD – indtil nu ikke har forudsat eller haft som konsekvens, at ”de professionelles
magt er blevet knækket”. Tværtimod har de professionelle og
de offentligt ansattes faglige organisationer i løbet af 90erne i stort omfang
formået at sætter deres fingeraftryk på moderniseringsforhandlingerne,
f.eks. i forbindelse med projekter rettet mod ”livslang
læring”, ”udvikling af arbejdet”, kompetence- og kvalitetsudvikling.
Hvad en ny tid og en ny regering vil bringe på dette område, er dog et
åbent spørgsmål. Men ingenting er afgjort på forhånd, som min gode kollega,
Christian Helms Jørgensen siger det.
Her vil imidlertid ikke sige mere generelt om modernisering, men mere
specifik forsøge at fokusere på CVU-dannelserne, som et eksempel på
den særlige danske forhandlede modernisering, for at kunne begrunde
mit bud på, hvordan CVU-erne kan give deres bidrag til at kvalificere de
professionelles indsats med at sikre kvaliteten i de offentlige aktiviteter.
Her ikke mindst i ”arbejdet med mennesker” inden for uddannelses-, social-
og sundhedssektoren.
1 Hjort, Katrin: ”Moderniseringen af den offentlige sektor”, Samfundslitteratur 2001
eller Hjort, Katrin: ”Videnskabelse” i Social Kritik nr. 78 2002
FOFU-NYT 2002 21