4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

ANMELDELSE
Henrik Kaare Nielsen:
“Kritisk teori og samtidsanalyse”
Århus Universitetsforlag. 2001
Anmeldt af Søren Dupont
Bogen “Kritisk teori og samtidsanalyse” er skrevet af dr. phil. Henrik
Kaare Nielsen, som er lektor i “Æstetik og Kultur” ved Århus Universitet.
Henrik Kaare Nielsen har gennem mange år været en fortaler for og en
forsvarer af den kritiske teori. I en tid hvor konstruktionerne bliver stadig
mere relative, vil anmelderen på ingen måde lægge skjul på, at det behager
ham slemt godt at nogen stadig påtager sig den rolle som Henrik
Kaare Nielsen lægger for dagen i sin seneste bog.
Bogen bærer på god vis præg af at forfatteren er på hjemmebane i et miljø,
som han kender som sin egen bukselomme. Det kunne jo godt resultere
i kedelig rutine, men det er ingenlunde tilfældet: forfatteren er veloplagt,
fræk og mange gange også morsom i sin stil: bogen bærer præg af
overskud og lyst, men frem for alt er den – kapitel for kapitel – velargumenteret
og grundig i sine teoretiske refleksioner, hvilket – af gode grunde
– i mindre omfang karakteriserer de teoretiske provokationer.
På den måde retter bogen sig ind imod en offentlig politisk-teoretisk diskussion,
hvilket jo i øvrigt er i god overensstemmelse med megen kritisk
teori fra de oprindelige indsparkere.
Bogen “Kritisk teori og samtidsanalyse” burde få repræsentanter for de
positioner, der udsættes for kritik til tasterne – men det må fremtiden jo
vise.
Bogen er “hegliansk”-historisk i sin fremstillingsform. Den sætter af i en
redegørelse for den teorihistoriske udvikling af den kritiske teori, en
fremstilling, der “samtidig udskiller teorielementer, som historisk har mistet
deres plausibiltet, og som integrerer kritiske refleksionstyper i konceptet”.
(“Kritisk teori og samtidsanalyse” Pg. 7. Århus Universitetsforlag.
2001)
Hermed har Henrik Kaare Nielsen også fået markeret sin hovedtese og
hovedintention, nemlig at luge ud i den kritiske teori, supplere, koble til
og udvide med henblik på at bringe den kritiske teori i spil i forhold til
den aktuelle samtidshorisont. På den måde aktualiseres og konkretiseres
den kritiske teori bl.a. også i en form hvor forskellige teoripositioner inddrages
for at udvide og berige den kritiske figur, som Henrik Kaare Niel-
FOFU-NYT 2002 29