4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

More documents

Recommendations

Info

Overnationale, nationale og lokale dagsordner Der har mig bekendt aldrig eksisteret nogen ”masterplan for moderniseringen”. En bærende idé i moderniseringsprojektet har netop været etablering af forskellighed via decentralisering. De gælder også inden for CVU-området. De enkelte uddannelsesinstitutioner eller CVU-er har skulle tilpasse sig de lokale omstændigheder, og de centrale politiske initiativer har kun skulle være rammesættende. Der er blevet etableret nye politiske og ikke mindst økonomiske vilkår for driften af institutionerne, og dermed er der også installeret en ny form for ”fornuft” – et nyt sæt spilleregler, der gør nogle handlinger mere rationelle og funktionelle, end andre. Men den konkrete udformning af CVU’erne, herunder udvikling og drift af uddannelserne, er blevet overladt til det frie valg eller rettere til de lokale forhandlinger. Alt dog kraftigt tilskyndet af økonomiske incitamenter, der gør nogle løsningsmodeller mere ”rimelige” end andre. Som jeg ser det, kan man lokalisere 3 faser i denne etableringsproces: I første fase sættes CVU-dannelserne på den politiske dagsorden gennem en international undersøgelse. Men det er væsentligt at fastholde, at der ikke var tale om noget over-nationalt diktat. OECDs komparative undersøgelse af antallet af videregående uddannelsesinstitutioner ”pr. km” i forskellige nationalstater var en bold, der blev grebet af to radikale undervisningsministre. De danske resultater blev fortolket som et problem. Resultaterne også kunne være fortolket på en anden måde, f.eks. som udtryk for en særlig dansk styrkeposition, en særlig tæt dansk tilknytning mellem uddannelser og lokalsamfund. Det kan man godt indskyde, uden dermed at tage stilling til, om en sådan fortolkning havde været mere eller mindre konstruktivt i den givne situation. Resultaterne af de fleste ”internationale undersøgelser” kan – som bekendt - fortolkes på flere forskellige måder, og det bliver de også, fordi de bliver skrevet ind i de nationale og lokale kampe om retten til at definere ”virkeligheden”, og dermed også om retten til at udstikke rammerne for, hvilke beslutninger, der er legitime. I den daværende situation blev OECDs resultater skrevet ind i diskursen om Danmarks konkurrencedygtighed ved overgangen til det globale videnssamfund, og der blev meldt ud med et politisk ønske om at koncentrere de videregående uddannelser. Den konkrete model for reformen er imidlertid resultatet af forhandlinger eller ”tovtrækkerier”, hvor ikke kun ministeriets embedsmænd, men også lokale interessenter, institutionspolitiske interesser og faglige organisationer har været repræsenterede, formelt eller mindre formelt. 22 Nummer 1
I næste fase har afgørelsen om, hvilke uddannelsesinstitutioner, der har skullet være sammen med hvem i hvilke(n form for) mere eller mindre forpligtende CVU’dannelser, været op til decentrale forhandlinger mellem institutionerne. Hvad der egentligt er foregået i denne proces, kunne der sikkert skrives nogle romaner om. Set lidt fra sidelinjen har den givet visse mindelser om barndommens skolegårde, men det lange af det korte er, at tovtrækkerierne om CVU-dannelserne også har repræsenteret kampe om adgangen til organisatoriske ressourcer, f.eks. i forbindelse med placeringen af videnscentre og universitetstilknytninger, og de har antagelig også i et vist omfang repræsenteret partipolitiske forhandlinger eller handler, f.eks. i forbindelse med valget af personer til ledelsesposter i de nye konstruktioner. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at egentlige faglige argumenter – herunder de professionsdiskurser, der traditionelt har været de bærende inden for de felter, uddannelserne retter sig imod – har været så godt som ikke eksisterende i debatterne. 2 Der er ikke blevet talt meget om børn og barndom, musik og bevægelse, matematik og læring, sundhed og omsorg, for ikke at tale om socialpolitik, institutionsliv og demokratiske læreprocesser. Denne diskussion kommer imidlertid på dagsordenen nu, i CVU-reformens tredje fase. Det er nu, de enkelte fag og de enkelte uddannelser skal til at forhandle sig frem til, hvordan de – inden for de nu afstukne rammer – skal tilrettelægge deres uddannelser og prioritere deres ressourcer, hvilket også vil sige, at der skal træffes beslutninger, som får afgørende faglige og personalemæssige konsekvenser: Hvem skal undervise eller uddanne i hvad hvordan? Skal fag slås sammen i større enheder? Skal der etableres nye strukturer på tværs af fag, discipliner eller uddannelser? Hvordan skal relationerne mellem studierne på uddannelserne og praktikkerne i professionsfelterne organiseres? Skal der holdes forelæsninger, undervises ved tavlen eller skrives projekter? Og i så fald i hvad, hvordan? Hvordan skal de faglige krav og de professionelle standarder defineres? Af hvem? Hvad er et godt projekt? Hvad er en professionel lærer? Hvordan reflekterer man over sin praksis på en reflekterende måde? Skal det være skriftligt? Hvor mange timer, skal der afsættes til hvad? Hvad må de studerende selv bestemme? Skal der tilrettelægges en progression i uddannelsen eller skal den være bygget op af fleksible moduler? Hvordan 2 Lauth, Rikke Eggert og Line Togsverd :”… hvis man ikke går med på legen, får man ikke engang halen”. En undersøgelse af CVUreformens komplekse sammenhæng. Socialvidenskab og Pædagogik mshp Voksenuddannelse, RUC 2001. FOFU-NYT 2002 23
Page 1 and 2: FOFU-NYT NR. 1 - 2002 Indhold Kære
Page 3 and 4: KÆRE FOFU-MEDLEM Af Betina Dybbroe
Page 5 and 6: CVUer - ET MELLEMLANGT VIDENSGRUNDL
Page 7 and 8: hæfter sig på en forsimplet model
Page 9 and 10: Her går udvikleren ind i feltet og
Page 11 and 12: samle beretninger og registreringer
Page 13 and 14: de, som forskningsarbejdet ikke kan
Page 15 and 16: Det er her vigtigt at forstå at CV
Page 17 and 18: Den centrale opgave er derfor ikke
Page 19 and 20: Uddannelse nr. 3, marts 200 tema: F
Page 21: Moderniseringen af den offentlige s
Page 25 and 26: håndtere personlige udfordringer?
Page 27 and 28: ler med ind i de gensidige forhandl
Page 29 and 30: ANMELDELSE Henrik Kaare Nielsen:
Page 31 and 32: diskursive fortielse og opbygning a
Page 33 and 34: andring og løbende læreprocesser
Page 35 and 36: samfunds kritiske refleksion og dia

4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?