4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Overnationale, nationale og lokale dagsordner
Der har mig bekendt aldrig eksisteret nogen ”masterplan for moderniseringen”.
En bærende idé i moderniseringsprojektet har netop været etablering
af forskellighed via decentralisering. De gælder også inden for
CVU-området. De enkelte uddannelsesinstitutioner eller CVU-er har
skulle tilpasse sig de lokale omstændigheder, og de centrale politiske initiativer
har kun skulle være rammesættende. Der er blevet etableret nye
politiske og ikke mindst økonomiske vilkår for driften af institutionerne,
og dermed er der også installeret en ny form for ”fornuft” – et nyt sæt
spilleregler, der gør nogle handlinger mere rationelle og funktionelle, end
andre. Men den konkrete udformning af CVU’erne, herunder udvikling
og drift af uddannelserne, er blevet overladt til det frie valg eller rettere til
de lokale forhandlinger. Alt dog kraftigt tilskyndet af økonomiske incitamenter,
der gør nogle løsningsmodeller mere ”rimelige” end andre.
Som jeg ser det, kan man lokalisere 3 faser i denne etableringsproces:
I første fase sættes CVU-dannelserne på den politiske dagsorden gennem
en international undersøgelse. Men det er væsentligt at fastholde, at der
ikke var tale om noget over-nationalt diktat. OECDs komparative undersøgelse
af antallet af videregående uddannelsesinstitutioner ”pr. km” i
forskellige nationalstater var en bold, der blev grebet af to radikale undervisningsministre.
De danske resultater blev fortolket som et problem. Resultaterne
også kunne være fortolket på en anden måde, f.eks. som udtryk
for en særlig dansk styrkeposition, en særlig tæt dansk tilknytning
mellem uddannelser og lokalsamfund. Det kan man godt indskyde, uden
dermed at tage stilling til, om en sådan fortolkning havde været mere eller
mindre konstruktivt i den givne situation. Resultaterne af de fleste ”internationale
undersøgelser” kan – som bekendt - fortolkes på flere forskellige
måder, og det bliver de også, fordi de bliver skrevet ind i de nationale
og lokale kampe om retten til at definere ”virkeligheden”, og dermed
også om retten til at udstikke rammerne for, hvilke beslutninger, der
er legitime. I den daværende situation blev OECDs resultater skrevet ind i
diskursen om Danmarks konkurrencedygtighed ved overgangen til det
globale videnssamfund, og der blev meldt ud med et politisk ønske om at
koncentrere de videregående uddannelser. Den konkrete model for reformen
er imidlertid resultatet af forhandlinger eller ”tovtrækkerier”, hvor
ikke kun ministeriets embedsmænd, men også lokale interessenter, institutionspolitiske
interesser og faglige organisationer har været repræsenterede,
formelt eller mindre formelt.
22 Nummer 1