4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

More documents

Recommendations

Info

sen udvikler. Denne figur er i god overensstemmelse med det oprindelige kritikbegreb, således som dette bedst udfoldes hos Adorno i hans Hegellæsninger: kritikkens opgave er hele tiden er at være på jagt efter det utilstrækkelige, det mangelfulde og det modsætningsfyldte i relationerne mellem samtidsudvikling og begrebsudvikling. Kritikken søger hele tiden efter det der ikke kan siges, den søger at verbalisere – og i hvert fald konkretisere – det uudsigelige, den forsøger at begribe dette. Det samme gør Henrik Kaare Nielsen, og man kan måske sige, at han på den måde er medvirkende til at gøre en bestemt kritikfigur til et centraltelement i den lingvistiske vending. Som anmelderen ser dette er der her tale om langt mere end en samtidsjustering, der er faktisk tale om en nyudvikling, som sætter nye temaer i svingninger indenfor samtidshorisonter. Det skal bogen roses for. Bogen består af 7 kapitler. Det første kapitel indeholder en teorihistorisk fremstilling af den kritiske teoris udvikling, men altså med klare samtidsreflekterende kritiske figurer, som spilles ud i forhold til og ind i den kritiske teori. Kapitel 2 udvider med betragtninger over det civile samfund og i kapitel 3 inddrages identitetsproblematikker, politik og globalisering. Kapitel 4 udvikles en æstetikdiskussion, som i argumentationen indholdsbestemmes og bygges op omkring praksis- og erfaringskategorier, man kunne måske sige at det æstetiske bliver transformeret til hverdagsværk. I kapitel 5 – som anmelderen sammen med kapitel 1 og 6 betragter som bogens bedste – diskuteres offentlighedsbegrebet, og kapitel 6 handler om medier og demokratiseringsprocesser. I kapitel 7 analyseres sammenhænge og ikke-sammenhænge mellem æstetisk kvalitet og offentlige omstillingsprocesser. Det er en ganske stor spændvidde i en bog på 212 sider. Det i sig selv er ikke en kritik, men sprogligt og kompositionsmæssigt virker de enkelte kapitler uens. De er givetvis skrevet igennem i forhold til forskellige aftagere, og er så samlet – forholdsvis hurtigt. Som sagt lægges der i kapitel 1 ud med en samtidsreflekterende kritisk og historisk fremstilling af den kritiske teoris historie. Efter nogle år – det føles som hundrede, men det er nok kun 20 – hvor den marxistiske position i den teoretiske og filosofiske debat har været henvist til regredieringsprocesser af højere orden fastlagt, fastholdt og sikkert positioneret af marxismens kritikere i bedste fald i form af ortodoks genspejlingsteori i værste fald forstillelse gennem offentlighedens 30 Nummer 1
diskursive fortielse og opbygning af diskursive felter, hvor marxismen ingen rolle kunne spille, er det ganske rart at repetere de nydannelser den kritiske teori i Frankerfurterskolens start repræsenterede – vel at bemærke efter at Carl Grünbaum, som den første helt traditionelt marxistisk orienterede leder af Frankfurterskolen var trådt tilbage, og Adorno og Horkheimer havde taget over. Jeg vil især fremhæve den måde, som utopibegreberne i den kritiske teoris forskellige faser fremdrages og sættes i sving af Henrik Kaare Nielsen. Allerede fra første færd i Frankfurterskolen udvikles en tænkning som tilkender den “individuelle bevidsthed en central status som relativ autonom og egensindig forarbejder af de kollektive vilkår ----------. Det er her en central pointe at den kritiske teori ikke betragtede oplysningens og den individuelle friheds idealer som luftig ønsketænkning, men derimod som principper, som det højtudviklede borgerlige samfund har alle forudsætninger for at realisere for alle samfundsborgere.” (“Kritisk teori og samtidsanalyse” Pg. 15. Århus Universitetsforlag. 2001) Begrænsningerne i dette kritikbegreb fremdrages på klar vis, men jeg tror dog, at Henrik Kaare Nielsen strækker kritikken lidt for langt når han hævder, at den kritiske teori i 1930’erne opererer med et utopisk socialitetsideal, “hvor alle mystifikationer og al konfliktualitet i det sociale liv er ophævet og erstattet af harmoniske, autentiske og umiddelbare mellemmenneskelige relationer”. (“Kritisk teori og samtidsanalyse” Pg. 16. Århus Universitetsforlag. 2001) For det første er kritikbegrebets væsentligste opgave i den kritiske teori på dette tidspunkt – f.eks. hos Adorno og Horkheimer i “Kritisk og traditionel teori” og flere steder hos Walter Benjamin, som slet ikke får, hvad han fortjener hos Henrik Kaare Nielsen – netop at være kritisk overfor det borgerlige samfund og for det andet, hvis et andet samfund overhovedet skal etableres, ja så skal dette jo trods alt erkendes, og så ved man vist ikke helt hvad der sker, så jeg tror faktisk – i modsætning til Henrik Kaare Nielsen – at der er en afgrund mellem den kritiske teori og den borgerlige idealismen på dette punkt. Den næste fase i den kritiske teoris udvikling hæfter Henrik Kaare Nielsen op på Adorno og Horkheimers fælles hovedværk “Oplysningens dialektik”. Foruddiskonteret progression erstattes i følge Henrik Kaare Nielsen af historiefilosofisk pessimisme. Jeg tror imidlertid, at netop det historiefilosofiske kan diskuteres i Oplysningens Dialektik. Hele den forholdsvis omfattende inddragelse af Nietzsche i dette fantastiske værk vidner vel om dette, det samme gør opgøret med hele tankegodset fra den oplysningsfilosofiske tradition, men at udsynet er pessimistisk kan ikke diskuteres. Men hvad er baggrunden og FOFU-NYT 2002 31
Page 1 and 2: FOFU-NYT NR. 1 - 2002 Indhold Kære
Page 3 and 4: KÆRE FOFU-MEDLEM Af Betina Dybbroe
Page 5 and 6: CVUer - ET MELLEMLANGT VIDENSGRUNDL
Page 7 and 8: hæfter sig på en forsimplet model
Page 9 and 10: Her går udvikleren ind i feltet og
Page 11 and 12: samle beretninger og registreringer
Page 13 and 14: de, som forskningsarbejdet ikke kan
Page 15 and 16: Det er her vigtigt at forstå at CV
Page 17 and 18: Den centrale opgave er derfor ikke
Page 19 and 20: Uddannelse nr. 3, marts 200 tema: F
Page 21 and 22: Moderniseringen af den offentlige s
Page 23 and 24: I næste fase har afgørelsen om, h
Page 25 and 26: håndtere personlige udfordringer?
Page 27 and 28: ler med ind i de gensidige forhandl
Page 29: ANMELDELSE Henrik Kaare Nielsen:
Page 33 and 34: andring og løbende læreprocesser
Page 35 and 36: samfunds kritiske refleksion og dia

4. årgang 2002 Ny identitet for de mellemlange uddannelser - FOFU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?