Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

Sunshine Reggae også White Horse og Bakerman – for
siden at miste mange af dem igen eft er en vandskade i
Laid Backs studie og en stor skattegæld – startede selv
sit liv i trange kår som søn af en jord- og betonarbejder
og en syerske.
Erland og Ella.
John Guldberg blev født klokken otte om morgenen den
5. juli 1948 i hjemmet på Stenmaglevej 66 i Husum. Et
beboelseskvarter med øgenavnet Kaninburene bestående
af rækkehuse for folk med lave indkomster, arbejdere og
ufaglærte. Han var en ægte eft ernøler og det sidste af fi re
børn, og lillebror til sine tre storesøstre Laila, Annelise
og Birthe, som er henholdsvis 10, 12 og 14 år ældre end
ham selv.
Derudover havde Johns mor en søn og hans far en datter
fra deres respektive første ægteskaber.
– Min første erindring stammer fra, hvor jeg er omkring
fi re år. Måske er det min fødselsdag. Jeg kan i hvert fald
huske, at det er sommer, og at vi sidder ude på terrassen.
Jeg hygger sammen med min mor, og jeg tror også, min
ældste søster Birthe er til stede. Det er egentlig ikke fordi,
der sker noget bestemt. Der er bare sådan en rar stemning.
Jeg husker, det er en dejlig dag. Der er plads til nærvær,
og jeg er godt tilpas. Det er måske en morgen, inden der
bliver travlt med dagens arbejde,
Mor var syerske. Hun arbejdede hjemmefra, og hun
havde et lille hjørne på et af kamrene med sit sybord og
sin symaskine. Mange af kunderne kom fra kvarteret, og
mor syede både nye kjoler og ændrede på eksisterende
kjoler. Hun syede også for en forretning inde på Nørrebro
i København, og da jeg blev lidt større, hjalp mine søskende
og jeg mor med at afl evere dem. På en omstigning
kunne vi nå at køre derind og afl evere tøjet og så måske
få noget andet med hjem, som mor skulle arbejde med.
Mor syede også en del af vores eget tøj, bl.a. de jakkesæt,
jeg gik i som barn..
Far var jord- og betonarbejder. Han stod i deres fagforening,
men han var også cementstøber, og han støbte
fl iser og forskellige sten. Han arbejdede på et mindre
værksted i Rødovre.
Jeg fornemmede som barn og ung oft e, at familiens
pengeknaphed var et problem. At der ikke var råd til alt
det, man gerne ville, og at min far og mor tidligere havde
købt noget på afb etaling. Så gik de og rodede med noget
eft erslæb. Hver jul var vi inde på Børnenes Kontor og hente
en julepakke med en fl æskesteg, dadler, fi gner og forskellige
andre gode ting i. Og om sommeren var vi samme
sted, hvor jeg fi k nogle korte blå bukser, en blå skjorte og
vistnok også nogle gummisko.
Vi drenge, der løb og legede ude på vejen, lignede faktisk
hinanden, fordi vi alle sammen var iført det samme tøj
fra Børnenes Kontor – så det var jo næsten en uniform.
Kendere kunne se på tøjet, at vi var børn af forældre, som
havde været inde og hente en pakke. Og i de familier, hvor
der var mange børn, var det tydeligt, at nu var det lillebror
Poul, som havde overtaget de bukser, som Arne gik
i sidste år. Man brugte tingene op. Der var slet ikke den
samme ødsel, som vi kender i dag.
Mine større søskende havde som små haft feriepladser,
enten på en koloni eller som i Lailas tilfælde på en gård
ovre ved Ringkøbing, hvor hun opholdt sig det meste af
sommerferien. Det gav selvsagt en besparelse i husholdningsbudgettet,
når nogle af børnene blev passet andre
steder.
Vi havde selvsagt ikke råd til at have bil. Når en bil kom
kørende, løb vi unger ud for at se, hvad det var for én. Far
og mor kendte nogle, der havde en bil, og når de kom på
SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG 243
1962-snapshots af en 15årig
John sammen med
vennerne Bruno og Kirsten.