Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

244 SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG
besøg, gav det virkelig plusser hos kammeraterne. Wow! Man
kendte nogle, der havde bil… Far havde ikke kørekort, og han
fi k heller aldrig kørekort til andet end motorcykel, og den fi k han
først, da mine forældre senere gled fra hinanden.
Som lille elskede jeg at tegne – især busser og biler – som jeg
var meget fascineret af. Vi havde ikke tegneblokke, men mor
brugte noget ternet papir til at lave sine modeller, mønstre og
udregninger på, og kunne jeg redde mig sådan et lille stykke til
at tegne på, var jeg lykkelig.
Og så var der naturligvis også en masse legekammerater på stedet.
Vi legede typisk røvere og soldater, og det var jo oft e os i vores
blok mod en af de andre blokke. Det var et børnevenligt område
med masser af muligheder for at udfolde sig. Der var legepladser
og grønne anlæg, og ikke så langt derfra var der både fodboldbaner
og noget, der hed Volden, som var et frit, bakket område,
hvor man virkelig kunne lege og gemme sig. Der fl ød også en å
igennem, og en af mine kammerater scorede på et tidspunkt et
klædeskab, der var blevet smidt ud, og han havde tætnet det med
baj. Det brugte vi masser af tid på, og vi sejlede i det, indtil det
sank til bunds. Så kom jeg ellers hjem med våde sokker og våde
sko og fi k naturligvis ballade over det.
Et par gange hver sommer tog familien også på Dyrehavsbakken
på søndagstur, for far elskede Bakken. Der var især et bestemt
sted der, hvor far og mor godt kunne lide at sidde, fordi
man måtte have en madkurv med hjemmefra. Det husker jeg som
noget dejligt og trygt, ligesom jeg også mindes de søndage, hvor
familien sad og hørte Giro 413 i radioen, som harmoniske. Her
var fællesskab og en god stemning. Sådan en salig stund, ligesom
når far hørte ønskekoncert om torsdagen.
Mor var desværre blevet syg, allerede inden jeg blev født, og da
jeg begyndte at gå i skole, var hun i perioder indlagt i ugevis med
en lungebetændelse, som blev meget kraft ig. Min barndom var
derfor tit præget af en trist stemning, fordi mor var syg. Hun lå
oft e i sengen, og hun måtte oft e, trods sin sygdom, kæmpe sig op,