Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

SØD TØS – og så er der Else, som den 20. februar 1960 rimer sig
frem til „Lille Pia yndig væsen, gid du aldrig må falde på næsen,
gid dine læber så rosenrøde aldrig må kysse en skægget jøde.“
Alle er de lykkeligt uvidende om, at de – når skolen slutter om
nogle år – skal skilles for evigt for aldrig mere at mødes.
Og lige så lykkeligt uvidende er 12-årige Pia Kjærsgaard om alt
det, der skal ske for hende det kommende år. Dels vil hun allerede
der møde sin senere ægtemand Henrik i skolen – og dels vil
hendes egen trygge børneverden om få måneder på en forårsdag
styrte i grus. Det sker den dag, hendes mor Inge Alice, kun kaldet
Tutte, tager sin datter på skødet og fortæller, at hun skal skilles
fra Pias far for at fl ytte sammen med onkel Poul, som er en ven
af familien og moderens fætter et par led ude i familien.
Udadtil har det lignet en harmonisk, tryg børnefamilie med en
hårdtarbejdende far og en datter, som både var Blåmejse og nu
går til dans hos Annelise Bech på Gentoft e Hotel. Og selv om Pia
har undret sig over Pouls uanmeldte besøg i ferierne og de mange
sammenkomster med onkel Poul og hans kone og har haft en fornemmelse
af, at noget er galt, bliver hun naturligvis ked af det, der
skal ende i en barsk og hadefuld skilsmisse, da det ret hurtigt står
fast, at hendes mor er gravid med sin nye, stormende forelskelse,
allerede da hun fl ytter. Og at Onkel Poul er faderen.
Pia og broderen bliver boende hos deres far – og de tager ikke
unaturligt hans parti sammen med Pias elskede mormor, som fl ytter
ind på Callisensvej for at passe huset og passe på børnene. Og
faderens bitterhed kulminerer, da han nægter Pias mor at deltage
i sin egen datters konfi rmation foråret 1961.
Men denne juleaft ensdag 1959 er der endnu dømt kernefamilie
i et Danmark, hvor man ved indgangen til de såkaldte glade
60’ere står midt i opsvinget. Arbejdsløsheden er stort set afskaffet.
Og både lønninger og priser stiger. Velfærdsstaten, Ingrid og
Lillebror og de første gæstearbejdere er på vej, og eft erkrigstiden
og middelklassens 1950’ere er snart en saga blot.
220 SKILLEVEJE · PIA KJÆRSGAARD
Tid til vemod. Pia Kjærsgaard tilbage på mindernes boulevard, som i hendes solsystem hedder
Randersgade. Bag hende opgangen til nummer 4, hvor hun boede, til hun var 10 år.