Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

Grand Prix, og det var sikkert også der, jeg begyndte at
tænke, at det kunne være fantastisk at få lov at synge deroppe
på scenen ligesom mine grandprix-helte. Jeg græd,
det år Johnny Logan vandt med Hold Me Now og What’s
Another Year, og da ABBA vandt, tudede jeg i fl ere dage.
Men derhjemme hørte vi til hverdag mere soulmusik. Min
mor har altid godt kunnet lide mørk musik eller afroamerikansk
musik.
Mor blev gravid, da hun var 17, og hun fødte mig, da
hun var 18, så hun var jo i virkeligheden kun en stor pige,
da jeg var lille. Så det var mormor, der gav mig det voksne
samvær og nærvær, og jeg tror, det er fra mormor, jeg har
min stærke vilje. Mormor var meget intelligent. Tingene
roterede rigtig godt i hendes hoved. Og så var hun sjov.
Hun havde galgenhumor og tog gerne pis på det hele.
Jeg var utrolig meget sammen med mormor, og vi var
faktisk så tæt forbundet, at hun altid kaldte mig for sin
datter. Og mormor var mere til Gustav Winckler, Birthe
Wilke, Marlene Dietrich, Giro 413 og den type musik, og
det elskede jeg jo, selv om det i forhold til mors musiksmag
var fra den ene yderlighed til den anden.
Alt var trygt og rart og dejligt de første otte år af mit liv,
men da morfar døde, ændredes alting. Han havde været
min stabilitet. Min ro. Han var den person, jeg opfattede
som min far, og i tiden eft er hans død var stemningen
274 SKILLEVEJE · ZINDY LAURSEN
Hendes stolthed og liv.
Gymnastikken. Zindy var
elitespringgymnast, og her
var et sted, hvor hun kunne få
kanaliseret al sin energi ud.
trykket. Jeg savnede turene med ham til stranden, og jeg
savnede hele det liv, der havde været, da han levede. Intet
var længere sjovt.
Mor havde halvandet år, før morfar døde, mødt en ghanesisk
født dansk mand, som hed Eric Abakah Johnsen,
og ham blev hun meget forelsket i. De fl irtede og datede,
og det var vist kærlighed ved første blik. Mor blev hurtigt
gravid med Eric, og hun havde faktisk lige født min
lillebror to dage, før morfar døde. Så han nåede lige at se
Marc, som han hedder.
Eric var sømand, og han var oft e på havet, og derfor besluttede
mor og Eric, at vi skulle fl ytte til Esbjerg. Jeg var
ulykkelig, og jeg argumenterede over for mor kraft igt for,
at jeg ville blive i Svendborg, hvor jeg havde hele mit liv,
mit netværk og mine veninder, og hvor jeg var glad for at
gå i skole på Østre Skole og for at ride, selv om jeg måtte
cykle 10 kilometer hver vej for at få lov at strigle en hest
og engang imellem tigge mig til en gratis ridetur, fordi vi
jo ikke havde penge, så jeg kunne gå rigtigt til ridning.
Det virkede især helt uvirkeligt, hvis jeg skulle væk fra
mormor, som jeg jo også havde et meget tæt forhold til.
De skulle ikke også tage mig væk fra min mormor, her
hvor jeg lige havde mistet morfar. Men vi måtte fl ytte, og
jeg forlod resten af min familie. Mormor, moster, onkel,
tante og alle de andre.