Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

More documents

Recommendations

Info

Vi havde en typisk baggård, som både var lille, fyldt med skraldebøtter og ikke særlig spændende – men inde i nummer 6 fremstod gården derimod som kæmpestor. Så derinde hinkede og sjippede vi, og vi gemte os bag porten, mens vi lagde en pung, som var bundet til en snor. Og så trak vi i snoren, når nogen ville tage pungen. Der har vi vel været seks-syv år gamle. Jeg legede i starten meget med to piger inde fra nummer seks, Birgitte og Liselotte, og jeg kom meget i deres hjem. Der var vist fi re børn, og jeg husker det som om, moderen fødte børn hele tiden. Jeg mindes også den evige lugt af babymad og gylp i deres lejlighed. I stuen til vores ejendom lå en chokoladebutik, som selv lavede deres chokolader, og vi børn plejede at hænge ind over vinduerne for at følge med. Der boede også en glarmester i stuen, og henne på hjørnet lå en købmand. hvor man kunne købe for 10 øre salmiakstænger. Og på modsatte side af vores ejendom lå et mejeri. Det kom aldrig på tale at starte på Randersgade Skole, selv om den var nærmest. For derhenne gik rødderne jo. Der gik en usynlig mur midt på gaden, og den anden ende af Randersgade var helt anderledes end hos os oppe ved Nordre Frihavnsgade. Det var lidt mere tæt dernede, lidt mere slumagtigt, lidt mere primitive, mørke boliger, selv om de jo dårligt kunne være mindre end vores. Nede ved Viborggade og Århusgade var et helt anderledes miljø, og det kom slet ikke på tale at lege dernede. Så valget stod mellem Den Franske Skole, en international orienteret privatskole, og Øster Farimagsgade Skole, og dér kom jeg til at gå, for far mente, det ville blive for dyrt med privatskolen. Og så meget bedre end kommuneskolen var den jo nok heller ikke. Min far Poul Kjærsgaard var 15 år ældre end mor. Han var blevet oplært i sin fars farvehandel i Viborggade, og han var en hårdtarbejdende, sparsommelig mand. Mor holdt mere af selskabelighed, og hun var en type, der kunne få ting til at se fremragende ud – ud af ingenting. Far og mor var i virkeligheden meget forskellige, og jeg har mange erindringer om de evindelige store „Man bliver tidligt voksen, når man som 14-årig pludselig skal være kvinden i huset. Far blev så vred og bitter, at mor ikke engang måtte komme i vores hjem...“ MIN GEMMETING – Jeg har valgt min lille røde poesibog, fordi den rummer så mange minder, og fordi jeg tænker meget på, hvordan mine veninder har det i dag, når jeg bladrer i den. SKILLEVEJE · PIA KJÆRSGAARD 225
skænderier om penge mellem far og mor. Far var meget påholdende med husholdningspenge til min mor, som gik hjemme. Fars motto var, at en krone sparet er en krone tjent, og han mente, mor købte for meget, og det var da træls at høre på for et barn. Man bliver jo nok mest ked af det. Men min mor brugte, og min far sparede. Sådan var det bare… I øvrigt manglede vi jo ikke noget. Vi fi k hurtigt en bil. Vi startede med en grå DKW, som konstant var i stykker. Men så fi k vi en mørkerød Volvo med hvide dæk, todelt bagrude og med sorte nummerplader. Det var, da jeg gik i 1. klasse, og det var helt fantastisk. Og den bil gav jo også far masser af status. Vi fi k også meget tidligt, i midten af 1950’erne, et 17 tommers sort-hvidt tv, så selv om vi boede i en toværelses, hvad jeg ikke opfattede som et lille sted, havde vi fj ernsyn, vi havde bil, og vi havde et sommerhus, så vi havde det jo nok lidt bedre end mange andre. Sommerhuset i Bagsværd var min farfars sommerhus, som han ikke selv benyttede, så vi lånte det og fl yttede derud hele sommeren. Det var faktisk mere en parcelhusgrund, som jeg husker som enorm stor, med et lille træsommerhus på. Med kurvemøbler, slagbænke, gyngestole. Og med lokum i haven. Derude havde vi både køkkenhave, blomsterhave og en masse høns, som far endte med at slagte til vores store rædsel og sorg, fordi vi jo havde gået og passet dem og fedet dem op. En sommer, da jeg var seks år, var der også en ged derude. Det var fuldstændig grotesk, og jeg aner ikke, hvorfor vi skulle have en ged. Og så var der jo edderkopper, skrubtudser og orme, som jeg passede og plejede i en skotøjsæske med græs, og jeg ved ikke hvad. Alt sammen var utrolig hyggeligt. Jeg blev advaret af mor mod børnelokkere og instrueret om at henvende mig til en betjent, hvis jeg blev ban- 226 SKILLEVEJE · PIA KJÆRSGAARD ge, og jeg fi k tidligt lov at gå alene hen i fars butik, som han havde givet navnet Fa-Ta-Ma-La af forbogstaverne i Farve, Tapet, Material og Lak. Jeg tror, der var to ansatte, en ekstra mand og en lærling. Det var rart at komme der eft er skoletid. Jeg nød at begynde i skolen. Vi var 35 i klassen. Jeg var en nysgerrig, videbegærlig pige, og jeg husker stadig, at jeg lærte at læse inden jul, eft er vi startede i august. Jeg har altid været en læsehest. Jeg lånte pigebøger. Sussi-bøger, Puk-bøger, Jan-bøger – og Tudemarie har jeg læst 500 gange, tror jeg. Derhjemme havde vi i reolen Salomonsens Leksikon, som jeg slog meget op i. Vi havde også Storm P. bøger, og min mor var meget til Tove Ditlevsen. Pigesind... Kvindesind... Den slags bøger. Mor var den derhjemme, der læste mest, mens far var meget jagtinteresseret og læste mange jagtbøger. Somme tider tog han mig med på jagt. Vi skød aldrig noget på de ture, hvor jeg var med, men jeg husker de dejlige morgener, hvor vi stod op og smurte madder, og hvor jeg havde min far alene om den oplevelse som noget helt specielt. Jeg var meget oft e inde at se naturfi lm i Park-biografen, Triangel-biografen eller Palads sammen med far. De hed Den Levende Prærie og sådan noget, og det er klart min far, som jeg har arvet min glæde ved naturen fra. Jeg var en udpræget fars pige, mens min bror Henrik er mors dreng. Forskellen på tre-et-halvt år mellem mig og min lillebror er nok lige i overkanten til, at vi fi k så stor glæde af hinanden under vores barndom. Han var ind imellem en irriterende lillebror og drillepind. Vi havde heller ikke fælles legekammerater, og min bror havde i øvrigt en tendens til pludselig at blive væk, hvilket jo oprørte hele familien. Han kom imidlertid altid hjem igen. Og hans forsvinden varede måske ikke længere end fra om formiddagen til ud
Page 1: PIA MERETE KJÆRSGAARD FØDT 23. FE
Page 4 and 5: Ude i verden er Barbie lige blevet
Page 6 and 7: Øverst til venstre Sommeren 1950.
Page 10 and 11: på aft enen, men det var jo også
Page 13 and 14: „Dette feriefoto af mig omgivet a
Page 15 and 16: oede i Willemoesgade på Østerbro.
Page 17 and 18: Simeons Kirke i Sjællandsgade. kæ
Page 19 and 20: nogle herlige ferier! Vi var der ty
Page 21 and 22: „Min mors depression fik stor bet
Page 23: JOHN GULDBERG FØDT 5. JULI 1948 I
Page 26 and 27: Sunshine Reggae også White Horse o
Page 28 and 29: En musiker på besøg i fortiden. T
Page 30 and 31: Jeg tror faktisk ikke, at far var n
Page 32 and 33: Allerede før jeg begyndte at gå i
Page 34 and 35: at jeg i hvert fald ikke skulle væ
Page 36 and 37: John Guldbergs far Erland med en Ce
Page 39 and 40: Fornemmelsen af, at her kan intet o
Page 41 and 42: Ringen er sluttet. Klaus Rifbjerg,
Page 43 and 44: „Billedet er fra en elevkoncert i
Page 45 and 46: ligesom var meget mere fi kseret p
Page 47 and 48: hjem. Jeg var dybt ulykkelig, men o
Page 49 and 50: luft havnene i Ålborg, Karup og Ka
Page 51: ZINDY LAURSEN FØDT 23. JULI 1970 I
Page 54 and 55: Zindys første fotosession kort eft
Page 56 and 57: Zindy Laursen atter hjemme på sin
Page 58 and 59:
Jeg kendte intet til Esbjerg, og mi
show all

Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?