Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

Klassetur i 1962.
Steffen, Kirsten
og John tager en
slapper i græsset.
Johns jakkesæt er
syet af hans mor.
gel”, hvoreft er der kom en billet ud, og han gav byttepenge
tilbage, der trillede ned i en skål, hvoreft er man fi k dem
ved at løft e op i et bæger… Jeg var dybt fascineret af hele
sceneriet. Så forandringen fra, at alt lå helt tæt på, og til,
at jeg nu skulle køre med bus, blev et oplivende moment
i min dag. Den bustur betød utrolig meget. At blive buschauff
ør måtte være det vildeste, tænkte jeg…
Til sidst boede kun min yngste søster Laila og jeg hjemme
sammen med vores mor, og da hun døde, var jeg reelt
fl yttet ud på Roskildevej, og jeg tog dagligt de 20 minutter
med bussen frem og tilbage.
Min nye skole hed Sofus Frank Skolen. Det var en moderne,
nybygget skole, og jeg gik i 4. klasse, da jeg skift ede
midt i skoleåret. Det er ikke min force at komme ind ad
døren og vinde folks tillid. Jeg skal bruge noget tid, så da
jeg startede, skulle nogle af de andre drenge teste, om de
kunne banke mig. Og jeg kan huske, at jeg stod i skolegården
og tænkte „Lad os da få det overstået! Hvis du gerne
vil banke mig, så bank mig...“
250 SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG
Da jeg bageft er kom hjem fra skole og fortalte far, at jeg
havde fået tæv i skolen af nogle fyre, blev han tosset. Det
havde han det rigtig dårligt med, og han forsøgte hereft er
at træne med mig derhjemme. „Du skal bare gøre sådan
... og sådan hér, ikke?“ Og så brød jeg helt sammen. Det
kunne jeg slet ikke leve op til. Men jeg blev også ked af
det, fordi far konstant fortalte mig, at sådan som jeg var,
sådan skulle man ikke være.
Han kaldte mig en hattenål og en pudseklud. Han excellerede
meget i udtryk. Jeg tror, at far har tænkt „Drengen
skal sgu være mere hård i fi lten, hvis han skal klare sig. Han
er sgu for blød!“ Hereft er forsøgte han at få mig hærdet,
og det var vel egentlig kærligt ment ud fra hans begreber.
Men det lykkedes ikke.
Far var naturligvis også en rigtig handyman, og i kælderen
havde han et værksted, hvor han gik og rodede lidt. Jeg
ville også gerne stå og save, når far savede, men så opdagede
han jo ret hurtigt, at dét var jeg sgu ikke god til. Det kunne
han slet ikke holde ud at se på, så det stod ret hurtigt klart,