Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

More documents

Recommendations

Info

Jeg tror faktisk ikke, at far var nogen undtagelse. Det var vist meget hyppigt blandt hans kollegaer, at når de fi k penge, så følte de sgu, at de eft er at have knoklet i en hel uge for at slæbe hjem til familien havde ret til lige at hygge sig lidt og få en bajer. Men det hændte jo, at far eft er arbejdsdagens slutning fortsatte med at drikke på et eller andet værtshus. Og jo længere, det fortsatte, jo dårligere samvittighed fi k han – og det gav sig så udslag på forskellige måder. Far kom somme tider hjem og var meget olm, når han skulle spise aft ensmad, for det havde han jo ikke fået. Vi andre skulle jo have noget at spise, så vi havde ikke ventet, og det kunne far blive meget sur over. Der var som regel ét eller andet at blive sur over, for han syntes jo, han havde det hårdt, og han mente ikke, der var forståelse for hans situation. Somme tider smed far med maden, og hvis det var en gryderet, løft ede han gryden op og lod den dumpe ned på bordet, så sovsen sprøjtede op i loft et. Der har jo nok været den dér lidt afventende stemning i huset, hvor hele familien – også pigerne – sad bænket. Og det har far kunnet mærke, hvoreft er der bare skulle en bemærkning til, inden der var fut i den. Men mor var givetvis også sur over, at far brugte pengene. Pigerne var på vores mors side. Annelise – min mellemste søster – er født frygtløs. Hun var ikke bange for far, hun var stærk, og hun gik ikke af vejen for noget, så far og Annelise kunne godt stå og bokse på hinanden, mens vi andre bævrede for hans luner. Så jo ældre, far blev, jo mere modstand fi k han. Det var ikke bare det, at han skulle hjem og diskutere med vores mor, men der stod også tre piger klar bag ved, som bakkede hende op. Nogle gange åndede vi alle lettet op, hvis der ikke kom ballade ud af det. Fars klare holdning var, at alt kunne ordnes med næverne. Hvis der var nogle, der ikke var ordentlige, så kunne de bare få nogle på hatten. Og det kunne han virkelig, det dér. Om vinteren gik far på Arbejdsformidlingen, for hvis jorden var frossen, kunne man jo ikke grave i den. Somme tider blev jeg sendt med ham, for så „Far fortalte mig, at sådan som jeg var, sådan skulle man ikke være. Han kaldte mig for en hattenål og en pudseklud...“ MIN GEMMETING – Uret stod i stuen oven på en skænk i mit barndomshjem. Siden kom det med ud til Emma på Roskildevej. Da vi skulle dele boet, ville ingen have det, og da jeg ikke kunne nænne at smide det ud, står det nu hos mig. Uret er sat i stå, men hvis jeg vil genkalde mig stemningen fra min barndom, skal jeg blot høre uret slå et enkelt slag. SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG 247
kunne det jo være, at han ikke gik på værtshus og måske ville opføre sig ordentligt. Jeg husker tydeligt en episode en dag, hvor vi netop havnede på et værtshus. Far havde sagt „Jeg skal bare lige snakke med nogle gutter. Du får en sodavand. Det varer ikke lang tid.“ Men det kom jo til at tage lang tid, og så kom der lige pludselig nogle mænd ind, som far åbenbart kendte og havde et eller andet kørende med. De ville banke ham, og jeg sad bare og holdt fast i min sodavand, mens der i bedste cowboyfi lmstil fl øj stole gennem luft en. Jeg var rystet over at se, hvordan han ondulerede dem. Jeg var ikke stolt af far, for jeg blev utryg af vold og slagsmål, og jeg kunne jo heller ikke lide, når han blev fuld. Jeg blev enormt bange og kunne ikke kende ham, fordi han ændrede personlighed. Lige fra jeg var syv-otte år gammel tiggede og bad jeg ham om at lade være med at drikke. Når han var ædru, var han jo en meget elskelig person, og jeg 248 SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG tror, alle godt kunne lide ham, hvis bare han var sådan. Og det var i virkeligheden med fars drikkeri som med mors sygdom. Jeg håbede konstant, det blev bedre. Og jeg blev altid skuff et. Så når far angrede, at han havde gjort noget, tænkte jeg: Nu bliver det endelig godt! Det er imidlertid klart, at mor var den, der havde det allerværst. Det var hende, der var syg, og nogle gange var der slagsmål, hvor far slog hende. Han havde noget voldeligt i sig. En sort side, som kom frem, når han havde fået noget at drikke. Det var jo selvsagt ikke særlig fedt at fortælle kammeraterne, at mor var syg – eller at far drak. Jeg var fl ov over de ting, der skete i vores hjem, så jeg forsøgte bare at leve op til de normer, som der nu var blandt kammerater. Oft e kørte jeg bare væk fra det hele og tog en tur i sporvognen. Som barn kunne man jo køre gratis i sporvogn op til en vis alder. Sådan en sporvognstur var for mig en rejse langt væk fra hverdagen. John og hans far på faderens Victoriamotorcykel. Til højre sidder kammeraten Finn. Året er 1955.
Page 1: PIA MERETE KJÆRSGAARD FØDT 23. FE
Page 4 and 5: Ude i verden er Barbie lige blevet
Page 6 and 7: Øverst til venstre Sommeren 1950.
Page 8 and 9: Vi havde en typisk baggård, som b
Page 10 and 11: på aft enen, men det var jo også
Page 13 and 14: „Dette feriefoto af mig omgivet a
Page 15 and 16: oede i Willemoesgade på Østerbro.
Page 17 and 18: Simeons Kirke i Sjællandsgade. kæ
Page 19 and 20: nogle herlige ferier! Vi var der ty
Page 21 and 22: „Min mors depression fik stor bet
Page 23: JOHN GULDBERG FØDT 5. JULI 1948 I
Page 26 and 27: Sunshine Reggae også White Horse o
Page 28 and 29: En musiker på besøg i fortiden. T
Page 32 and 33: Allerede før jeg begyndte at gå i
Page 34 and 35: at jeg i hvert fald ikke skulle væ
Page 36 and 37: John Guldbergs far Erland med en Ce
Page 39 and 40: Fornemmelsen af, at her kan intet o
Page 41 and 42: Ringen er sluttet. Klaus Rifbjerg,
Page 43 and 44: „Billedet er fra en elevkoncert i
Page 45 and 46: ligesom var meget mere fi kseret p
Page 47 and 48: hjem. Jeg var dybt ulykkelig, men o
Page 49 and 50: luft havnene i Ålborg, Karup og Ka
Page 51: ZINDY LAURSEN FØDT 23. JULI 1970 I
Page 54 and 55: Zindys første fotosession kort eft
Page 56 and 57: Zindy Laursen atter hjemme på sin
Page 58 and 59: Jeg kendte intet til Esbjerg, og mi

Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?