En musiker på besøg i fortiden. Tilbage på Stenmaglevej 66 i Husum, hvor John Guldberg blev født en julimorgen i 1948. Beboelseskvarteret <strong>med</strong> øgenavnet Kaninburene bestod af rækkehuse for folk <strong>med</strong> lave indkomster – altså arbejdere og ufaglærte. SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG 245
fordi hun skulle sy de ting færdige, hun havde lovet. Det var nogle gange lidt ynkeligt at se mor arbejde, når hun ikke havde det godt. Men vi skulle bruge pengene. Vi havde kun en kakkelovn, som <strong>med</strong> mellemrum gik ud, så hjemmet blev koldt. Hvis det var en dag, hvor mor havde det skidt, glemte hun måske at gå ned og hælde koks på. Vi havde ikke telefon, men der var en telefonboks i nærheden, og så blev der ringet derfra eft er en læge, og hans beslutning var som regel, at mor skulle indlægges. Igen. Mor lå oft est på Øresundshospitalet, men hun har 246 SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG John Guldberg på terrassen i Husum sammen <strong>med</strong> sin mor. Ella døde ved juletid 1958, da John var 10 år gammel. også prøvet at ligge på kommunehospitalet på Nørrebro, hvor jeg af samme grund oft e kom og besøgte hende. Hver eneste gang, mor kom hjem, troede jeg, at hun endelig var blevet rask. Men så varede det alligevel ikke så lang tid, inden hun enten blev syg igen, eller også teede far sig tosset… Mor fi k det dårligere og dårligere. Hun blev indlagt hyppigere og hyppigere, og til sidst kunne hun simpelthen ikke klare det længere. Sidste gang, mor var indlagt, tror jeg nok, at de voksne og mine søskende vidste, hvor det snerpede hen ad, men de syntes ikke, der var nogen grund til at fortælle mig det. Så til det sidste troede jeg, at mor blev rask og kom hjem. Jeg var 10 år, og mor døde af kræft lige før jul. Den havde sat sig i lungerne. Det har været mors svage sted, og det blev ikke bedre af, at hun røg. En kop kaff e, som var blevet kold, og en Marietta-cerut... sådan husker jeg mor, når hun sad ved sit sybord. Mens mor stam<strong>med</strong>e fra landet, var far en rigtig Nørrebro-dreng. De var begge to gift <strong>med</strong> en anden, da de mødtes og forelskede sig vildt i hinanden. Jeg kan huske, at far fortalte mig historier om, hvordan han i bedste cowboystil havde befriet mor. Manden, som mor var gift <strong>med</strong>, ville ikke have, at far trængte sig på, så mors mand havde låst hende inde i en lejlighed. Men far satte en stige til, kravlede op på anden eller tredje sal, og reddede hende. Når far var ædru, var han meget proper og pertentlig. Han lignede privat slet ikke en jord- og betonarbejder, men snarere en pæn bankmand, i sit jakkesæt. Men far havde en mørk side. Han fi k sin løn i en lille pose om torsdagen. Og selv om det jo ikke skete hver torsdag, var torsdagen alligevel dén ugedag, vi alle sammen sad og frygtede: For hvornår kommer far hjem? Hvad sker der så? Bliver der ballade?
Change language