Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

Og så grinede vi. Det var jo fantastisk.
Jeg ved sgu ikke, om man kan kalde det, jeg havde som otteårig,
for en drift , men det må det jo have været. Jeg kan huske
en gang, hvor jeg lå på hospitalet. Det var om vinteren, og så
kom vi til lysbehandling på Sundby Hospital – altså de her sorte
stænger, der gik sammen, så det gnistrede. Der sad en fl ok små
drenge og vi fi k rejsninger alle sammen, fordi det blev varmt og
mærkeligt, og så gik de strenge sygeplejersker og sagde „Hold op
med det der!“ Og det kunne man jo ikke. Vi kunne ikke gøre for,
at det strittede…
Det var meget fl ovt. Og vi vidste også, vi skulle sove med hænderne
over dynen, ikke? Ikke fordi det blev sagt direkte, men det
vidste man altså. Man skulle ikke pille. Der var simpelthen lagt
låg på. Som barn fi nder man sig jo aldrig til rette med den der
seksualitet.
Men vi dyrkede altså al den erotik, som drenge kan stille op
med, som ikke har noget som helst med homoseksualitet at gøre,
men handler om, at man må benytte sig af de forhåndenværende
søm, ikke? Altså, hvad fanden skulle man ellers fi nde på? Og det
var herligt. Jeg lærte som mindreårig før puberteten en rå, meget
ligefrem form for seksualitet på en mere vulgær måde, end jeg
skulle opleve senere, da jeg selv blev teenager. Og som lille var det
altså bare på med vanten og så af sted. Det var ikke fuldbyrdet på
den måde, at man dyrkede analsex. Det var jo håndarbejde.
Som lille ved du ikke rigtig, hvad det er, eller hvor det kommer
fra, men det er jo noget herligt noget, for det gør godt... Men der
var altså dét der slør henover, som også gjorde det meget spændende,
og det er klart, at man så samtidig lærer et vulgært sprog
i en meget ung alder. Det var meget groft , og det var ting, som
jeg aldrig ville kunne sige i voksensammenhæng.
Så havde man jo ventet, at når man kom i puberteten, så ville
det virkelig bryde løs. Men det var mærkeligt. Eft er det meget
livlige miljø, som omgav mig på Amager, oplevede jeg på Vestre
Borgerdyd skole, som jo lå inde i byen, hvordan det hele derinde
„Hele det dér tissemandsræs
var meget voldsomt, og vi
gjorde os jo alle mulige forestillinger
om, hvordan og
hvorledes man gjorde – men
ingen vidste rigtig noget...“
MIN GEMMETING
– En af de store dage i ens
liv er, når man første gang
kan binde sine egne sko.
Men det var nu heller ikke
så ringe første gang, man
svang en skubopper. Det
gav en følelse af at være
på omgangshøjde med
de andre, altså de voksne,
når man selv kunne få et
spiseværktøj til at makke
ret, og det skal ikke være
nogen hemmelighed, at
den mos af sovs og kartofler,
man kunne få op på
gaflen med skubopperens
hjælp, smagte bedre end
noget andet, man senere
har sat sine tænder i...
SKILLEVEJE · KLAUS RIFBJERG 261