Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

More documents

Recommendations

Info

Allerede før jeg begyndte at gå i skole, blev vores far kylet ud hjemmefra. Han kunne ikke lægge stilen om, og på et tidspunkt blev det bare nok for mor, som sagde: „Så er det ud! - Ud af vagten!“ Hereft er mødte far Emma, som boede i en lejlighed oven på sin tobaksforretning ude på Roskildevej, og jeg begyndte at tage bussen ud for at besøge dem. For selv om far var slem og lunefuld, savnede jeg ham, og jeg var ked af, han var fl yttet. Jeg følte mig rigtig godt tilpas derude, fordi Emma, som ikke selv havde nogen børn, var utrolig sød. I starten, hvor jeg kom i lejligheden, sagde jeg De til Emma. Det gjorde man bare, ligesom man jo også var De’s med sine skolelærere. Og jeg var jo forsigtig og lidt sky, så selv om hun sagde, at jeg bare skulle sige Emma, tog det mig lang tid at lære bare at sige Emma til hende. Det var ikke et ømt forhold, hvor vi krammede hinanden, men det var et meget kærligt forhold, og jeg kunne ikke ønske mig at komme et bedre sted hen, når nu det skulle være sådan. Da mor for alvor blev syg, gik jeg i 3. klasse på Korsagervej Skole, som lå lige ved siden af vores bolig. Jeg var glad for at gå derovre, og jeg syntes også i det store hele, at jeg klarede mig godt. Jeg gik ikke til andre ting uden for skoletid, så jeg gik op og tog De Blå Busser, som kørte ud til Zoologisk Have, som Emma boede i nærheden af. Bussen havde endestation i Husum, så hvis jeg kom i god tid, kunne jeg score den bedste plads – nemlig på sædet oppe ved siden af chauff øren. Jeg nød bare de ture, kendte alle de steder, hvor bussen stoppede, vidste hvad vejene hed. Jeg vidste lige nøjagtig, at nu svingede chaufføren mikrofonen hen foran munden, og så sagde han Sæbyvej… og så sad jeg bare fuldstændig salig og forgabt over, at han sad der og styrede en bus, hvor folk kom ind og lagde mønter i, og at han kunne spille på sit lille ”or- SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG 249 5. klasse på Sofus Franck Skolen poserer for fotografen på det traditionelle klassebillede fra 1960.
Klassetur i 1962. Steffen, Kirsten og John tager en slapper i græsset. Johns jakkesæt er syet af hans mor. gel”, hvoreft er der kom en billet ud, og han gav byttepenge tilbage, der trillede ned i en skål, hvoreft er man fi k dem ved at løft e op i et bæger… Jeg var dybt fascineret af hele sceneriet. Så forandringen fra, at alt lå helt tæt på, og til, at jeg nu skulle køre med bus, blev et oplivende moment i min dag. Den bustur betød utrolig meget. At blive buschauff ør måtte være det vildeste, tænkte jeg… Til sidst boede kun min yngste søster Laila og jeg hjemme sammen med vores mor, og da hun døde, var jeg reelt fl yttet ud på Roskildevej, og jeg tog dagligt de 20 minutter med bussen frem og tilbage. Min nye skole hed Sofus Frank Skolen. Det var en moderne, nybygget skole, og jeg gik i 4. klasse, da jeg skift ede midt i skoleåret. Det er ikke min force at komme ind ad døren og vinde folks tillid. Jeg skal bruge noget tid, så da jeg startede, skulle nogle af de andre drenge teste, om de kunne banke mig. Og jeg kan huske, at jeg stod i skolegården og tænkte „Lad os da få det overstået! Hvis du gerne vil banke mig, så bank mig...“ 250 SKILLEVEJE · JOHN GULDBERG Da jeg bageft er kom hjem fra skole og fortalte far, at jeg havde fået tæv i skolen af nogle fyre, blev han tosset. Det havde han det rigtig dårligt med, og han forsøgte hereft er at træne med mig derhjemme. „Du skal bare gøre sådan ... og sådan hér, ikke?“ Og så brød jeg helt sammen. Det kunne jeg slet ikke leve op til. Men jeg blev også ked af det, fordi far konstant fortalte mig, at sådan som jeg var, sådan skulle man ikke være. Han kaldte mig en hattenål og en pudseklud. Han excellerede meget i udtryk. Jeg tror, at far har tænkt „Drengen skal sgu være mere hård i fi lten, hvis han skal klare sig. Han er sgu for blød!“ Hereft er forsøgte han at få mig hærdet, og det var vel egentlig kærligt ment ud fra hans begreber. Men det lykkedes ikke. Far var naturligvis også en rigtig handyman, og i kælderen havde han et værksted, hvor han gik og rodede lidt. Jeg ville også gerne stå og save, når far savede, men så opdagede han jo ret hurtigt, at dét var jeg sgu ikke god til. Det kunne han slet ikke holde ud at se på, så det stod ret hurtigt klart,
Page 1: PIA MERETE KJÆRSGAARD FØDT 23. FE
Page 4 and 5: Ude i verden er Barbie lige blevet
Page 6 and 7: Øverst til venstre Sommeren 1950.
Page 8 and 9: Vi havde en typisk baggård, som b
Page 10 and 11: på aft enen, men det var jo også
Page 13 and 14: „Dette feriefoto af mig omgivet a
Page 15 and 16: oede i Willemoesgade på Østerbro.
Page 17 and 18: Simeons Kirke i Sjællandsgade. kæ
Page 19 and 20: nogle herlige ferier! Vi var der ty
Page 21 and 22: „Min mors depression fik stor bet
Page 23: JOHN GULDBERG FØDT 5. JULI 1948 I
Page 26 and 27: Sunshine Reggae også White Horse o
Page 28 and 29: En musiker på besøg i fortiden. T
Page 30 and 31: Jeg tror faktisk ikke, at far var n
Page 34 and 35: at jeg i hvert fald ikke skulle væ
Page 36 and 37: John Guldbergs far Erland med en Ce
Page 39 and 40: Fornemmelsen af, at her kan intet o
Page 41 and 42: Ringen er sluttet. Klaus Rifbjerg,
Page 43 and 44: „Billedet er fra en elevkoncert i
Page 45 and 46: ligesom var meget mere fi kseret p
Page 47 and 48: hjem. Jeg var dybt ulykkelig, men o
Page 49 and 50: luft havnene i Ålborg, Karup og Ka
Page 51: ZINDY LAURSEN FØDT 23. JULI 1970 I
Page 54 and 55: Zindys første fotosession kort eft
Page 56 and 57: Zindy Laursen atter hjemme på sin
Page 58 and 59: Jeg kendte intet til Esbjerg, og mi

Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?