Skilleveje - 3. oplag med rettelser.indd - Skrivegaarden

skænderier om penge mellem far og mor. Far var meget
påholdende med husholdningspenge til min mor, som gik
hjemme. Fars motto var, at en krone sparet er en krone
tjent, og han mente, mor købte for meget, og det var da
træls at høre på for et barn. Man bliver jo nok mest ked
af det. Men min mor brugte, og min far sparede. Sådan
var det bare…
I øvrigt manglede vi jo ikke noget. Vi fi k hurtigt en bil.
Vi startede med en grå DKW, som konstant var i stykker.
Men så fi k vi en mørkerød Volvo med hvide dæk, todelt
bagrude og med sorte nummerplader. Det var, da jeg gik i
1. klasse, og det var helt fantastisk. Og den bil gav jo også
far masser af status. Vi fi k også meget tidligt, i midten af
1950’erne, et 17 tommers sort-hvidt tv, så selv om vi boede
i en toværelses, hvad jeg ikke opfattede som et lille sted,
havde vi fj ernsyn, vi havde bil, og vi havde et sommerhus,
så vi havde det jo nok lidt bedre end mange andre.
Sommerhuset i Bagsværd var min farfars sommerhus,
som han ikke selv benyttede, så vi lånte det og fl yttede
derud hele sommeren. Det var faktisk mere en parcelhusgrund,
som jeg husker som enorm stor, med et lille træsommerhus
på. Med kurvemøbler, slagbænke, gyngestole.
Og med lokum i haven.
Derude havde vi både køkkenhave, blomsterhave og
en masse høns, som far endte med at slagte til vores store
rædsel og sorg, fordi vi jo havde gået og passet dem og
fedet dem op. En sommer, da jeg var seks år, var der også
en ged derude. Det var fuldstændig grotesk, og jeg aner
ikke, hvorfor vi skulle have en ged. Og så var der jo edderkopper,
skrubtudser og orme, som jeg passede og plejede
i en skotøjsæske med græs, og jeg ved ikke hvad. Alt
sammen var utrolig hyggeligt.
Jeg blev advaret af mor mod børnelokkere og instrueret
om at henvende mig til en betjent, hvis jeg blev ban-
226 SKILLEVEJE · PIA KJÆRSGAARD
ge, og jeg fi k tidligt lov at gå alene hen i fars butik, som
han havde givet navnet Fa-Ta-Ma-La af forbogstaverne i
Farve, Tapet, Material og Lak. Jeg tror, der var to ansatte,
en ekstra mand og en lærling. Det var rart at komme der
eft er skoletid.
Jeg nød at begynde i skolen. Vi var 35 i klassen. Jeg var
en nysgerrig, videbegærlig pige, og jeg husker stadig, at
jeg lærte at læse inden jul, eft er vi startede i august. Jeg
har altid været en læsehest. Jeg lånte pigebøger. Sussi-bøger,
Puk-bøger, Jan-bøger – og Tudemarie har jeg læst 500
gange, tror jeg. Derhjemme havde vi i reolen Salomonsens
Leksikon, som jeg slog meget op i. Vi havde også Storm P.
bøger, og min mor var meget til Tove Ditlevsen. Pigesind...
Kvindesind... Den slags bøger.
Mor var den derhjemme, der læste mest, mens far var
meget jagtinteresseret og læste mange jagtbøger. Somme
tider tog han mig med på jagt. Vi skød aldrig noget på de
ture, hvor jeg var med, men jeg husker de dejlige morgener,
hvor vi stod op og smurte madder, og hvor jeg havde min
far alene om den oplevelse som noget helt specielt.
Jeg var meget oft e inde at se naturfi lm i Park-biografen,
Triangel-biografen eller Palads sammen med far. De
hed Den Levende Prærie og sådan noget, og det er klart
min far, som jeg har arvet min glæde ved naturen fra.
Jeg var en udpræget fars pige, mens min bror Henrik er
mors dreng.
Forskellen på tre-et-halvt år mellem mig og min lillebror
er nok lige i overkanten til, at vi fi k så stor glæde af
hinanden under vores barndom. Han var ind imellem en
irriterende lillebror og drillepind. Vi havde heller ikke fælles
legekammerater, og min bror havde i øvrigt en tendens
til pludselig at blive væk, hvilket jo oprørte hele familien.
Han kom imidlertid altid hjem igen. Og hans forsvinden
varede måske ikke længere end fra om formiddagen til ud