Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 10 er denne tilgang valgt til at belyse, hvad der sker i det relationelle forhold, der opstår mellem to individer, når en sundhedsmedarbejder skal forsøge at skabe en adfærdsændring hos en patient. Antropologen Erving Goffman har på et tidspunkt beskrevet hospitalet som et ”samfund i samfundet” med egne regler, normer, roller, ansvars- og magtfordeling, der er en afspejling af det omgivende samfund (Ramhøj 1991:206). For nogle patienter vil denne orden indenfor sundhedssystemets institutioner formodentlig opleves som tryghedsskabende, mens den for andre vil opleves som magtmisbrug og umyndiggørende. Det enkelte individs egenopfattelse er altså ikke nødvendigvis i overensstemmelse med, hvad politikere og sundhedsmedarbejdere oplever som en god strukturering og planlægning. Til en differentiering af det generelle menneskebillede har etnolog Thomas Højrup beskrevet et livsformsbegreb, som er brugbar i forhold til at få inddraget en kulturspecifik synsvinkel frem for de traditionelle anvendte socialgruppeinddelinger og klasseopdelinger omhandlende erhverv og indtjening. Højrup tager ikke kun højde for menneskets tilknytning til arbejdsmarkedet, han beskriver også det mønster, folk organiserer deres tilværelse på og dermed de kulturelle værdier, normer og ideologier, der knytter sig til de forskellige livsformer. Jeg har derfor valgt at inddrage de socialantropologiske inspirerede individorienterede teorier, som Højrups livsformsanalyse repræsenterer, i forventning om at få anskueliggjort nogle af de barrierer, der med al sand- synlighed kan opstå i mødet mellem sundhedssystemet og patienten. Livsformerne har sandsynligvis også betydning for, hvordan folk mestrer at få en kronisk sygdom og som følge deraf et behov for ydelser fra sundhedsvæsenet. Mestringsbegrebet er et temmelig generelt begreb, der efterhånden anvendes indenfor mange fagområder, og som findes i mange forskellige udlægninger med forskellig videnskabsteoretisk forståelse. Sociolog og socialmediciner Aaron Antonovsky (1923-1994) belyser mestringsbegrebet ud fra den betragtning, at et individs eller en gruppes måde at aktivere sine ressourcer på er kulturspecifik og dermed forbundet med den særlige kontekst, som individet eller gruppen indgår i. Hensigten med at inddrage Antovnovskys tilgang til mestring i opgavens teoriafsnit er at afdække nogle af de forudsætninger, der skal være til stede for at mennesker med kronisk sygdom kan håndtere deres situation og eventuelle livsstilsændringer. Derudover kan begrebet også anvendes til at belyse de specifikke ressourcer og mestringspotentialer, der bør inddrages i forbindelse med at give den enkelte patient selvansvar under sit rehabiliteringsforløb.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 11 1.3 ”State of the art” De sundhedsinitiativer fra kommunal side, der bl.a. fokuseres på i denne opgave, sigter på at få folk til at ændre deres aktuelle adfærd i en projiceret fremtid. Dette er en forholdsvis ny tankegang indenfor sundhedsfremme, som er medvirkende til at føre biomedicinen ud af de traditionelle behandlingsformer og ind i det enkelte menneskes livsførelse. Mange nyere folkesundhedsstudier har efterhånden også formået at få flyttet fokus fra forebyggelse af sygdomme til fremme af sundhed. Det er dog et velkendt problem, at mange mennesker ikke efterlever de anbefalinger, der gives i sundhedsvæsenet, og at det kan være vanskeligt at etablere succesfulde programmer til at støtte folk til livsstilsændringer. Et eksempel herpå er Kost og Motion på Recept, som i 2007 blev evalueret i en rapport (Roessler 2007). Heri fremgår det, at der er barrierer både i forhold til at rekruttere folk og til efterfølgende at få dem til at ”indløse” recepten. Der er ligeledes en del, som ikke gennemfører programmet, og andre som ikke formår at fastholde de nye livsstilsvaner med fysisk aktivitet og sund kost, når den strukturerede træning ophører efter 4 måneder (Ibid:134). En af forudsætningerne for at sådanne tilbud bliver succesfulde er, at man i højere grad opnår forståelse for patienternes motivationer for og barrierer mod tiltagene. Tidligere kvalitative undersøgelser har generelt fokuseret på én enkelt sygdomsgruppe, hvorfor ”Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden” i 2007 udarbejdede en forskningsrapport, der belyser forskellige kroniske patienters oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet på tværs af institutioner i primær- og sekundærsektorer. I rapporten fremgår det, at selv om der er tale om mennesker med forskellige kroniske sygdomsdiagnoser, så oplever de at have en række ensartede behov i deres hverdag og i forbindelse med sygdom, behandling og rehabilitering. Undersøgelsen viser også, at mange patienter med kroniske sygdomme kan få stort udbytte af patientrettet forebyggelse og særligt af at være mere fysisk aktive (Enheden for Brugerundersøgelser 2007:5). Dog fremhæves det, at patienterne har vanskeligt ved at fastholde deres ændrede livsstilsvaner, når de forhåndenværende tilbud i sundhedssystemet ophører. Tendensen er særlig udtalt hos personer, der på forhånd ikke er ressourcestærke (Ibid:31), hvilket vidner om, at der er behov for at medtænke de forskellige menneskers økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forudsætninger, når nye sundheds- fremmende tiltag udformes. Dette er af afgørende betydning, hvis mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet skal medføre en langsigtet forbedret sundhedsadfærd.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 9: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?