Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 26 til samtale ind som sundhedspædagogisk grundlag i mødet mellem sundhedsprofessionelle og kroniske patienter, der skal rehabiliteres. Læreprocesser Følelsen af sammenhæng Forudsigelighed Begribelighed Belastningsbalance Håndterbarhed Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed Sammenhængen mellem karakteren af læreprocesser og følelsen af sammenhæng (Joensen, Jensen 2000:89). 4.3 Sammenfatning omkring livsformer og mestring Ramhøj påviser i sin undersøgelse, hvordan livsformen påvirker gamle menneskers måde at mestre et konkret sygdoms- og rehabiliteringsforløb på. Patienter med kroniske sygdomme, som ikke kan helbredes men i stedet må leves med, indgår ligeledes i forskellige livsforms- grupper og har dermed forskellige måder, hvorpå de konkret gennemlever og mestrer en belastningssituation. Deres reaktioner kan være logiske og forståelige, hvis vi ser det i lyset af deres kulturelle baggrund og livsform. Det betyder dog ikke, at reaktionerne altid er hensigts- mæssige, når de befinder sig i en situation, hvor de er afhængige af andre. Sundhedsvæsenet er sandsynligvis ikke konsekvent i at tænke i kulturelle baner eller betragte mennesket med en individuel baggrund, hvorfor patienternes ressourcer og reaktionsmønster ikke altid inddrages til at opnå et bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb. Mange ansatte i sundhedsvæsenet, og i særlig grad beslutningstagerne indenfor det offentlige, er karakteriseret ved at indeholde træk fra den karrierebundne livsform. Herved deler de anskuelse med mange af de personer, der har indflydelsesrige poster i samfundslivet, og som derigennem træffer beslutninger, der har konsekvenser for mange. Man kan således antage, at der også indgår magtpositioner i forhold til livsformerne. Hvis det skal lykkes at få patienter med kronisk sygdom til at følge politiske mål, må planlæggerne af behandlings- og rehabiliteringstilbudene huske at tage de øvrige livsformer og deres eksistensbetingelser alvorligt. Der er naturligvis flere forhold, som har indflydelse på patientens ressourcer og mestrings- evne, og livsformsbegrebet overflødiggør derfor ikke de psykologiske forhold, de sociale forhold, de eksistentielle forklaringer eller de biologiske/patologiske forklaringer på det at
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 27 blive ramt af en sygdom. Men det er trods alt vigtigt, at man som sundhedsmedarbejder vænner sig til, både når der samtales med patienterne, og når der trænes med dem, at have øje for patienternes værdinormer, ressourcer og mestringsmønstre, som de har tillært sig livet igennem. Derudover bør patienterne ses som bærere af en kultur, der har betydning for, hvad de oplever, hvordan de reagerer, og hvordan de klarer sig gennem et sygdomsforløb. Disse forhold bør inddrages, når der gøres overvejelser i forhold planlægning af interventioner i de nye offentlige institutioner. Særlig vigtig er den pædagogiske indfaldsvinkel overfor patienten, som i højere grad end tidligere skal medinddrages, hvis han eller hun skal opleve en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Både teorien omkring livsforms- og mestringsbegrebet kan altså være med til at anskueliggøre nogle af de barrierer, der kan have betydning for om et rehabiliteringsforløb i forbindelse med kronisk sygdom bliver vellykket eller ej. 5 Metode 5.1 Litteraturudvælgelse For at finde frem til relevant litteratur til belysning af problemformuleringen startede jeg med at gennemgå litteratur omhandlende livsformer, sundhedsfremme, mestring og politiske styreformer fra Master i Idræt og Velfærds første tre moduler samt supplerende litteratur anbefalet af vejleder. Foucaults magtbegreb governmentality har kun været kort berørt i undervisningen, hvorfor jeg søgte efter uddybende litteratur på Bibliotek.dk, i Artikelbasen og på Institut for Idræts Bibliotek med søgeordene: magtudøvelse, styring, politiske styreformer, velfærdssamfund og sundhedspolitik. Herefter blev Mitchell Deans bog ”Governmentality. Magt og regler i det moderne samfund” (Dean 1999) valgt som primær litteratur sammen med publikationerne ”På sporet af magten” og ”Folkesundhed som politik” fra Magtudredningen (Vallgarda 2003a, 2003b). Signild Vallgårdas bidrag til disse publikationer vakte særlig interesse, fordi hun i sit arbejde betragter magtbegrebet ud fra et folkesundheds- perspektiv. Derudover er der søgt tilsvarende steder på søgeordene livsformer, sundhedsfremme, kronisk sygdom, rehabilitering, livsstilsændringer, mestring og selvansvar for at finde litteratur, der understøtter problemfeltet. Ud fra de fremkomne resultater blev ”Sundhedsfremme i teori og
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 25: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?