Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 8 Kronisk livsstilssygdom: Begrebet sidestilles ofte med degenerative kroniske sygdomme som type II diabetes, hjerte- karsygdomme, forhøjet blodtryk og KOL, men i denne opgave dækker begrebet over en bredere vifte af sygdomme. Argumentationen herfor er, at flere sygdomme (bl.a. forskellige kræftformer) medfører ensartede problemer for patienterne og ensartede udfordringer for sundhedsvæsenet. Denne opgave støtter sig derfor op ad den måde, Sundhedsstyrelsen definerer ”kronisk sygdom” på, nemlig som en tilstand hvor en eller flere af følgende kriterier er opfyldt: • Sygdommen er vedvarende • Sygdommen har blivende følger • Sygdommen skyldes irreversible forandringer • Sygdommen kræver langvarig behandling eller pleje • Sygdommen kræver en særlig rehabiliteringsindsats (Sundhedsstyrelsen 2005:31) Rehabiliteringsforløb: Rehabiliteringsbegrebet defineres i opgaven således: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af et koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats” (MarselisCentret 2004). Der lægges i denne definition op til, at rehabilitering er et individuelt tilpasset forløb, hvor aktørerne udover borgeren og vedkommendes pårørende også inkluderer fagfolk fra forskellige specialer. Indsatsområderne samles under rehabiliteringsforløb i et program, der eksempelvis kan bestå af patientundervisning, fysik genoptræning, psykosocial omsorg og støtte til adfærdsændringer. Forebyggelse og sundhedsfremme: Eftersom rehabilitering af kroniske patienter har det formål at forbedre prognosen ved at frembringe en adfærdsændring i sundhedsfremmende retning, bliver det en del af den tertiære forebyggelse. Den primære og sekundære forebyggelses indflydelse i forhold til kronisk sygdom vil derfor ikke blive belyst, selv om det er et meget vigtigt område. Der vil i opgaven
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 9 ikke blive skelnet hårdt mellem begreberne forebyggelse og sundhedsfremme, selv om mange teoretikere indenfor de senere år har fremhævet diametralt forskellige betydninger af de to begreber. For ikke at skulle indgå i en dybere diskussion vedrørende en begrebsafklaring tages der i denne opgave udgangspunkt i følgende definition: ”I sundhedsfremmearbejdet vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici. Sundhedsfremmearbejdet bygger på et salutogenetisk perspektiv mens forebyggelsesarbejdet bygger på et patogenetisk” 8 . Samtidig står, at; ”forebyggelse og sundhedsfremme indeholder gensidigt elementer af hinanden” (Sundhedsvæsenets begrebsbase: Folkesundhed 2005). 1.2 Undersøgelsens formål I bestræbelserne på at komme frem til et svar på opgavens problemformulering, belyses forskellige menneskers situation, når de rammes af en kronisk sygdom og som følge deraf i en kortere eller længere periode får brug for hjælp fra sundhedsvæsenet. Jeg vil med udgangspunkt i en teoretisk litteraturgennemgang suppleret med en kvalitativ undersøgelse omhandlende patienters oplevelser og erfaringer fra kontakten med sundhedsvæsenet forsøge at skabe en baggrund for at forstå de barrierer, der kan opstå, når sundhedsprofessionelle i deres arbejde tilstræber at motivere en patient til adfærdsændringer. Dette skulle gerne give mulighed for at komme med et bud på, hvordan sundhedssystemet under hensyntagen til både struktur- og individniveau kan yde den mest optimale behandlings- og rehabiliteringsindsats overfor forskellige patienter med kroniske livsstilssygdomme. Opgavens teoretiske del består først og fremmest af en afklaring af den politiske styringsform govenmentality, der har været med til at sætte fokus på borgernes egenindsats og selvansvar fx i forbindelse med at håndtere livet med en kronisk sygdom. Denne form for styring eller ”magt”, som bl.a. udspiller sig i statens møde med borgeren, er gennem tiden blevet behandlet af forskellige teoretikere bl.a. Bourdieu, Goffmann og Foucault. Sidstnævnte gør i sin tilgang til begrebet magt subjektets frihed og omdannelsesevne gældende, idet han ser på magt- relationer som et strategisk spil mellem frie individer, frem for egentlig magt forstået som herredømmetilstande (Dean 1999). Eftersom governmentality netop beskriver en forståelse af magt, hvor folks ”livsprocesser” og muligheden for at kontrollere og tillempe dem medregnes, 8 Den salutogenetiske idé bygger på læren om sundhedens opståen og udvikling (Saluto=sundhed; genese=opståen, udvikling) i modsætning til den patogenetiske idé, som bygger på sygdommens opståen og udvikling.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 7: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 59 and 60:
Carina Nees Mødet mellem patient o
show all

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?