Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 46 IP5: ”Men det bliver jo ikke bedre af, at de ligger og farer forvirret rundt mellem hinanden”. IP2: ”Nej, men der er jo en årsag til, at de farer forvirret rundt, altså der mangles 1200!” Udover at vise sin sympati med sundhedspersonalet, giver den selvstændige også sin mening til kende omkring det politiske spils indblanding i måden, sundhedsvæsenet kører sin ”virksomhed” på. Dette kan analyseres ud fra den antagelse, at han er vant til at det politiske system stiller krav, som kan gøre det vanskeligt at drive forretning/virksomhed. ”Jeg er gået ind i en meget aktiv politisk kritik af de politiske ønsker om at påvirke sundhedssystemet, både at gøre det til en privatiseret forretning… Og generelt gør man sådan set, hvad man kan for at nedgøre det offentlige sundhedssystem for at få en anden politisk dagsorden indenfor området, det har jeg da opdaget. Og der er en del årsager til, at det offentlige system nogle gange ikke fungerer, det skyldes simpelt hen de politiske krav om, at det skal privatiseres. Og det er stærkt belastende, at man fra politisk hold spiller ping pong med vores helbred på den bekostning”(IP2 bilag7 s.7) Hos de to kvinder, der bærer træk fra lønarbejderlivsformen, har arbejdet haft noget mindre betydning for deres livskvalitet, end tilfældet var hos den selvstændige og hos karriere- menneskerne. Den ene kvinde var pga. en anden sygdomsdiagnose i forvejen tilkendt førtidspension, mens den anden havde besluttet sig for ikke at vende tilbage til sit nuværende job. Sidstnævnte har i øvrigt en særlig vinkel på mødet med sundhedsvæsenet, da hun selv er ansat i systemet. Derfor står hun som patient pludselig på ”den anden side” og betragter dét, hun selv er en del af med andre øjne: ”For mig har det også været en øjenåbner at være patient. Altså, det burde være indlagt i ens uddannelse, når man har med mennesker at gøre af den ene eller anden art, at man fik en (siger det med forsigtighed)”lille uskyldig” sygdom, så man blev lagt ned, og fandt ud af, hvordan det var at ligge der og være afhængig” (IP4 bilag7 s.30) En af de kvindelige lønarbejdere har været tilknyttet rehabilitering i Sundhedscentret i ca. 12 måneder, hvilket bekræfter Ramhøjs iagttagelse af, at bærere af denne livsform kan havde tendens til at blive afhængiggjorte af det offentlige tilbud. I deres møde med sundhedsvæsenet udviser de begge stor solidaritet med og respekt overfor det sundhedspersonale, som har nogenlunde samme position i arbejdssammenhæng, som de selv har/havde. Udover disse fagpersoner har deres nærmeste venner og familie har haft stor betydning for deres forløb:
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 47 ”Altså, jeg vil sige, at jeg har været heldig, at jeg har en søster, der arbejder på Rigshospitalet på onkologisk afdeling i forvejen, godt nok ikke på brystafdelingen. Men jeg tror da også nok lidt, fordi at blive sat i en situation, når man er syg, så er det sådan lidt, jeg syntes ikke rigtig, at mine tanker nåede ordentlig ned at bundfælde sig hele tiden. Og hvis jeg ikke havde haft min søster til at tage mig lidt i nakken og sige; ”Kom det er den her vej, nu gør vi sådan”, så havde jeg da også været sådan lidt lost” (IP4 bilag7 s.21) Højrups livsformsteori med hensyntagen til menneskers forskellige ideologier og normer, kan være med til at tydeliggøre, at der forekommer variationer i måden at mestre et sygdoms- og behandlingsforløb på og i måden at opfatte ”det gode liv” på. Selv om der i store træk er lighed i interviewpersonernes måde at møde systemet på, så er der nogle afvigelser, som kan være med til at påpege vigtigheden af en institutionaliseret individualitet og fleksibilitet i sundhedsvæsenets tilbud til patienter med kroniske sygdomme. 6.6 Sammenfatning af analysen Interviewundersøgelsen giver indblik i mennesker med kræftsygdoms oplevelser i mødet med sundhedssystemet. Den bygger på patienternes egne erfaringer og giver deres perspektiv på, hvordan sundhedsvæsenet bedst kan støtte og hjælpe dem til en bedre hverdag med deres sygdom. Overordnet giver undersøgelsen indtryk af, at interviewpersonerne generelt er tilfredse med sundhedsvæsenet, men at der på nogle områder også er plads til forbedringer. Et af de problemområder, der trækkes frem i undersøgelsen, er mangelfuld kommunikation og koordinering mellem sektorerne, hvorfor patienterne oplever, at de selv må være tovholdere på deres sygdomsforløb. Flere af interviewpersonerne har selv været opsøgende i forhold til at få viden omkring deres sygdom, og de har også selv skulle holde styr på udbudet af rehabili- teringsmuligheder. Sundhedspersonalet på hospitalet og de praktiserende læger har ikke automatisk taget emner som hverdagsliv og livsstilsvaner op med patienterne, hvilket i nogle tilfælde kan begrundes med travlhed i systemet. En anden årsagsforklaring kan dog også være, at sundhedspersonale ofte føler, at når de trækker personlige emner ind i en samtale, så kan det fortolkes som manglende tillid til folks eget selvansvar. Opfordringer til livsstilsændringer kan derfor give den ansatte en negativ følelse af magtudøvelse overfor patienten. Ved at få lavet en strukturering, hvor der bliver skabt en bedre sammenhæng mellem den primære og den sekundære sektors indsatser, vil det
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 45: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?