Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 24 kulturspecifik, og han anser den kulturspecifikke socialisering og strukturering af hverdagen for at være bestemmende for den måde, hvorpå mennesker søger at fastholde eller genetablere deres sundhed efter en sygdoms- eller behandlingsperiode. Det vil sige, at den måde, man tackler eller mestrer en belastningssituation på, er rodfæstet i den måde, man igennem sin opvækst har oplevet og erfaret ens nære relationers mønstre, og i den måde man selv konkret har gennemlevet og mestret andre belastninger på i såvel arbejds-, familie- som fritidslivet. Antonovsky mener, at et individs eller en gruppes måde at aktivere ressourcer på er kulturspecifik og bundet til den særlige kontekst, som individet eller gruppen indgår i. 4.1 Følelsen af sammenhæng Læger og andre faggrupper inden for sundhedssektoren har traditionelt stillet spørgsmål om, hvorfor folk bliver syge. Antonovsky sætter fokus på sundhed i stedet for på sygdom og spørger, hvorfor folk (for)bliver sunde. Hans salutogenetiske idé tager udgangspunkt i, at sygdom, konflikter og kriser (de såkaldte stressorer) 18 er uundgåelige i livet. Langt de fleste mennesker udsættes altså for situationer livet igennem, som skal håndteres, men nogle er bedre til at tackle dem end andre. Sunde mennesker er ifølge Antonovsky karakteriseret ved at besidde en ”stærk følelse af sammenhæng ”19 i tilværelsen. Det vil sige, at de opfatter verden som begribelig og kan håndtere de problemer, livet stiller dem over for og føler en mening med livet, som for dem er værd at engagere sig i. Antonovsky definerer følelsen af sammenhæng på følgende måde (Antonovsky 2000:37): ”Følelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker, i hvilken udstrækning man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til at: 1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydremiljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige 2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller 3) disse krav er udfordringer, som det er værd at investere og engagere sig i” Antonovskys tese går ud på, at en stærk følelse af sammenhæng ikke blot øger livskvaliteten hos den enkelte, men at den også påvirker den fysiske og psykiske sundhedstilstand i positiv retning. ”En person med en stærk følelse af sammenhæng vælger den mestringsstrategi, der 18 En stressor kan iflg. Antonovsky betragtes som ”et krav som et individ ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatisk tilpassede svar på”. 19 ”Følelse af sammenhæng” er oversat fra det engelske begreb; ”Sense of Coherence”.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 25 ser ud til at være mest velegnet til at håndtere den stressfaktor, vedkommende står over for” (Antonovsky 2000:154). Personer med stærk følelse af sammenhæng er altså bedre til at håndtere stressorer og de følelsesmæssige problemer, som stressorerne fremkalder, uden at det i større grad går ud over deres helbred. De er endvidere bedre til at finde løsninger på problemer og bedre til at reagere på feedback end personer med svag følelse af sammenhæng (Joensen, Jensen 2000:91). Dette betyder, at mennesker med en stærk følelse af sammenhæng iflg. Antonovsky vil have lettere ved at forbedre deres livsstilsvaner, hvis de oplever, at deres helbred er ved at tage skade, og de vil ofte tidligere i forløbet opsøge hjælp og støtte fra sundhedspersonale. Folks livsvilkår 20 bestemmer ikke automatisk folks helbredstilstand, det er, hvad folk gør ved disse livsvilkår, der er afgørende for, om de udvikler stærk eller svag følelse af sammenhæng i tilværelsen. Derfor handler sundhedsfremme om: ”At styrke folks robusthed overfor tilværelsens stressorer ved at øge deres livsmod, livsglæde og mestringsevne gennem en voksende følelse af sammenhæng, dvs. begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed” (Joensen, Jensen 2000:105) 4.2 Fokus på ressourcer i sundhedsfremmearbejdet En del af det sundhedsfremmende arbejde i et rehabiliteringsforløb bliver således at fokusere på den sygdomsramtes ressourcer og mestringsstrategier og forsøge at styrke vedkommendes følelse af ”begribelighed”, ”håndterbarhed” og ”meningsfuldhed”. Derudover handler det om at mobilisere de evner, der gør den pågældende person robust over for stressorer. I følge Antonovsky kommer følelsen af sammenhæng fra forskellige læreprocesser livet igennem. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed, derfor er det nødvendigt at den enkelte i sin rehabilitering får oplevelsen af at den fysiske og sociale verden ikke ændrer sig hele tiden, men at der er nogle mønstre og rutiner, årsager og konsekvenser, man kan forholde sig til. Den rette belastningsbalance lægger grunden til håndterbarhed, hvorfor de krav, man eksempelvis stiller til den enkeltes selvansvar ikke må overstige vedkommendes ressourcer. Sidst men ikke mindst vigtigt vokser følelsen af meningsfuldhed iflg. Antonovsky først og fremmest ud af, at man er inddraget og deltager. Det meningsfulde kan desuden opstå, når man får lov at fortælle sin historie og derved dele sine oplevelser med andre (Thybo 2003:4). Det er derfor af stor betydning, at man tænker brugerinddragelse, involvering og tid 20 Eksempler på livsvilkår: ensomhed, fattigdom, sygdom.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 23: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?