Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 30 forhold til deltagernes nuværende/tidligere arbejdssituation, så evt. forskelle med relation til livsformsbegrebet kunne undersøges. To mænd med tarmkræft og tre kvinder heraf to med brystkræft og én med tarmkræft 22 deltog i interviewet. Aldersspredningen var mellem 48 år og 70 år. Deltagerne havde på daværende tidspunkt været tilknyttet et rehabiliteringsforløb mellem 2 og 12 måneder. Det var meget forskelligt, hvor længe det var siden, deltagerne havde fået stillet deres sygdomsdiagnose, ligesom det var vidt forskellige behandlingstyper (operation, medicin, kemo- og stråleterapi), de havde gennemgået. Tre var fortsat i aktiv behandling for deres sygdom, mens to var færdigbehandlet i hospitalsregi. I forsøg på at undgå at mit forhåndskendskab til patienterne skulle få afgørende indflydelse på interviewresultatet, valgte jeg primært at inddrage patienter, som jeg ikke fungerer som kontaktperson for og derfor ikke har haft terapeutiske samtaler med i deres forløb i Sundhedscenter for Kræftramte. Kun en enkelt af interviewpersonerne har jeg haft et par individuelle samtaler med på et tidligere tidspunkt i vedkommendes rehabilite- ringsforløb. Samtlige deltagere var dog bekendt med mig som fysioterapeutfaglig person, i det jeg indimellem har varetaget træningsseancer, som de har deltaget i. Dette kan have været positivt medvirkende til, at samtalen forløb lettere, fordi patienterne oplevede en vis tryghed. Netop for at deltagerne skulle føle sig trygge, valgte jeg, at lade interviewet finde sted inden- for sundhedscentrets fysiske rammer. Hermed var alle i velkendte omgivelser og kunne føle sig ligestillede som brugere af stedet, selv om de ikke på forhånd havde dybtgående kendskab til hinanden. 5.4 Interviewets udførelse I litteraturen omkring fokusgrupper beskrives tre modeller for strukturering af interviewet: En løs model med meget få og brede, åbne spørgsmål, en stram model med flere og mere specifikke spørgsmål og evt. øvelser indlagt undervejs og endelig tragtmodellen, som er en kombination, hvor man starter åbent og slutter mere struktureret (Halkier 2003:43). Eftersom formålet med interviewet var at få fokus på deltagernes egne oplevelser og erfaringer i mødet med sundhedsvæsenet, valgte jeg sidstnævnte model. På den måde var der både plads til deltagernes egne perspektiver og interaktion med hinanden og til at efterfølge nogle af deres svar for en uddybning. Deltagerne var meget interesserede i at fortælle deres historie, ligesom der naturligt opstod en god interaktion og udveksling af erfaringer de involverede imellem. 22 Sammen med lungekræft udgør tarm- og brystkræft de hyppigst forekommende kræftdiagnoser herhjemme.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 31 Interviewet blev udført ud fra en på forhånd udarbejdet interviewguide (bilag 1), som indeholdt en skitse over de emner, jeg gerne ville have afdækket og herunder forslag til supplerende spørgsmål, såfremt der skulle blive behov herfor. Undervejs kunne der løbende stilles fortolkende spørgsmål for at sikre, at vi havde den samme forståelseshorisont omkring de emner/begreber, der blev taget op. Interviewguiden til fokusgruppeinterviewet minder om guides til det semistrukturerede individuelle interview (Kvale 2000:133). Det betyder, at der indledningsvis stilles et par åbne spørgsmål formuleret ud fra en deskriptiv form, der inviterer folk til at fortælle ud fra deres egne erfaringer og forhåbentlig medvirker til at skabe en god dynamik i gruppen. Længere nede kommer de mere målrettede tematiske spørgsmål, som er formuleret med udgangspunkt i det teoretiske grundlag. En af fordelene herved var, at samtalen undervejs kunne styres ind på de områder, jeg gerne ville have undersøgt nærmere ud fra den teoretiske referenceramme. En anden overvejelse var, at interviewguiden kunne modvirke, at interviewet skulle tage retning mod en terapeutisk samtale, som jeg ellers dagligt udfører i mit fysioterapeutiske arbejde. I forhold til spørgsmålene vedrørende mødet med sundhedsvæsenet har jeg ladet mig inspirere af interviewguiden fra Enheden for Brugerundersøgelser, som har været afprøvet og tilrettet i forhold til deres 15 individuelle interviews med kronisk syge. Jeg har dog valgt at lægge en anelse mere fokus på styrings- og selvansvarsperspektivet. I forhold til at få spurgt ind til livsformer og mestring har jeg kastet et blik på Pia Ramhøjs spørgeguide, for også her at læne mig op ad nogle på forhånd afprøvede interviewspørgsmål. Det første emne om oplevelsen af sygdoms- og behandlingsforløbet er hovedsageligt taget op for at få deltagerne til at fortælle, hvad deres sygdom havde betydet for dem og deres livsførelse. Men samtidig var det også et ønske om at oparbejde en fornemmelse af, hvilke træk de forskellige deltagere er bærere af i relation til livsformsteorien, så jeg havde en bedre forståelse af konteksten for de efterfølgende udsagn. Andet emne omhandlede selve mødet med sundhedsvæsenet og de forskellige fagpersoner heri, og eftersom det er et af fokus- områderne i opgavens problemformulering, var det patienternes erfaringer fra mødet, der blev prioriteret at bruge mest tid på. Deltagerne formåede da også at komme med mange forskellige perspektiver på de oplevelser, der betød mest for den enkelte, men der dukkede også nye perspektiver og refleksioner op inspireret af de andres fortællinger og erfaringer. Spørgsmålene under emne tre omkring selvansvar og emne fire omkring mestringsevner tog mere udgangspunkt i de begreber, der trådte frem i teoriafsnittet bl.a. medinddragelse og
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 29: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?