Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 4 1 Indledning I det danske velfærdssamfund er der gennem årtier sket en gradvis ændring i befolkningens levetid, alderssammensætning, livsbetingelser og sociale forhold, og samtidig har teknologiske fremskridt og naturvidenskabelig forskning medført, at sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder er vokset betydeligt. Disse forhold har tilsammen afstedkommet et ændret sygdomsmønster, således at tidligere dominerende sundhedsproblemstillinger som infektionssygdomme, ernæringsmæssige og sociale forhold i dag er afløst af kroniske sygdomme, som ofte også betegnes livsstilssygdomme. Det anslås, at mere end 1,5 millioner danskere er ramt af kronisk sygdom, der udover at have store menneskelige omkostninger også repræsenterer en væsentlig belastning af det danske social- og sundhedsvæsen 1 . To af de livsstilsfaktorer, der fremhæves som værende blandt de største risikofaktorer i forhold til for tidlig sygdom og død af kroniske sygdomme, er rygning og fysisk inaktivitet. Resultater fra national og international forskning har vist, at livsstilsændringer særligt i forhold til kost og motion har en positiv effekt både i forebyggelse og behandling af mange af sygdommene (Sundhedsstyrelsen 2002:9). Der ligger derfor en stor samfunds- og sundhedsmæssig opgave i at få tilrettelagt og optimeret indsatsen i forhold til forebyggende og sundhedsfremmende tiltag overfor patienter med kroniske sygdomme, da kendetegnet ved disse sygdomme netop er, at de ikke kan helbredes men i stedet må håndteres. I Regeringens Folkesundhedsprogram ”Sund hele livet” er 8 kroniske tilstande deriblandt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes, kræft og hjerte/karsygdomme udnævnt til folkesygdomme. Et af de overordnede mål i sundhedsprogrammet er, at der udvikles strate- gier for en indsats i forhold til disse sygdomme, som ikke kun skal rettes imod primær og sekundær forebyggelse 2 . Den tertiære forebyggelse, som fokuserer på at undgå yderligere funktionsnedsættelse og genskabe livskvalitet og livsmod hos de mange mennesker, der allerede har erhvervet sig en kronisk sygdom, er af lige så afgørende betydning. Den moderne velfærdsstat forsøger således via sin sundhedspolitik at styre borgerne til at foretage handlinger, der er gavnlige for deres helbred og dermed for samfundet. Efterhånden som der etableres viden om hvilke faktorer, der kan have indvirkning på livsstilssygdommene, er det med til at sætte den politiske dagsorden og udpege særlige indsatsområder i forhold til den 1 Patienter med kroniske sygdomme lægger beslag på 70-80 % af de ressourcer, der anvendes i sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2002). 2 Primær forebyggelse betegner indsatsen for, at sygdom overhovedet optræder, og sekundær forebyggelse rummer indsatsen for at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier for derved at afkorte sygdomsforløb eller medvirke til bedre prognose.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 5 enkelte borgers sundhed. Man kan her tale om, at den videnskonstruktion, der sker i en række af samfundets systemer og institutioner, er med til at skabe rammerne for politisk styring eller magtudøvelse. Magtbegrebet skal i denne sammenhæng ikke forstås som noget, nogen har eller ejer, men som noget diskursivt der er afgørende for, hvordan vores handlemuligheder udfolder sig. Den 1. januar 2007 trådte den nye strukturreform i kraft i Danmark, hvilket bl.a. indebar store ændringer på sundhedsområdet. Hovedansvaret for al ikke-specialiseret genoptræning 3 , forebyggelse og sundhedsfremme blev ved årsskiftet 06/07 lagt i kommunernes varetægt. Mange steder i landet er der, i kølvandet på kommunalreformens omlægninger i forhold til ansvarsfordeling og økonomi 4 på sundhedsområdet, kommet øget kommunalpolitisk fokus på at optimere rehabiliteringsindsatsen 5 overfor patienter med kroniske sygdomme. Udover at disse patientgrupper som nævnt udgør en stor samfundsøkonomisk udskrivning 6 , så kan en kronisk sygdom for det enkelte menneske være forbundet med fysisk funktionsnedsættelse, psykisk belastning, økonomisk og social deroute, som sætter begrænsninger i forhold til at leve det liv, vedkommende værdsætter. Dette har betydet, at flere kommuner nu opprioriterer sundhedsfremmende indsatser, der kan understøtte den enkelte patients kompetence til at håndtere eller mestre sin sygdom og foretage sundhedsfremmende livsstilsændringer bl.a. ved at udføre mere fysisk aktivitet i hverdagen. Indsatsen i forhold til folkesygdommene skal iflg. Regeringen foregå både på struktur- og individniveau, og det fremhæves, at den enkeltes egenindsats er vigtig for at bevare og forbedre sundheden, og at denne egenindsats bl.a. afhænger af individets viden og handle- kompetence (Regeringen 2002:34). Ansvarsfordelingen i forhold til sundhedsopgaven lægges som følge deraf ud på 3 niveauer: Den enkelte borger, fællesskaberne (de hverdags- sammenhænge vi indgår i) samt det offentlige. Dette giver dog anledning til at stille spørgsmål som: Er det overhovedet realistisk, at det enkelte individ kan leve op til den politiske forventning og tage hånd om egen sundhed? Hvordan hænger forskellige individers opfattelse af sundhed sammen med de forestillinger, der hersker i velfærdssamfundet? Og 3 Med specialiseret genoptræning menes der opgaver, som kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallæge niveau, eller hvor der af hensyn til patientens sikkerhed er behov for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi (Sundhedsloven §2,stk 4). 4 Kommunerne skal nu betale regionerne for behandling af deres borgere, når de modtager ydelser på hospitalet. 5 Rehabilitering betyder iflg. Fremmedordbogen; æresoprejsning eller genindsættelse i tidligere stilling eller værdighed. 6 De offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 80 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet iflg. www.kroniker.dk
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 7 and 8: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 55 and 56:
Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
show all

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?