Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 48 sandsynligvis forekomme mere naturligt at tale med patienterne om livsstilsvaner og støtte op omkring forandringer heraf. En anden gevinst vil muligvis også være, at det kan være med til at forbedre betingelserne for at fange nogle af de mindre ressourcestærke personer og hjælpe dem på vej til en bedre sundhedsadfærd. Struktur, koordinering og personlig kontakt med gennemgående fagpersoner er ud fra interviewpersonernes oplevelser i mødet med sundheds- systemet noget af det vigtigste i forhold til at skabe tryghed og tillid til systemet, og samtidig er det noget, som supplerede min egen forforståelse for emnet. I interviewpersonernes tilfælde har omlægning af livsstilsvaner særligt i forhold til fysisk aktivitet givet dem mere energi og livskvalitet, fordi der er nogle faktorer, de selv har haft indflydelse på i forhold til deres sygdom. Derfor er det vigtigt, at patienterne opfordres, vejledes, motiveres og støttes til livsstilsændringer fra sundhedsvæsenets side, også selv om det drejer sig om mennesker diagnosticeret med en alvorlig sygdom. Såfremt de forskellige sundhedsfremmende tiltag skal resultere i, at patienternes evne til at mestre deres sygdom forbedres, er det nødvendigt med en vis fleksibilitet fra sundhedsvæsenets side. Hermed kan tilbudene tilpasses den enkeltes behov/ønsker, så det bliver muligt at udnytte de individuelle fysiske og psykosociale ressourcer. Det er derfor ikke formålstjenligt, at man indenfor sund- hedssystemet udelukkende satser på at lave standardiserede evidensbaserede patientforløb, hvori der ikke er plads til at tage højde for de livsformsbetingede værdier og normer, det enkelte individ har med sig i sin bagage. De pårørendes deltagelse spiller også en stor rolle for måden patienter kommer igennem et sygdomsforløb på, hvorfor det er nødvendigt at inddrage pårørende og vejlede dem i forhold til, hvordan de bedst støtter op om den sygdomsramte. På baggrund af den kvalitative interviewundersøgelse tyder det altså på, at mennesker med en kronisk sygdom, som det ser ud på nuværende tidspunkt, har mulighed for at modtage hjælp til at ændre livsstil og til at tage ansvar i forbindelse med deres sygdom. Det kan dog også konstateres, at nogle patienter ikke får den nødvendige information, motivation og opbakning fra sundhedssystemets side, der skal til for at kunne håndtere problemer opstået i forbindelse med et sygdoms- og behandlingsforløb. Dette kræver ifølge interviewpersonernes udtalelser, at patienterne selv besidder de fornødne ressourcer til at være opsøgende i forhold til at skaffe sig viden og til at få styr på hvilke muligheder og tilbud, der findes i forhold til rehabilitering. Undersøgelsen viser, at flere af interviewpersonerne på et tidspunkt i deres forløb har oplevet fysiske og psykiske reaktioner som træthed, frustration, nedtrykthed, manglende overskud og magtesløshed, hvilket har stor betydning i forhold til deres hverdag. Dette kan resultere i, at
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 49 mange patienter ikke selv magter at bede om hjælp, hvilket betyder, at de ikke får glæde af sundhedsvæsenets eksisterende tilbud. Der er således perioder, hvor patienterne oplever nedture i forbindelse med deres sygdom og derfor har behov for, at sundhedsvæsenet går ind og tager et større ansvar for deres forløb. Såfremt den politiske målsætning om at styre folk til selv at tage ansvar i forbindelse med en kronisk sygdom skal imødekommes, må der kigges nærmere på organiseringen og strukturen i sundhedsvæsenet. Hvordan det præcis skal implementeres i praksis, giver nærværende undersøgelse ikke mulighed for at svare på. Der lægges dog fra interviewpersonernes side op til, at hvis man i sundhedsvæsenet bliver bedre til at betragte mennesket ud fra en holistisk synsvinkel og får oparbejdet en bedre integration af de tværsektorielle indsatser overfor patienter med kroniske sygdomme, så vil man være et skridt på vejen mod et mere optimeret og sammenhængende forløb. Her skal det dog tilføjes, at selv om det kan give nogle barrierer, at systemet fungerer med specialeopdelinger, så nævner interviewpersonerne samtidig, at de sætter pris på det kompetente sundhedspersonale, der findes i de specialiserede afdelinger. Det er på baggrund af undersøgelsen heller ikke muligt at komme med en nøjagtig opskrift på rollefordelingen mellem patient og sundhedsprofessionel, eftersom der er mange individuelle forhold at tage hensyn til. Men såfremt den enkelte sundhedsprofessionelle besidder kompetencer som omsorg og intuition og ikke mindst mod til at tale med patienterne omkring svære emner og støtte op herom, kan det tilsyneladende være med til at skabe en tillidsfuld kontakt. Dette betragter jeg som en oplagt mulighed for at styrke den enkeltes selvansvar og mestringsevne i forbindelse med deres sygdoms- og behandlingsforløb, frem for de tidligere paternalistiske læge/patient relationer. 7 Diskussion Ud fra en metodisk betragtning har valget af en kvalitativ undersøgelse betydet, at mennesker med en kræftsygdom har haft mulighed for at fortælle med egne ord, hvordan de har oplevet hverdagen med en kronisk sygdom og mødet med sundhedsvæsenet. Styrken ved kvalitative undersøgelser er generelt set, at der kan fremkomme nye indsigter i et emne, samtidig med at eksisterende problemområder kan uddybes. Svagheden ved metoden er, at det ikke er muligt at generalisere de udvalgte interviewpersoners udtalelser til større befolkningsgrupper. Der er
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 47: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?