Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 22 3.3 Livsformernes forventninger til det offentlige sundhedsvæsen De forskellige ideologier og normer, som optræder i de forskellige livsformer, kan være medvirkende til at forklare hvorfor, der er forskellige måder at mestre en kronisk sygdom og et rehabiliteringsforløb på. Pia Ramhøj har i sin afhandling ”Livsform og alderdom” påvist, at livsformerne har afgørende indflydelse på menneskers reaktionsmønstre, mestringsstrategier og på deres sociale netværksrelationer i forbindelse med et sygdoms- og rehabiliteringsforløb (Ramhøj 1991:206-326 ). I det følgende vil resultaterne af hendes undersøgelse af ældre menneskers måde at mestre et institutionsophold på blive brugt til at fremhæve, hvilket forhold livsformen har til det offentliges sundheds- og omsorgssystem. I den selvstændige livsform er kendetegnet selvstændighed og autonomi, og denne gruppe ønsker at undgå en afhængighedstilstand af det offentlige, selv om de skulle blive ramt af sygdom. Bærere af denne livsform forsøger hurtigt at frigøre sig fra det offentliges ofte standardiserede tilbud og i stedet for bruge deres netværk og familier, så de ikke føler at deres fleksible og selvstændige livspraksis indskrænkes. De stiller dermed ikke de store krav eller forventninger til det offentliges serviceydelser men accepterer og respekterer de professionelles arbejdsrytmer i institutionerne. I lønarbejderlivsformen er man derimod underlagt en arbejdsmæssig situation uden den store selvstændighed og autonomi. Til gengæld er mange præget af en socialistisk inspireret ideologi og vil gerne nyde godt af det velfærdssamfund, som de selv har været med til at bygge op. Lønarbejderne påskønner ofte det offentliges tilbud og ser gerne udvidelser frem for nedskæringer i det offentlige system. Dette indebærer dog også, at de i forbindelse med et sygdoms- eller rehabiliteringsforløb kan have tendens til at blive afhængiggjorte af de offentlige tilbud. Lønarbejderne er gode til at tilpasse sig institutionen og dens traditionelle hierarki med professionel/patientroller, men de vil samtidig gerne indgå i et tæt samvær og udvise solidaritet med de personalegrupper, der har samme livsopfattelse og værdinormer som dem selv. Husmødrene, hvis hovedinteresser har ligget på de reproduktive sfærer i hjemmet, er ikke på samme måde som mændene vant til at begå sig i store offentlige sammenhænge og stille krav. Hun kan derfor ofte have svært ved at finde sin rolle som omsorgsmodtager, når hun altid har været den, der skulle yde omsorg for andre. Mennesker med tilhørsforhold i den karrierebundne livsform er karakteriseret ved at have indflydelse på beslutninger og på opbygning af strukturer på arbejdsmarkedet. Derfor er de
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 23 ikke indstillede på at skulle være underlagt en form for hierarki i det offentlige system, men vil gerne være med i beslutninger og tilrettelæggelse vedrørende deres eget sygdoms- og behandlingsforløb. Karrieremenneskerne betragter i mange tilfælde det offentlige som en serviceinstitution, de gennem deres arbejdsliv har betalt rigeligt til, hvorfor de stiller krav om, at det offentliges ydelsestilbud skal være i overensstemmelse med deres behov og ønsker. De efterhiger ikke at være afhængige af det offentlige system, i det de normalvis klarer sig på private ressourcer, og de kan opleve det frustrerende, hvis de bliver indplaceret i samfundets offentlige rubriceringer. Baglandskvinderne har ikke helt de samme vanskeligheder som mændene ved at tilpasse sig institutionernes ydelser, men de vil dog gerne samarbejde på deres egne betingelser, hvilket ofte lykkes. Disse kvinder er som regel i besiddelse af en vis selvværdsfølelse og et personligt overskud, hvilket gør dem i stand til at udnytte de ressourcer og potentialer, der ligger indenfor systemet frem for at lade sig kue af dets til tider autoritære forhold. Livsformsteorien kan således tilbyde et perspektiv til at reflektere over forhold i den velfærdspraksis, som civilsamfundet møder eksempelvis i forbindelse med et sygdoms- og rehabiliteringsforløb. Med baggrund i deres kulturspecifikke ideologier, normer og livs- opfattelser kan de beskrevne kategorier af livsformer bruges til at forstå hvorfor og hvordan, nogle mennesker er forskellige fra andre og derfor stiller forskellige krav til samfundets institutioner og de offentlige ydelser. Eftersom sundhedsprofessionelle ligesom alle andre er etnocentriske og dermed besidder en bestemt opfattelse af, hvad ”det gode liv” rummer, er sundhedsvæsenets institutioner ikke altid indrettet med henblik på, at patienterne bør betragtes som mennesker med en individuel kulturel baggrund. Herved opstår der risiko for, at den enkeltes ressourcer og mestringsevner, der netop er et produkt af den enkeltes livsform, kan blive overset eller misforstået. 4 Teori om mestring Evnen til og måden hvorpå man klarer tilværelsen kaldes på engelsk coping. Udtrykket bruges til at angive, hvordan man klarer store og små hændelser i hverdagen, og hvordan man klarer sig ud af en kompliceret eller belastende affære. Coping oversættes på dansk til ordet mestring, som med tiden er indoptaget i den videnskabelige terminologi. Sociologen og socialmedicineren Aaron Antonovsky introducerer en tilgang til begrebet, der i høj grad er
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 21: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?