Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 44 ”Så dengang jeg blev syg, der tog jeg, samtidig med det at ville samarbejde, også den beslutning, at jeg ville forsøge at gøre det på en anden måde for mig selv og mine pårørende. Så de frygtelig grimme erfaringer, jeg har med, dem synes jeg selv, jeg har fået vendt til noget positivt, og det har hjulpet mig rigtig meget”(IP3 bilag7 s.31) For at kunne udnytte tidligere erfaringer til noget handlingsorienteret og sundhedsfremmende i forbindelse med en sygdom er det ud fra Antonovskys mestringsteori vigtigt, at sundheds- personalet tænker brugerinddragelse og deltagelse ind. Derudover er det også af stor betydning, at der prioriteres tid til samtale, så patienterne kan fortælle om deres situation og på den baggrund få den nødvendige støtte fra de professionelles side. Kvinden siger i forlængelse af ovenstående: ”Jeg har jo ikke haft nogen, der sådan har fortalt mig, hvordan jeg skulle gøre det, som udgangspunkt i hvert fald. Jeg har selv bestemt det, men der har da været nogle situationer, hvor det var helt afgørende, at der var nogen, jeg kunne vende det med. Og selvfølgelig kunne det her heller ikke… Altså, jeg synes selv, jeg har haft sådan et positivt forløb, og det er da ikke noget, jeg helt selv har kunnet”(IP3 bilag7 s.32) 6.4.3 Følelsen af sammenhæng Man kan opsamlende sige, at interviewdeltagerne ud fra Antonovskys begrebsdefinition har oplevet en voksende ”følelse af sammenhæng”, hvilket har medvirket til, at de har mestret de stressfaktorer, der kan opstå som følge af en kræftdiagnose. Følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed er ud fra teorien afgørende for, at det bliver muligt at få skabt en følelse af sammenhæng for det enkelte individ. Det er dog ikke umiddelbart de følelser, der knytter sig til den situation at blive diagnosticeret med en kræftsygdom, men det er tilsyneladende noget, der kan opbygges med tiden ved hjælp af sundhedsvæsenets indsats. Begribelighed er i flere af deltagernes tilfælde skabt ved, at der har været nogle faste kontakt- personer indenfor systemet og nogle faste holdepunkter, der har været forudsigelige i sygdoms- og behandlingsforløbet. Håndterbarhed er opnået ved, at de selv har kunnet yde en indsats for at få det bedre, og at der ikke er blevet stillet større krav til fx den enkeltes fysiske formåen, end vedkommende har haft ressourcer til. Sidst men ikke mindst har patienterne oplevet meningsfuldhed, når de selv har haft medindflydelse på beslutninger undervejs i deres forløb.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 45 6.5 Livsformernes betydning for oplevelsen af mødet med sundhedssystemet Selv om interviewpersonerne overvejende nåede til enighed omkring mange af de emner, vi var omkring i fokusgruppen, er der alligevel nogle forskelle i deres oplevelser, der kan udspringe af de forskellige livsformstræk, som deltagerne kan analyseres ud fra. Det var især tydeligt, at personerne med træk fra den karrierebundne livsform var vant til at have indflydelse og struktur på beslutninger i deres dagligliv, hvilket også pointeres i Ramhøjs undersøgelse omkring livsformer. Manglende selvbestemmelse i hverdagen blev af patienterne oplevet som frustrerende, ligesom manglende medbestemmelse i forhold til sygdomsbehandlingen gjorde. Ramhøj fastslår også, at karrieremenneskerne ofte tillægger lægerne og særligt overlægerne stor autonomi. En af interviewpersonerne nævner også et par gange, at han har rådført sig med sin svoger, der er overlæge, og at det har haft stor betydning, hvilken læge han har mødt i systemet. Han udviser derudover stort initiativ og er helt velinformeret omkring de muligheder, der er for at få indflydelse på behandlingsforløbet: ”Jeg føler faktisk, jeg har haft mere indflydelse på hospitalets rytmer, fordi bl.a. fik jeg dem til at lægge kemoen sådan, at jeg får taget blodprøver om tirsdagen og selve kemoen om onsdagen, for så kan jeg deltage i gymnastikken her om tirsdagen. Så derfor sagde jeg til den læge, jeg nu i øvrigt har set to gange; ”Jeg synes egentlig, at det her er ressourcespild for Jer, og det er også træls for mig, at jeg kommer herud hver 14. dag og bliver sendt hjem igen. Er det ikke bedre, at vi bare laver en aftale om, at jeg kom hver 3. uge i stedet for?” Og så siger han, at det argument, kunne han da godt købe” (IP5 bilag7 s.22) Den anden mandlige deltager, som er selvstændig erhvervsdrivende, er heller ikke vant til at andre tager beslutninger for ham. Han har derfor under sit forløb selv taget initiativ til at få en henvisning til et ophold på Rehabiliteringscenter Dallund. Derudover har han i sit møde med systemet udvist stor forståelse for personalets travlhed, hvilket er tydeligt i denne dialog (bilag 7 s.11) mellem de to mandlige interviewpersoner, som har forskellige opfattelser af arbejdsgangene indenfor hospitalet: IP5:” Men der må være noget manglende ledelseskompetence i det der, det kan ikke være rigtigt, at man skal fare sådan rundt, men ja okay…” IP2: ”Altså først og fremmest bliver man desværre nødt til at tage højde for som patient eller have den viden, at de har 1200 ubesatte stillinger på Rigshospitalet…”
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 43: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?