Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 50 også nogle svagheder ved denne undersøgelse specifikt, som jeg i de følgende afsnit vil forsøge at forholde mig kritisk til, inden opgavens problemformulering besvares. 7.1 Valg af teori Formålet med teoriafsnittet i denne opgave har været at skabe en teoretisk referenceramme, der dels skulle danne den nødvendige baggrundsviden og dels skulle skabe et afsæt for analysen. Det har derfor ikke været hensigten at lave en kritik af de udvalgte teorier, men i stedet bruge dem anvendelsesorienteret. Valget af teori har bestemt ikke været udtømmende, idet andre relevante teoretikeres tilgang til emnet og bidrag til begreberne kunne være trukket ind, hvilket ville have medført en anden vinkel til belysning af emnet. Jeg mener dog, at de tre udvalgte teorier om magt, mestring og livsformer har givet god mulighed for at skabe et samspil mellem teori og empiri, der kan bevirke nye forståelser i forhold til mødet mellem patient og system. Inddragelsen af tre teoretiske tilgange har betydet, at det ikke har været muligt at gå helt i dybden med dem hver især, men det mener jeg heller ikke har været nødvendigt for at opfylde opgavens formål. Det har alligevel været muligt at belyse forskellige menneskers situation, når de rammes af en kronisk sygdom og opnå forståelse for nogle af de barrierer, der kan opstå, når sundhedsprofessionelle forsøger at motivere patienter til at foretage livsstilsændringer. 7.2 Valg af fokusgruppeinterview som kvalitativ metode Som empirisk grundlag valgte jeg at udføre et fokusgruppeinterview, som tog udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide udarbejdet på baggrund af den valgte teori. I stedet kunne jeg have valgt et helt åbent interview med en ren fænomenologisk tilgang, hvor den afgørende virkelighed fastsættes ud fra interviewpersonernes egne oplevelser og perspektiver på verden. Hvis jeg derimod havde haft ønske om mere præcise svar i forhold til opgavens teoretiske begreber kunne en mere lukket og faststruktureret spørgeform have været anvendt. Jeg mener dog, at den halvåbne metode gjorde det muligt både at efterkomme ønsket om at få indsigt i deltagernes oplevelser og erfaringer og få dem til at reflektere over nogle af de teoretiske forståelser omkring opgavens emne. Under interviewets udførelse viste det sig også, at det var forholdsvis let at få deltagerne til frit at fortælle om deres erfaringer og refleksioner, som de blev bedt om under de første to emner omhandlende deres oplevelser i forbindelse med sygdom, behandling og mødet med
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 51 sundhedsvæsenet. I forbindelse med emne tre (selvansvar) og emne fire (mestringssevne) blev der stillet spørgsmål, som mere relaterede sig til nogle af de begreber, der er trådt frem i den teoretiske del af opgaven. Dette skift i spørgsmålenes karakter medførte, at deltagernes svar blev kortere og mindre udtømmende, og jeg måtte selv stille mere uddybende spørgsmål, end jeg havde gjort ved de forudgående emner. Det lykkedes heller ikke helt at holde emne tre og fire adskilt, som det ellers var tiltænkt, ligesom jeg efterfølgende kunne erfare, at jeg ikke havde formået at få stillet alle de spørgsmål, som interviewguiden lagde op til. Dette vidner om, at det er vanskeligt både at styre talerunden, være lyttende og interesseret, tage notater og stille uddybende spørgsmål samtidig. Trods disse udfordringer kom der alligevel nogle gode overvejelser frem, som både kan underbygge og supplere den teoretiske ramme. Fordelen ved at vælge en fokusgruppe er, at interviewpersonerne i interaktion med hinanden kan få så mange forskellige synspunkter frem som muligt, ved de inspirerer hinanden til at fortælle og overveje diskussionstemaerne. En anden metode kunne have været at foretage individuelle interviews, hvor der formentlig ville være kommet andre typer svar frem, eftersom interviewpersonerne ikke sidder foran en hel gruppe. Det er i den situation også lettere som interviewperson at forfølge og fortolke den enkeltes udtalelser undervejs. Havde tidsperspektivet ikke haft indflydelse kunne en oplagt mulighed også være at kombinere de to metoder, så perspektiverne fra analysen af fokusgruppeinterviewet kunne danne grundlag for en ny interviewguide med mere præcise og afgrænsede spørgsmål til brug ved individuelle interviews. Denne kombination ville sandsynligvis have afstedkommet en række andre nuancer til besvarelse af problemformuleringen. Det er dog min vurdering, at jeg med den valgte metode både har fået bekræftet og nuanceret dele af min opfattelse af, hvad der har betydning, når mennesker rammes af en kronisk sygdom og derfor får behov for hjælp fra sundhedssystemet. 7.3 Valg af respondenter Valget af interviewpersoner blev gjort ud fra den overvejelse, at jeg gerne ville have en spredning i forhold til køn, alder, erhvervsmæssig baggrund og socialt tilhørsforhold, der stemmer nogenlunde overens med den fordeling, der er i Sundhedscentret. Et andet ønske var at skabe mulighed for at efterspore forskelle i måden et sygdoms- og rehabiliteringsforløb håndteres på, som kunne analyseres ud fra teorien om livsformer. Her kunne det have været ønskeligt, at der havde været lidt flere deltagere, så der var et bredere grundlag at konkludere
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 49: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?