Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 6 hvordan skal sundhedsvæsenets institutioner bygges op, hvis den enkelte borger skal tillægges større ansvar i deres sygdoms- og behandlingsforløb, end der har været tradition for i det tidligere paternalistiske forhold mellem sundhedsprofessionel og patient? Et løsningsforslag kan være etablering af utraditionelle sundhedscentre med ansvaret for en tværfaglig sundhedsfremmende indsats overfor patienter med kroniske sygdomme. Dette er bl.a. ét af initiativerne på sundhedsområdet i Københavns Kommune, hvor der i perioden fra 2006 til nu er oprettet tre sundhedscentre for patienter med kroniske sygdomme 7 . En af udfordringerne er imidlertid, at der ikke findes nogen færdig evidensbaseret opskrift på, hvordan disse kommunale sundhedstilbud bør iværksættes og forløbe. Der ligger heller ikke en klar viden om, hvordan rollefordelingen mellem patient og sundhedsprofessionel skal være, hvis mødet mellem dem skal optimere vilkårene for den enkeltes evne til at mestre sin sygdom. Et vigtigt strategisk mål både i Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2006-10 og i Regeringens Folkesundhedsprogram er at arbejde henimod lighed i sundhed, da det er et velkendt problem, at mennesker med begrænsede ressourcer ikke opnår samme udnyttelse af sundhedsvæsenets tilbud som de ressourcestærke. Gennem mit faglige virke som fysio- terapeut i et kommunalt sundhedscenter, der varetager rehabilitering af kræftpatienter i København, oplever jeg, at en stor del af patienterne faktisk er interesseret i at gøre en indsats for at forbedre deres egen sundhed på trods af et ofte langvarigt og krævende sygdoms- og behandlingsforløb. Men jeg møder også patienter, som enten ikke er interesseret i eller ikke besidder de nødvendige ressourcer til at kunne ændre deres livsstil, og endelig er der også nogle, som slet ikke ønsker at møde op og modtage information omkring de eksisterende tilbud. Der er måske tilmed mange i den sidstnævnte gruppe, som et rehabiliteringstilbud indeholdende bl.a. samtaler med sundhedsprofessionelle, samvær og erfaringsudveksling med andre patienter, kostvejledning, rygestoprådgivning og fysisk træning virkelig ville kunne gavne. Sundhedsfremmende tiltag kan let komme til at indebære en ekspertstyring af gruppernes adfærd, hvilket dog vanskeliggøres af, at ”udsatte gruppers forestillinger om livskvalitet og et godt liv kan udfordre gængse normer og værdier i samfundet” (Regeringen, 2002). Der ligger derfor en stor opgave i at få etableret tilbud, der tiltrækker borgere med forskellige ressourcer, og som kan være med til at fastholde den enkeltes motivation for at ændre sundhedsvaner, 7 De 3 centre er: Sundhedscenter for Kræftramte, der rehabiliterer patienter med bryst-, tarm- og lungekræft, Sundhedscenter Østerbro og Sundhedscenter Nørrebro, der rehabiliterer patienter med KOL, diabetes og hjerte/karsygdomme.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 7 uden at vedkommende gøres afhængig af den sundhedsprofessionelles konstante tilstede- værelse. Men hvordan kan kommunerne gøre det attraktivt for patienter med kroniske sygdomme at møde op og deltage i de forskellige sundhedsfremmende indsatser, der er etableret? Hvad kan sundhedsmedarbejderen heri gøre for at motivere de patientgrupper, der ikke hidtil har reageret på oplysningskampagner, informationspjecer m.v. til at spise sundt og dyrke motion? Og kan det overhovedet lade sig gøre at påvirke mennesker til at gennemføre adfærdsændringer efter, de er blevet diagnosticeret med en kronisk sygdom, der måske tilmed er forårsaget eller forstærket af en uhensigtsmæssig livsstil? En af kompleksiteterne ved sundhedsfremmeindsatser er, at der både skal tages højde for den individuelle og den strukturelle dimension. Som sundhedsmedarbejder i offentlig regi er man ofte placeret midt imellem de to, da man som repræsentant af systemet underlægges nogle regler og retningslinier for interventionerne. Man skal således i mødet eller kontakten med den enkelte patient/borger forsøge at få skabt et tilbud, der både er sundhedsøkonomisk og sundhedsfagligt hensigtsmæssig i henhold til den eksisterende viden bl.a. omkring fysisk aktivitets virkning, og som samtidig er i overensstemmelse med patientens egne ønsker. En stor opgave er for mig at se at få skabt en bedre sammenhæng mellem sundhedssystemets tilbud og de forskellige ønsker og behov, der ligger hos forskellige grupper af patienter. En anden udfordring er at få etableret en relation, hvor den nødvendige viden og de nødvendige redskaber til en øget egenindsats kan videregives fra den sundhedsprofessionelle, samtidig med at patientens autonomi og selvansvarlighed fastholdes. Dette fører mig frem til flg. problemformulering: Hvordan kan mødet med sundhedssystemet være medvirkende til at styrke patientens evne til at mestre en kronisk livsstilssygdom, så betingelserne for et vellykket rehabiliteringsforløb optimeres? 1.1 Begrebsafklaring Mødet med sundhedssystemet: I denne opgave defineres mødet med sundhedssystemet, som de kontakter mennesker med kroniske sygdomme har med forskellige institutioner og sundhedsprofessionelle indenfor både primær og sekundær sektor i forbindelse med behandling og rehabilitering.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 5: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 57 and 58:
Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 59 and 60:
Carina Nees Mødet mellem patient o
show all

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?