Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 28 praksis” (Joensen/Jensen 2000) og ”Livsform og alderdom”(Ramhøj 1991) udvalgt, fordi de udover en teoretisk gennemgang også indeholder en kvalitativ empirisk undersøgelse. Der er også søgt på forskellige sundhedsfaglige hjemmesider 21 efter publikationer omhandlende patienter med kroniske sygdomme. Disse søgninger resulterede i kendskab til sundhedsstyrelsens materialer vedrørende kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen 2005, 2006), Huset Mandag Morgens udgivelser omkring sundhed, fysisk aktivitet og genoptræning (Huset Mandag Morgen 2003, 2006a, 2006b) samt Enheden for Brugerundersøgelsers rapport omkring kronisk syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet fra 2007. Alle udgivelserne blev rekvireret eller downloaded fra Internettet og efterfølgende gennemlæst. 5.2 Fokusgruppeinterview som kvalitativ interviewform For at imødekomme opgavens formål om at undersøge, hvordan mennesker med kroniske sygdomme oplever deres møde med sundhedsvæsenet i forbindelse med et sygdoms- og rehabiliteringsforløb, anvendes den kvalitative interviewform som dataindsamlingsmetode. Ved at anvende kvalitative interviews produceres ny viden ud fra en socialkonstruktivistisk tankegang om, at virkeligheden hverken er objektiv eller skabt af individuelle subjekter, men at den derimod er en social konstruktion. Begrundelsen for valget af denne metode er, at det er en privilegeret måde at få adgang til virkeligheden set fra interviewpersonernes syns- punkter, udfolde meningen i deres oplevelser og erfaringer og afdække de rammer, der betinger folks forståelser og handlinger (Launsøe og Rieper 2005:129). Udover at få skabt et dybtgående indblik i mennesker med kroniske sygdommes konkrete oplevelser, så giver metoden også mulighed for, at interviewpersonens centrale problem- og kerneområder kan efterfølges og uddybes. På baggrund af min egen personlige og faglige forforståelse for de udfordringer, der ligger i sundhedsfremmende arbejde samt den teoretiske referenceramme omkring magt-, livsforms- og mestringsbegrebet blev følgende seks undersøgelsesspørgsmål formuleret og styrende for indsamlingen af data: • Hvordan oplever patienterne at få diagnosticeret en kronisk sygdom, og hvilken indflydelse har det på deres livsførelse? • Hvordan oplever patienterne, at sundhedsvæsenet og de ansatte heri støtter de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som sygdommen kan have? 21 Se opgavens litteraturliste for nærmere uddybelse.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 29 • Hvordan oplever patienter diagnosticeret med en kronisk sygdom, at mødet med sundhedsvæsenet hjælper dem til at håndtere livsstilsændringer? • Hvordan kan magtudøvelse i sundhedsvæsenet være med til at styre den enkelte patient til selv at tage ansvar i forbindelse med sygdom og rehabilitering? • Hvilken betydning har de kulturelle forhold for den kroniske patients måde at mestre/håndtere en kronisk sygdom og et rehabiliteringsforløb på? • Kan der opspores livsformsspecifikke træk i forhold til den måde, hvorpå forskellige kroniske patienter møder sundhedssystemet og dets tilbud? Datamaterialet består af et 1½ times fokusgruppeinterview med fem patienter gennemgående et rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter for Kræftramte. Baggrunden for valg af fokusgruppe er udover det tidsmæssige hensyn en overvejelse om, at metoden giver mulighed for at en masse refleksioner på kryds og tværs, når deltagerne kommenterer hinandens udlægninger og forhandler om dem med hinanden (Halkier 2003:30). Derudover kan deltagernes interne forskelligheder give mulighed for, at deltagerne får spurgt ind til hinandens svar ud fra en kontekstuel forforståelse, som man som interviewer/forsker ikke er i besiddelse af (Ibid:17). 5.3 Udvælgelse af interviewpersoner I udvælgelsen af personer til at deltage i fokusgruppen er der gjort overvejelser i forhold til adgang. Via min arbejdsplads var det praktisk muligt at få kontakt til patienter, der er i gang med et rehabiliteringsforløb i forbindelse med en kræftsygdom. Selv om opgaven overordnet omhandler forskellige kroniske patienter, så opfylder kræftpatienter i høj grad de opstillede kriterier i Sundhedsstyrelsens definition af kroniske sygdomme, og samtidig er de ofte i kontakt med sundhedsvæsenet på tværs af sektorer. Endvidere er mange kræftpatienter i risiko for at blive inaktive under og efter deres sygdomsforløb og som følge deraf i risikogruppe for at udvikle andre livsstilssygdomme. Jeg bestræbte mig på at rekruttere patienter, der varierede fra hinanden i forhold til kræfttype, diagnosetidspunkt, behandlingstype, hvor langt de var i deres behandlingsforløb samt hvilke rehabiliteringstilbud, de havde modtaget. Formålet hermed var at opnå et nuanceret billede af deres konkrete oplevelser og deres forslag i forhold til at optimere de sundhedsfremmende tiltag. Desuden ville jeg gerne have, at begge køn skulle være repræsenteret, og at der skulle være en spredning i alderssammensætning og variationer i patienternes erhvervsmæssige og sociale baggrund for at få så forskellige udtryk frem som muligt. På den måde er der i udvælgelsen indlagt en grad af teoristyret strategi i
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 27: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?