Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 12 Sundhedsstyrelsen har i 2005 9 og 2006 10 udarbejdet publikationer til regionerne og kommu- nerne med inspiration og anbefalinger til, hvordan sundhedsinterventioner overfor kroniske sygdomme kan gribes an i de forskellige institutioner. Huset Mandag Morgen og Trygfonden har også i samme tidsperiode udgivet flere debatoplæg omkring sundhed 11 , fysisk aktivitet 12 og genoptræning 13 . I disse publikationer pointeres både de borgerorienterede helbreds- og livskvalitetsgevinster og den samfundsmæssige økonomiske gevinst, der ligger i at styrke rehabiliteringsområdet. Det er dog ikke lykkedes, at finde publicerede undersøgelser, der konkret undersøger, hvordan mødet eller det relationelle forhold mellem den professionelle og det enkelte individ kan være medvirkende til at optimere betingelserne for et vellykket rehabiliteringsforløb hos patienter med kroniske livsstilssygdomme. Sygeplejerske og etnolog Pia Ramhøj har i sin afhandling fra 1991 ”Livsform og alderdom” afdækket ældre menneskers forskellige måder at mestre et midlertidig sygdoms- og rehabiliteringsforløb på gennem en empirisk undersøgelse. Hun har heri vist, at Højrups livsformsanalyse er egnet til at anskueliggøre nogle af de forskelle, som har rod i de uensartede produktionsmæssige og samfundsmæssige livsbetingelser, forskellige grupper i samfundet indgår i. Selvom Ramhøjs målgruppe udelukkende er ældre mennesker i et midlertidigt sygdomsforløb, kan der drages flere paralleller, som også gør livsformsbegrebet anvendeligt i forhold til belysning af denne opgaves fokusområde; kroniske patienter, der skal rehabiliteres. Det kan således bruges som et helhedsperspektiv til at reflektere over forskellige gruppers normer og ideologier, der kan have betydning for, hvordan sundhedsvæsenets interventioner passer ind i den enkeltes livssituation. Nyere folkesundhedsstudier har på baggrund af udviklingen af epidemiologien og forklaringen på forekomsten af livsstilssygdomme beskæftiget sig med både individuel adfærd og socioøkonomiske/sociokulturelle faktorer. I de politiske folkesundhedsprogrammer anses den enkeltes vilje og evne til at ændre adfærd derfor som en af udløserne for bedre sundhed. Efterhånden som der er kommet øget fokus på at medinddrage patienterne og give dem selvansvar i forhold til deres eget liv og egen sundhed, har fænomener som egenomsorg, empowerment, selfefficacy, og mestring i de senere år været i fokus i mange undersøgelser af 9 ”Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb” 2005. 10 ”Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idé-katalog” 2006. 11 ”Er sundhed et personligt valg? – et debatoplæg om forebyggelse i Danmark” 2006. 12 ”Fremtidens puls – et debatoplæg om fysisk aktivitet” 2006 13 ”Genoptræning – fra problem til princip” 2004.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 13 sundhedsmæssige sammenhænge. Der er ligeledes kommet flere forskellige bud på forståel- sesmodeller for det at kunne mestre eller håndtere livet med de udfordringer, livet nu engang giver. Torben K. Jensen og Tommy J. Joensens har i deres bog ”Sundhedsfremme i teori og praksis” belyst, hvad det indebærer at kunne mestre dagligdagens mange forskellige situationer. Joensen og Jensen har bl.a. taget udgangspunkt i interviews med tværfagligt praksispersonale og i Aaron Antonovskys teoretiske udlægning af begreberne sundhed og sundhedsfremme samt hans teori omkring mestringsbegrebet. 2 Teori om magt og styring De sundhedsfremmeinitiativer fra kommunal side, der er fokus på i opgaven, har til hensigt at styre folk til at ændre adfærd i sundhedsfremmende retning. Begreberne ledelse, påvirkning og styring anvendes synonymt med magtudøvelse i det kommende afsnit, hvor der vil blive redegjort for en måde at betragte den magtudøvelse på, som er på spil i mødet mellem den enkelte patient og sundhedsmedarbejderen. For at belyse betydningen af begrebet magt inddrages sociologen Mitchell Deans begrebsbestemmelse af ”Governmentality” i hans bog af samme navn fra 1999, hvori han trækker på franskmanden Michel Foucaults analyse af magt og styring 14 . Governmentality beskrives som en styrings- og ledelsesrationalitet, der har befolkningen som mål, og som centrerer sig om ”at styre den enkelte til at styre sig selv” (Vallgarda 2003b:118). Herhjemme er der i de senere år bl.a. gennem forskningsprojektet Magtudredningen 15 arbejdet dybtgående med magtbegrebet, hvilket har afstedkommet udgivelsen af flere bøger omkring emnet. I forhold til udarbejdelsen af denne opgave har Signild Vallgårdas gennemgang og belysning af Foucaults governmentalityteori haft særlig interesse, da hun udover magtrelationer også har beskæftiget sig meget med folkesundhed og derfor formår at koble de to ting sammen. Til at belyse magten i statens møde med borgeren inddrages desuden Nanna Mik-Meyers og Kaspar Villadsens ”Magtens former” fra 2007. 2.1 Governmentality, en moderne form for magtudøvelse Iværksættelse af sundhedsfremmende tiltag som fx rehabilitering med det formål at udvikle handlekompetence hos mennesker med kronisk sygdom, kan ses som et udtryk for politi- kernes og myndighedernes omsorg for borgernes helbred. Men netop når man i forbindelse 14 En magtopfattelse, som udvikledes i Foucaults tænkning i perioden ca. 1978-84 15 Magtudredningen er et forskningsprojekt, der blev sat i gang af folketinget i 1997, og som har analyseret magtbegrebet i det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 11: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?