Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 39
løber forvirret frem og tilbage, og at der i det offentlige mangler nogle ledelseskompetencer,
der går ind ændrer på disse forhold:
”Det der generede mig var, og det er måske, fordi det har sådan lidt med mit tidligere job at
gøre, at jeg kan se, der ikke er styr på det. Og det kan godt irritere mig, netop når der er
ressourceknaphed, så burde man altså bruge de ressourcer på en anden måde”
(IP5 bilag7 s.13).
En anden ting, som opleves frustrerende hos nogle af patienterne, er, hvis kommunikationen
internt i sundhedssystemet har svigtet. Et eksempel herpå er uorden i journalpapirer, fx at de
ikke er kommet frem til den rette afdeling, eller at patientjournalen indeholder misvisende og
forkerte oplysninger. En af tarmkræftpatienterne havde været ude for, at han fik at vide af en
læge, at han (patienten!) havde stomi, selvom det ikke var tilfældet. Når dette fremkalder
frustration for patienten, kan det hænge sammen med et af de forhold, som flere af deltagerne
fremhæver som værende vigtigst i et godt møde med sundhedsvæsenet, nemlig at de bliver
taget personligt og fornemmer en form for sammenhæng i deres forløb. Netop ved at
patienterne subjektiveres, kan der ifølge Foucaults teori om governmentality skabes potentiale
for at regulere deres handlinger i hensigtsmæssig retning.
”Det jeg egentlig var mest imponeret af ved Rigshospitalet, fordi jeg tænkte, at det var et
kæmpe sted, og de vidste nok ikke, hvad man hed, man var nok bare et personnummer, men
sådan er det nu ikke! Sådan føler jeg ikke, det er. Selvfølgelig kender lægerne jo så ikke én,
fordi det hele tiden er nogle nye, det er sjældent, man får den samme igen. Men så er jeg
imponeret over, på nær én gang som var en rigtig ubehagelig oplevelse, at de har altså læst
min journal”( IP3 bilag7 s.13)
Det at være ramt af en kræftsygdom har i de flestes tilfælde udløst en god behandling fra
hospitalsvæsenets side, hvor man har formået at støtte patienterne til det, de har haft ønske
om. Helt samme oplevelse har patienterne ikke, hvis de tidligere eller samtidig med deres
kræftsygdom har fejlet noget andet, og de efterspørger derfor en mere helhedsorienteret
tilgang til patienterne fra lægernes side. I flere tilfælde har deltagerne oplevet, at de selv
skulle være ansvarlige tovholdere på et sygdoms- og behandlingsforløb, hvilket kan være
ganske uoverskueligt i en situation, hvor man har det dårligt og måske tilmed er indlagt. Men
der er tydeligvis en anden opbakning fra hospitalets side, når det gælder kræftsygdom:
”Jeg fik en rigtig rigtig dårlig behandling, indtil man fandt ud af, at jeg havde kræft, det var
helt tydeligt... Så tænkte jeg; ”Nå det bliver ikke nemt, nu har jeg fået kræft, nu skal jeg være