Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 20 virksomhederne men ikke ejere heraf. Den kapitalistiske produktionsmåde udgør vilkårene for lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform. Karakteristisk for bærere af lønarbejderlivsformen er ifølge Højrup, at de hverken ejer produktionsmidlerne eller styrer arbejdsprocessen. De er underordnet den kapitalistiske produktionsmådes typiske kapital/lønarbejdsforhold og har ikke noget egentligt forhold til det producerede. Solidaritet og sammenhold er derimod vigtige egenskaber i arbejdslivet. Arbejdet har for lønarbejderen udelukkende den funktion at gøre fritidslivet muligt og meningsfuldt, og der skelnes derfor skarpt mellem det produktive og det reproduktive. Man sælger altså sin arbejdstid og yder noget til gengæld for at kunne opnå noget andet (og meningsgivende) i sin fritid. Familien udgør det overordnede interessefelt for bærere af lønarbejderlivsformen, og det meningsfulde liv realiseres i familiens skød i fritidssfæren, som bruges til at forbruge, tage på ferie, købe tøj/mad mv., og herigennem reproduceres rammerne for det produktive arbejde. Man kan altså sige, at arbejdet er middel og fritiden mål i lønarbejderlivsformen (Christensen 1988:38). 3.1.2 Den karrierebundne livsform Arbejdet er i den karrierebundne livsform funderet i lønarbejde og indgår derfor også i den kapitalistiske produktionsmåde. Men hvor lønarbejderlivsformen typisk er tilknyttet den fysiske produktion, er den karrierebundne livsform oftest forankret i administrativt arbejde og ledelsesfunktioner. Den karrierebundne livsform er, modsat lønarbejderlivsformen, baseret på specialiserede kvalifikationer og opererer inden for et hierarki, hvor avancement er muligt. Den karrierebundne sælger ikke alene sin arbejdstid men konkrete funktioner, som kræver specialviden, effektivitet, lederevne og samarbejdsevne. Han/hun er engageret i sit arbejde og tager ikke det med en fast arbejdstid højtideligt. Virksomhederne konkurrerer om at få de bedste medarbejdere, og ansøgerne konkurrerer om at få de stillinger, der giver størst udfordring, ansvar og dispositionsfrihed (Christensen 1988:42). I denne livsform er skellet mellem produktive og reproduktive aktiviteter ikke særlig tydeligt, og arbejdet kan betragtes som mål, mens aktiviteterne udenfor er middel hertil. Fritiden bliver ofte anvendt på at forbedre kvalifikationer, som er gunstige for yderligere avancement i arbejdslivet. Derfor stiller bærere af den karrierebundne livsform ofte store krav til sig selv, ligesom de betragter arbejdet som en mulighed for selvrealisering. Det er således vigtigt for karrieremennesket at have så megen tid som mulig til rådighed for sit engagement i arbejdet, og familien skal derfor helst udgøre baglandet for vedkommende og derunder repræsentere og skabe det rette image omkring karrieremennesket (Christensen 1988:43).
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 21 3.1.3 Den selverhvervende livsform Bærere af den selverhvervende livsform er tilknyttet den produktionsmåde, der betegnes den enkle vareproduktionsmåde, dvs. at en række produktionsenheder hver især producerer en enkelt type vare. Dette betyder, at ”producenten” skal kunne gennemføre en længere arbejds- proces selv, og at han/hun selv ejer, kontrollerer og disponerer over produktionsenhed og arbejdsindsats (Christensen 1988:32). I den selverhvervende livsform kan der ofte være tale om en enkeltmandsvirksomhed eller en virksomhed, hvor familien indgår i produktionen. Kendetegnene for denne livsform er iflg. Højrup, at der ikke opereres med et skarpt skel mellem produktion og reproduktion og dermed mellem arbejde og fritid. Arbejdet betragtes ikke som en eksplicit pligt men som en del at dagligdagen, der skal sikre en vis kontinuitet. Mål og middel er ikke adskilt i denne livsform, som det er tilfældet i de to ovenfor beskrevne livsformer. Virksomheden er et middel til at forblive selvstændig erhvervsdrivende, og den er derfor et middel, der har sit eget mål, fordi målet er at have egen virksomhed (Christensen 1988:33). De sociale og familiære relationer i forbindelse med arbejdet har en fremtrædende rolle i den selverhvervende livsform, hvor man betegner sig selv som ”fri”, fordi man selv står med ansvaret for produktionen og dermed besidder en personlig frihed. 3.2 Opfattelser af en anden livsform Civilsamfundet er altså iflg. Højrups teori sammensat af minimum tre forskellige livsformer, der er forskelligartede, når det gælder sammenhængen mellem produktionsmåde, arbejdsforhold, holdning til arbejdets værdi og skel mellem arbejde og fritid. Når en person fra én livsforms begrebsverden skal forstå, snakke med eller tolke nogen, der har en anden livsform, sker det ikke altid som den, der har en anden livsform, selv oplever det. Den anden livsforms udtryk indtolkes i modtagerens egen livsform, altså i modtagerens begrebsunivers (Christensen 1988:50). Dette skyldes, at man i sit tilhørsforhold til en livsform i en vis grad er etnocentrisk, hvilket vil sige, at man er ”kulturblind” i sit syn på de andre livsformer. Man er således præget af de ideologier og normer, som karakteriserer hver af livsformerne, hvilket gør os ude af stand til at forstå de andre livsformers meningsfulde rationale og holdninger til ”det gode liv” (Ottesen 1993:49). Den teoretiske begrundelse for livsformernes kulturblindhed er de forskellige positioner i produktionsstrukturen, der udstyrer bærere af en livsformstype med et bestemt syn på omverdenen. Dette betyder, at mennesker ikke opfatter og forstår begreber som fx familieliv, arbejde, krop, sundhed og sygdom entydigt, og man kan derfor let komme til at oparbejde fordomme overfor folk, der har en anden livsform end én selv.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 19: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?