Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 18 2.5 Sammenfatning omkring magt og styring Foucault definerer styring bredt som ”conduct of conduct” – en handling der udøves af ”selvet på selvet”. Styring indebærer i den forstand et mere eller mindre rationelt forsøg på at forme egne og andres handlinger med begrundelse i videnskabens kategorier om, hvad de rigtige handlinger bør indbefatte. Viden og magt er dog ikke uadskillelige, da sundheds- fremmende interventioner overfor borgerne også genererer ny viden, som efterfølgende er med til at sammenvæve videnskabelige diskurser med politiske programmer. Velfærdsstatens styring af sine borgere og borgernes handlinger forsøges udført gennem institutionernes brug af diverse magtteknologier til at styre borgerne igennem bestemte selvteknologier. Relationen mellem sundhedsprofessionel og patient bliver derfor ikke en magt, som den ene besidder eller ejer, men i stedet et strategisk spil mellem frie individer (Dean 1999:309), i det der altid indgår en frihed til modmagt hos de involverede parter. For at anvende styring som ”conduct of conduct” er det en forudsætning, at de styrede besidder en grundlæggende frihed i deres kapacitet til at tænke og handle. Som ansat i sundhedsvæsenet er man ikke udelukkende systemrepræsentanten, der skal forsøge at styre andre borgere/patienter til at styre sig selv. Man er også selv underkastet forskellige former for magt (ofte som følge af politiske beslutninger og prioriteringer), der både har indvirkning på, hvordan man leder andre og leder sig selv. Hos Foucault er det afgørende derfor ikke, hvem der har magten, men snarere at belyse de effekter der frembringes af magtforholdene. Det er altså de relationer, der etableres mellem parterne i en magtproces fx i form af samtale- teknologier, og som har til hensigt at forsøge at påvirke individernes handlinger og formning af deres mål, handlemønstre og egenskaber, der er betydningsfulde. 3 Teori om livsformer Til at undersøge forskellige grupper i samfundet kan flere sociologiske modeller anvendes, hvoraf de fleste analyserer folk efter eksempelvis lønindkomst eller længden af uddannelse. Thomas Højrups livsformsanalyse, som første gang blev præsenteret i 1983 i bogen ”Det glemte folk”, opererer i modsætning til andre sociologiske gruppeinddelinger med, at personer med samme uddannelse eller indkomst skal analyseres med forskellige livsformer, såfremt man ønsker at forstå deres liv og adfærd. Teorien omkring livsformer tager altså forbehold for, at subjektive valg er præget af eller har sammenhæng med samfundsmæssige forhold.
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 19 Denne tilgang vil derfor i denne opgave blive anvendt som differentieringsbegreb til at give en forskelsforklaring på, hvad den enkelte patient oplever som et godt rehabiliteringstilbud. Derudover bruges livsformerne til at anskueliggøre, hvorfor der kan opstå konflikter eller sammenstød som følge af, at det offentlige sundhedssystem standardiserer deres tilbud uafhængig af modtageren og de forskellige livsformer, der eksisterer i samfundet. 3.1 Samfundets produktionsmåder og livsformer Livsformsanalysen udspringer af en strukturmarxistisk udlægning af forholdet mellem produktionsmåde og samfundsstruktur. Højrup argumenterer for, at det kapitalistiske samfunds produktionsmåder, og især relationen mellem ejerskab af produktionsmidlerne og arbejdsprocessens organisering, kan være medvirkende til at skabe nogle overordnede grupperinger i den måde, hvorpå individer er beskæftiget og forholder sig til deres arbejde og omverden. Livsformerne præger den måde befolkningsgruppers livsmønstre er indrettet på, og de indebærer også hver deres begrebsverden, som er afgørende for, hvad folk betragter som ”det gode liv” (Ottesen, Ibsen 1999:9). Eftersom civilsamfundet er sammensat af forskellige livsformer, kan der optræde modsætningsforhold i den måde, hvorpå det offentliges sundhedsydelser, organisering og fordelingssystem passer ind i de forskellige livsformers kulturspecifikke ideologiunivers. Højrup har som udgangspunkt karakteriseret tre overordnede livsformer: Lønarbejder- livsformen, den karrierebundne livsform og den selverhvervende livsform, der i det følgende vil blive beskrevet nærmere. Som supplement til de 3 oprindelige livsformer har Lone Rahbek Christensen udviklet henholdsvis en husmoder- og en baglandskvindelivsform, som bl.a. beskrives i bogen ”Livformer i Danmark” (Christensen 1988). De forskellige grupperinger indbefatter ikke kun ligheder i fysiske arbejdsforhold men også ensartethed i forhold til livsstil, normer og ideologier. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om teoretiske størrelser, hvor alting kan siges at hænge logisk og modsætningsfrit sammen. Virkelighedsbilledet ser dog anderledes ud, da individet ikke har et rent tilhørsforhold til én bestemt livsform men kan bære træk fra én eller flere af livsformerne (Ottesen 1993:50). 3.1.1 Lønarbejderlivsformen Den dominerende af de to produktionsmåder, der strukturerer de vestlige samfund, er den kapitalistiske produktionsmåde, hvori de personer, der producerer varerne, er ansat på
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 17: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?