Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 52 ud fra. I forhold til undersøgelser omkring gruppers størrelse angives 8-12 deltagere at være det normale (Launsøe og Rieper 2005:143), derfor kan fem personer siges at være få i forhold til at få udtømmende svar på interviewspørgsmålene. På den anden side gav disse betingelser øget mulighed for at komme så meget i dybden som muligt, ligesom alle deltagerne fik mulighed for at komme til orde og få udtrykt deres oplevelser og meninger uden for lang ventetid. Samtidig har jeg også fra mit daglige arbejde med patientgruppen erfaring med, at kræftsygdom kan være et følsomt emne at berøre, hvorfor man skal være varsom med ikke at danne alt for store grupper. Ud fra betragtninger omkring gruppens størrelse og forholdsvise snævre diagnosegrundlag, kan resultaterne fra fokusgruppen ikke generaliseres til populationen af kræftpatienter eller til det store antal patienter med andre kroniske sygdomme. Der skal i vurdering af besvarelserne også tages højde for, at de personer, der har deltaget i interviewet, kan betegnes som værende ressourcestærke i og med, at de har besluttet sig for at deltage i et rehabiliteringstilbud og derudover indvilliget i at indgå i en for dem ukendt fokusgruppe. Det kunne have bragt andre nuancer ind i undersøgelsens resultater, hvis det havde været muligt at foretage interviews med andre patientgrupper end kræftramte eller med patienter fra andre kommuner, hvor der ikke er oprettet specifikke sundhedscentre. Alligevel er der nogle fundne mønstre i data- materialet, som gør det muligt at udtale sig om hvilke faktorer, der kan have indflydelse på mødet mellem en patient med kronisk sygdom og sundhedsvæsenet, hvor målsætningen er at skabe grundlag for et godt rehabiliteringsforløb. Selv om der rundt omkring i landet ikke er de samme sundhedsinstitutioner som i Region Hovedstaden, så er der alligevel det fællestræk hos undersøgelsens deltagere og andre kronisk syge patienter, at de undervejs i deres forløb både er i kontakt med praktiserende læger, ambulatorier, div. hospitalsafdelinger og evt. forskellige genoptræningssteder. 7.4 Undersøgelsens kvalitet For at komme frem til en besvarelse på opgavens problemformulering, har jeg i løbet af undersøgelsen forsøgt at være stringent både i forhold til det teoretiske udgangspunkt, metodiske overvejelser, udvælgelse af respondenter og databearbejdningen. Generelt har der været god overensstemmelse mellem det teoretiske og empiriske begrebsplan, hvilket kan begrundes med, at de samme spørgsmål har dannet baggrund for både udarbejdelsen af interviewguiden og den efterfølgende analyse. Da kvalitative metoder lægger vægt på at
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 53 afdække kompleksiteten i menneskers liv, lod jeg under fokusgruppeinterviewet deltagerne styre samtalen nogenlunde i den retning, som det faldt dem mest naturligt frem for at blande for mange begreber ind fra min egen forståelseskontekst. Der var et par gange behov for at bringe interviewpersonerne tilbage til på sporet, idet de kom for langt ud over undersøgelsens emne, ligesom det indimellem var nødvendigt at stille fortolkningsspørgsmål for at sikre, at vi talte ud fra samme forståelseshorisont. Jeg har derudover i opgaven illustreret den analytiske proces ved at inddrage udvalgte citater fra deltagerne. En større sikring af undersøgelsens validitet kunne være opnået ved at have ladet interviewpersonerne komme med feedback på det transkriberede datamateriale, inden analysen blev påbegyndt, hvilket dog ikke var muligt pga. tidsmæssige hensyn. Jeg har gennem hele processen forsøgt at være opmærksom på, at deltagernes svar kunne blive påvirket af min faglige placering som fysioterapeut i Sundhedscentret. Jeg gjorde derfor meget ud af, at skabe en afslappet atmosfære rundt om bordet og forsøgte at gøre det klart for deltagerne, at der ikke var nogen svar på spørgsmålene, som var mere korrekte end andre. Jeg forsøgte bevidst heller ikke at kommentere hverken fagligt eller personligt på deres udtalelser om fx træning eller fysisk aktivitet. Såfremt deltagerne har betragtet relationen mellem os som et magtforhold med mig som ”systemrepræsentant”, kan svarene måske have tendens til at være mere ”politisk” korrekte, end de ellers ville have været. Jeg vurderer dog ikke dette til at være tilfældet, men at resultaterne derimod sagtens kan afspejle den udgave af virkeligheden, som interviewpersonerne oplever. De undersøgelseskonklusioner, jeg gennem udarbejdelse af denne opgave er kommet frem til, vil bære præg af den teoretiske referenceramme og af den personlige og fysioterapeutfaglige forforståelse, som jeg har med i min bagage. Desuden vil min daglige beskæftigelse med sundhedsfremme og kræftpatienter i kommunalt regi have indflydelse på min tilgang til emneområdet. For at højne undersøgelsens pålidelighed har jeg forsøgt at fremlægge en håndværksmæssig systematik i måden, jeg er kommet frem til resultaterne på. Jeg har undervejs prøvet at redegøre for de valg, jeg har foretaget og derved gjort mine overvejelser så eksplicitte og gennemskuelige for andre som muligt. Generelt set er undersøgeren selv en del af den samlede forskningsproces indenfor kvalitative forskningsmetoder. I en interview- situation betyder det, at der udspiller sig en interpersonel relation med en meningsforhandling mellem interviewer og interviewpersoner, hvorfor en præcis gentagelse af en sådan undersøgelse ikke vil kunne foretages.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 51: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?