Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

More documents

Recommendations

Info

Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 14 med omsorg forsøger at påvirke eller forme borgerne ved at skabe nye egenskaber og ønsker hos dem eller ved at forstærke dem, de allerede har, er der tale om at udøve en form for magt over den enkelte. Magtudøvelse skal i denne henseende ikke forstås negativt som ”tvang” eller ”overgreb” men mere som et reelt ønske om at hjælpe med at skabe et bedre livsgrundlag for den sygdomsramte. Magtudøvelsen kan altså betragtes som en positiv magt, der tilsigter at udvide det enkelte menneskes evner og handlemuligheder via sociale magtrelationer i stedet for autonome processer. Individets egne ressourcer er dermed blevet omdrejningspunkt for sundhedspraksis i de nyere velfærdsinstitutioner, der tilsigter en regulering af borgerne og borgernes handlinger ved at de subjektiveres, dvs. skabes som bestemte subjekter. Denne forbindelse mellem politisk administration og befolkningens liv er det potentiale, der erkendes i den moderne politiske styringskunst ”governmentality”. Mitchell Deans sociologiske tilgang er inspireret af Foucaults introduktion af begrebet governmentality, som beskrives vha. dobbeltbetydningen af ordet conduct (at styre og at opføre sig) som ”conduct of conduct”(Dean 1999:31). Styring kommer dermed til at betegne ”ethvert forsøg på (med et vist overlæg) at forme aspekter ved vores adfærd i overens- stemmelse med bestemte normsæt og med bestemte mål for øjet” (Dean 1999:43). Governmentality kan således betragtes som en moderne liberal styringsmentalitet, der (i modsætning til fx suverænitet) principielt altid må foregå ved, at styringen rettes mod individers selvstyring (Mik-Meyer, Villadsen 2007:36). Statens måde at forsøge at styre sine borgeres adfærd på, sammenlignes hos Foucault med den individualiserende magtform pastoralmagten, som kristendommen har afstedkommet (Dean 1999:135). Pastoralmagten retter sin ledelsesform mod en forbedring af individets indre tanker og forestillinger og selvbevidsthed gennem udøvelse af en ”blid normaliserende disciplinering af den enkelte med henblik på mål, som synes at ære til den enkeltes bedste” (Järvinen 2002:14). Denne ledelsesform har oplevet reaktualisering i det moderne velfærdssamfund, hvor man som sundhedsmedarbejder eksempelvis anvender nye samtaleteknologier i bestræbelserne på at kunne lede den enkelte til at forbedre sin tilstand. Et eksempel på en sådan teknologi er ”Den motiverende samtale”, som er en særlig patient- centreret form for rådgivning. Den motiverende samtale har det formål at fremme motivationen for adfærdsmæssige ændringer ved at stimulere patienten til at analysere sine følelser i dilemmaet mellem faktisk adfærd og helbredsmæssige ønsker. For at kunne lede gennem sådanne samtaleteknologier, må den sundhedsprofessionelle først selv lære at styre og
Carina Nees Mødet mellem patient og sundhedssystem side 15 fastholde samtalens fokus omkring patienten ved at begrænse egen udbredelse af informationer og i stedet være aktiv lyttende. Den sundhedsprofessionelle må altså i sådanne sammenhænge ”underlægge sig et regimente af strategisk tavshed eller refleksiv lytten ofte kombineret med en afståen fra traditionel faglighed og gammeldags styringstænkning” (Mik- Meyer, Villadsen 2007:30). Den moderne magtudøvelse kan dermed siges at dække over to sider af styring: Den man søger at udøve over andre, og den man udøver over sig selv. Dette kan tydeliggøres med dobbeltord som fx disciplinering – selvdisciplinering, kontrol – selvkontrol og beherskelse – selvbeherskelse. ”Denne kontakt mellem teknologier for at dominere andre og selvteknologier kalder Foucault for governmentality” (Vallgårda 2003a:14). Ved selvteknologier forstås individets arbejde med sig selv på baggrund af gode råd fra fx de sundhedsprofessionelle. Hos mennesker med en kronisk livsstilssygdom vil man i mange tilfælde opleve, at det tidligere ikke er lykkedes med ”selv-arbejdet”, altså med at få folk til at tage ansvar for sin egen sundhed. Man må derfor i planlægningen af nye sundhedsfremmende tiltag tage højde for, at det ofte kan være nødvendig at sætte ind med en mere massiv professionel støtte for at fremme motivationen hos det enkelte individ (Järvinen 2002:14). 2.2 Magt og viden Iflg. Foucault er magten produktiv 16 , i det den virker ved at gøre individer til bestemte subjekter, der er i stand til at handle på bestemte måder (Mik-Meyer, Villadsen 2007:17). Denne produktivitet indbefatter de sandheder/den viden, som mennesket er medvirkende til at etablere. Produktiviteten retter sig mod specifikke koblinger mellem viden og magt, dvs. mellem det at foreskrive en bestemt adfærd og det at etablere viden om de handlende individer (Dean 1999:15). Magt og viden står dermed ikke i et eksternt forhold til hinanden, tværtimod implicerer og forudsætter de hinanden – ingen viden uden magt, og ingen magt uden viden! Styring i forhold til påvirke andre menneskers sundhed bygger på viden, som normalt hentes i videnskaberne. A bruger altså sin etablerede viden om B (eller dem der præsenterer kategorien B) til at fremdisciplinere en særlig adfærd hos B. Men B oplever det ikke som et overgreb på sin personlige frihed, da det opleves som en del af B´s identitet. Efterhånden som der etableres nye interventioner såsom kommunal rehabilitering, etableres der også et område for generering af ny viden, som efterfølgende bruges politisk. 16 i modsætning til en repressiv magt, hvor A ville bruge sin magt til at forhindre B i at gøre, som B ellers ville have gjort.
Page 1 and 2: Mødet mellem patient og sundhedssy
Page 3 and 4: Carina Nees Mødet mellem patient o
Page 13: Carina Nees Mødet mellem patient o

Mødet mellem patient og sundhedssystem - Center for Kræft ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?